15. oktober 2025
Danskerne er vilde med at rejse, og denne efterårsferie er ingen undtagelse. Bravo Tours melder om udsolgte fly og et rekordstort antal gæster i uge 42. Sol og varme er i høj kurs - og alt tyder på, at rejselysten fortsætter gennem hele vinterhalvåret.
- Vi ser en markant stigning i interessen for at rejse. Efterårsferien har været helt udsolgt, og det gælder alle vores destinationer. Det vidner om, at danskerne prioriterer ferien højt og gerne rejser sydpå, når dagene bliver kortere, fortæller administrerende direktør i Bravo Tours, Peder Hornshøj.
Ikke kun i højsæsonen
Hos Bravo Tours er tendensen klar: Rejselysten stopper ikke med efterårsferien. Danskerne søger i stigende grad mod solrige rejsemål hele året. Vinterhalvåret nærmer sig med mere begrænsede rejsemuligheder, fordi mange af rejsemålene ved Middelhavet lukker ned for sæsonen. Men der er stadig gode muligheder for at rejse i vintermånederne, hvor destinationer som De Kanariske Øer, Egypten og Thailand topper listen.
- Når det danske vejr bliver gråt, vender mange blikket mod vores vinterdestinationer. De Kanariske Øer, Egypten og Thailand er blandt de mest populære, fordi de kombinerer godt vejr med gode oplevelser og høj kvalitet, siger Peder Hornshøj.
Kanarieøerne er evigt populære
De Kanariske Øer er igen blandt Bravo Tours' mest efterspurgte rejsemål. Med kun fem timers flyvetid og solgaranti er øgruppen et oplagt valg for dem, der søger varme og afslapning. Denne vinter tilbyder Bravo Tours rejser til Gran Canaria, Tenerife, Fuerteventura og La Palma.
- Kanarieøerne har noget for enhver smag. Gran Canaria og Tenerife er klassikerne, mens La Palma uden sammenligning er den smukkeste af øerne - med storslået natur, færre turister og en ægte lokal atmosfære. Her er ikke en overflod af hoteller og turistattraktioner, men de hoteller, der er, er gode, og der er et utal af naturskønne oplevelser som vulkaner, naturlige havpools, smukke udsigtspunkter, regnskov og meget mere, fortæller Peder Hornshøj, der kan tilføje, at La Palma også har én af de smukkeste stjernehimmeler i verden.
- Fuerteventura er et andet godt bud - her får man virkelig meget for pengene. Øen byder på gode hoteller til fornuftige priser, lækkert vejr og fantastiske strande, der mange steder minder om dem, man finder i Caribien. Fuerteventura er meget ferie for pengene hele vejen igennem, tilføjer han.
Thailand tilbage som vinterens store oversøiske rejsemål
Thailand står også foran en stor sæson med mange gæster fra oktober og frem. Landet er igen blandt danskernes absolutte favoritter i vinterhalvåret.
- Thailand er vores største oversøiske rejsemål, og interessen er enorm. Mange vælger Thailand, fordi man får meget ferie for pengene - og fordi man møder en venlig, serviceminded befolkning, der får gæsterne til at føle sig hjemme. Vi kan mærke, at mange, der tidligere har søgt til USA, nu søger østover mod Thailand, som uden tvivl er det mest populære rejsemål i Asien, siger Peder Hornshøj.
Østafrika hitter
Bravo Tours sender også året rundt mange danskere på den helt eksotiske ferie i Kenya. Her finder man strande i verdensklasse, og selvfølgelig tager mange på safari den måske største oplevelse for livet. Mange vender tilbage igen og igen, og flere kommer også tilbage efter at have været på safari flere gange blot for badeferiens skyld.
- Diani Beach er flere gange kåret til bedste strand i hele Afrika, og Bravo Tours og Bravo Safaris mange danske gæster sætter stor pris på livet og oplevelserne langs kysten, hvor man nyder livet på de gode strandhoteller, siger Peder Hornshøj.
Bravo Tours og Bravo Safari flyver til Kenya året rundt og har desuden egne direkte fly i januar og februar fra Billund og Aalborg.
Med både udsolgte fly i efterårsferien og stor efterspørgsel på vinterrejser generelt, forventer Bravo Tours en af sine travleste sæsoner i mange år. Alt peger på, at danskernes rejselyst fortsat er stærkere end nogensinde før.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: