Træningsrejse med Cykelnerven til Mallorca
Træningstur til Mallorca med Cykelnerven i samarbejde med Bravo Tours
Bliv bjergklar til Frankrig 2027
Tag med Cykelnerven og Bravo Tours til Mallorca på en træningstur, hvor fællesskab, cykelglæde og gode oplevelser går hånd i hånd. Her får du mulighed for at få kilometer i benene, prøve kræfter med bjergene og blive endnu bedre forberedt til turen til Frankrig i 2027.
Mallorca er et af Europas mest populære rejsemål for cyklister og motionister – og med mere end 300 solskinsdage om året, gode veje og en fantastisk varieret natur er det ikke svært at forstå øens store tiltrækningskraft.
Vi bor i Alcudia-området, som er et ideelt udgangspunkt for cykling på Mallorca. Her er der noget for både erfarne ryttere og dig, der ikke har prøvet kræfter med bjergene før. Der er kun 10-20 km til de første stigninger, samtidig med at området byder på masser af muligheder for gode ture i fladt terræn.
Undervejs får du mulighed for at udvikle dig på cyklen, få gode råd og dele oplevelserne med andre Cykelnerven-ryttere. Og vigtigst af alt: Det handler ikke kun om kilometer og højdemeter, men også om det stærke fællesskab og den fælles sag.
Tilmeld dig turen – og støt samtidig Scleroseforeningen.
Rejsens højdepunkter
| Afrejse | Lufthavn | Antal dage | Værelsestype | Pris pr. person ved 2 voksne |
|---|---|---|---|---|
Afrejse10.04.2027 | LufthavnBillund eller København | Antal dage8 dage | VærelsestypeDelt dobbeltværelse med balkon/terrasse | Pris pr. person ved 2 voksnekr. 8.799 |
Afrejse10.04.2027 | LufthavnBillund eller København | Antal dage8 dage | VærelsestypeEneværelse med balkon/terrasse | Pris pr. person ved 2 voksnekr. 9.799 |
Cykeltransport/leje af cykel
Ønsker du at leje cykel på Mallorca, henviser vi til www.bicimed.com. Hurtig bestilling tilrådes.
Ønsker du din cykel transporteret med fly, koster dette 900 kr. t/r inkl. transport til hotellet. Dette er dog afhængig af ledig kapacitet.
Her skal du bo

Eix Alcudia
Eix Alcudia er et hyggeligt voksenhotel med en perfekt beliggenhed i Port d’Alcudia. Hotellet er populært blandt cykelgrupper og har et stort cykelrum til sikker opbevaring.
Efter dagens etape kan I slappe af ved poolen eller i wellnessområdet. Strand, havn, restauranter og byliv ligger kun en kort gåtur fra hotellet.