Det sydlige Portugal for livsnydere
Smag dig gennem Sydportugal med lokale vine, frisk fisk og autentiske specialiteter – med Faro som stemningsfuld base. En livsnyderrejse fyldt med gastronomi, kultur og charmerende byer i den solrige region.
Sydportugal er som skabt til livsnydere. Her går gode måltider, lokale vine og stemningsfulde omgivelser hånd i hånd, og på denne rejse får vi rig mulighed for at smage os gennem Algarve. Vi besøger lokale vingårde, nyder friskgrillet fisk og regionale specialiteter og oplever den portugisiske madkultur helt tæt på – fra markedernes friske råvarer til en stemningsfuld aften med gastronomi og fadomusik.
Med base på det komfortable AP Eva Senses ved Faros marina bor vi midt i det hele, tæt på byens historiske kvarterer, restauranter og caféer. Opholdet er med halvpension, som serveres fra restauranten på øverste etage, hvorfra vi har udsigt til Ria Formosa Nationalpark.
Fra hotellet tager vi på oplevelser til blandt andet den mauriske by Silves, hyggelige fiskerbyer som Ferragudo og Alvor samt oplever Portimão med sin maritime historie. Undervejs er der også tid til at sænke tempoet og nyde det sydlige Portugals behagelige klima, hotellets faciliteter og de mange smagsoplevelser, der gør rejsen til noget helt særligt.
Rejsens højdepunkter
Dagsprogram


AP Eva Sences
Vi bor på AP Eva Senses, et komfortabelt hotel med en attraktiv beliggenhed midt i Faro og direkte ud til byens marina og det naturskønne Ria Formosa. Her har vi et godt udgangspunkt for at opleve byen til fods, og både Faros historiske centrum, restauranter, caféer og havneområdet ligger tæt på hotellet.
Hotellet har en lys og moderne atmosfære. Værelserne er komfortabelt indrettet med bla. aircondition, wi-fi, minibar, kaffe- og tefaciliteter samt badeværelse med walk-in-bruser.

På hotellet finder vi restauranter og barer, og efter en dag fyldt med oplevelser er der gode muligheder for at slappe af. Hotellet har både indendørs pool med jacuzzi, sauna og wellnessfaciliteter samt spa og motionsrum. Fra toppen af hotellet er der en dejlig udsigt over Faro og det flade lagunelandskab.
En af hotellets store kvaliteter er den centrale beliggenhed. Vi kan nemt gå ud og mærke Faros lokale byliv på egen hånd, og havnen med bådforbindelser til øerne og Ria Formosa ligger lige i nærheden. Faro Lufthavn ligger samtidig blot ca. 7 km fra hotellet.
Sådan bor du: Dobbeltværelser ca. 20 m2 med TV, aircondition, WiFi, safebox, minibar, te- og kaffefaciliteter og badeværelse med bruser.

Halvpension
Opholdet er med halvpension. Hotellet har to restauranter, hvoraf den ene (The Harune Restaurant) ligger på øverste etage med udsigt ud over Ria Formosa Natural Park. Middag serveres enten fra buffet eller som sat menu med fire serveringer.


























