Med sine 3.450 km lange kystlinje er Vietnam et af Asiens mest spændende og rejsevenlige lande. Det er svært at finde et andet land, hvor man kan nå at opleve en så mangfoldig natur samt kultur på blot otte dage – og efterfølgende fordøje alle indtryk på en fabelagtig badeferie i Thailand!
Fra de for os, vanvittige vejkryds i nord, hvor 100-vis af scootere og knallerter prøver at krydse vejen på samme tid, til de brede boulevarder og fransk-inspirerede bygninger i syd.
Oplevelserne står i kø i dette fascinerende land. Prøv en kop Ca Phe Trung og en gang Pho til morgenmad - sig Chào Chi til gadehandleren og Chào Anh til hans kone. Bliv betaget af de smukke bjerge, flotte strande og uendelige rismarker.
Vi starter i Vietnams hovedstad, og fortsætter vores rejse gennem Vietnams eventyrlige vandveje. Disse vandveje er ganske unikke – lige fra den verdensberømte Halong-bugt til den ukendte perle Ninh Binh, der populært er kendt som Halong på land. Det er ganske enkelt smukt og unikt! Vi tager selvfølgelig også forbi det sydlige Vietnams højdepunkter ved Saigon, hvor Cu Chi Tunellerne og Mekong Deltaet er byder på fantastiske oplevelser, der blot venter på os!
Slut rejsen af i Thailand i kongens favorit by, Hua Hin. Det er let at forstå, hvorfor netop han holdt så meget af dette sted. Her venter både tid og ro til ren afslapning, men selvfølgelig også mulighed for flere spændende oplevelser i dette fantastiske rejseland.
Men husk, bestil din rundrejse til Vietnam i god tid. Vi flyver nemlig til Bangkok med et af verdens bedste flyselskaber Thai Airways på denne rejse. Flere oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at I bestiller jeres rejse i god tid. Normalt skal du bestille din rejse til Østen senest 2,5 måned inden afrejse.
Ingen steder på jorden byder på mere mystik end Østen. Kom helt tæt på en verden af mystik, smuk natur og forrygende god mad, når vi oplever tre af Østens største og mest populære rejselande! Rejs med til Vietnam, Cambodja og Thailand – tre lande, der uden sammenligning byder på rejseminder for livet.
Vi starter oplevelserne i det sydlige Vietnam, hvor vi går på opdagelse i og omkring Saigon. Oplev byen, der populært siges at rumme hele Vietnam i én by, gå under jorden i Cu Chi-tunnellerne og sejl afsted på det frodige Mekong-delta.
Lad historien overvælde dig i Cambodja, når vi tager på byrundtur i hovedstaden Phnom Penh, eller får muligheden for at spise friturestegte edderkopper og oplever et af turens absolutte højdepunkter Angkor Wat – et af verdens største templer og vidundere.
Glæd jer også til Thailand, hvor vi både ser højdepunkter og livet på landet i nord. Her går livet sin stille gang, og vi ser den mest autentiske side af landet, når vi besøger skoler og bjerglandsbyer. Vi åbner også en levende historiebog og kommer tæt på samhørigheden til Danmark ved ØK’s gamle hovedkvarter.
Ud over de mange oplevelser er der mulighed for at slutte rundrejsen af på perfekt vis med badeferie i den thailandske ferieby, Hua Hin.
Det bliver kort sagt et eventyr i Østen, der viser jer tre lande og bringer ferieminder, I aldrig glemmer.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: