Forårstur til klassiske Costa del Sol
En uge på Costa del Sol med højskolestemning, All Inclusive og oplevelser i Andalusien
Glæd dig til en skøn forårsuge med ferie, fællesskab og oplevelser under den spanske sol. Rejseklubben samler en stor gruppe rejseglade danskere på Hotel Puente Real i Torremolinos, hvor vores danske rejseleder er med til at skabe den hyggelige højskolestemning.
Hotellet ligger tæt ved stranden og den lange strandpromenade, og med All Inclusive inkluderet er der gode rammer for en afslappende ferie. I løbet af ugen veksler vi mellem fælles aktiviteter, udflugtsdage og tid på egen hånd. Vi skal blandt andet opleve Málaga, og afhængigt af afrejsedatoen byder programmet også på andre spændende oplevelser i området. På den måde får du både smagt på det autentiske Andalusien og tid til at nyde livet på Costa del Sol i dit eget tempo.
Vil du rejse to uger i stedet eller rejser du alene? Så læs mere her >>.
Bemærk venligst at de præcise ugedage for udflugterne oplyses ved ankomst og afhænge af afrejselufthavn og ankomstdato. Programmet tilrettelægges med fokus på den bedste balance mellem oplevelser og afslapning, og rækkefølgen af udflugterne kan derfor variere under opholdet.
Rejsens højdepunkter

Din flyrejse
Vores rejseleder flyver enten med fra Danmark eller tager imod dig ved ankomst til rejsemål.
Alle nævnte tider er lokaltider og ændringer kan forekomme.
Flytiden er vejledende, da flyselskaberne først bekræfter tiderne endeligt ca. tre måneder før afrejse. I langt de fleste tilfælde sker der ikke store ændringer, men sker det, mailer vi dig en ny billet med de opdaterede tider.
Det er tiderne anført på din seneste billet, der til enhver tid er gældende.
Dagsprogram ankomst den 19/3, 4/5 eller 5/5

Dagsprogram ankomst den 26/3 og 29/3


Rejs 1, 2 eller 3 uger
"Højskole-stemning" med Rejseklubben
Rejseklubben holder forår på Costa del Sol fra den 19. marts 2026 til og med den 9. april. Vi tilbyder rejsen med 1, 2 og 3 ugers varighed med små variationer i indhold. Uanset hvor længe du vil være væk og hvilken dag du rejser, bor alle gæster på samme hotel med fælles oplevelser på kryds og tværs.
Vi forventer altså en "højskole"-stemning, hvor mange rejseglade danskere samles under Andalusiens sol, og hvor vores danske rejseleder på skift tager alle med på udflugter og arrangere sjove aktiviteter i nærområdet og på hotellet.

Hotel Puente Real
Hyggeligt hotel i gåafstand til Torremolinos' centrum.
Du bor på Hotel Puente Real, som er et skønt hotel lige ved stranden. På hotellet er der mulighed for afslapning, når der ikke er udflugter på programmet. Her er nemlig et stort poolområde med både solstole og parasoller, så du kan koble helt fra. Vil man hellere ligge på den dejlige sandstrand er det også muligt at leje en solseng her og tage en dukkert i det skønne middelhav.
På hotellet er der også flere aktiviteter såsom bordtennis, petanque og tennis, som du kan benytte. Nogle af aktiviteterne er mod betaling. På hotellet findes der et aktivitetsprogram, så man hele tiden kan se, hvad der sker hvor.
Du kan gå til centrum af Torremolinos – en gåtur på ca. 2,5km, hvor du kan gå langs den fine strandpromenade.
Offentlig transportmuligheder som bus og tog forbinder Torremolinos til feriebyen Fuengirola, shoppingcenteret Plaza Mayor eller hyggelige Benalmadena Pueblo, ligesom du kan leje bil gennem Rejseklubbens rejseleder til fx en tur i bjergene.
Værelser
Vælg mellem følgende værelser

Dobbeltværelse
med balkon
Plads til op til to personer.

Ronda er en af Spaniens smukkeste og ikke mindst ældste byer. Dagens udflugt tager os med til nogle af byens spændende attraktioner og flere af Spaniens flotteste foto- og udkigspunkter.
Vi starter dagen med en rundtur i byen, der ligger majestætisk på en klippe godt 750 meter over havet. Byen er delt i to af en lang kløft, hvor Guadelavín-floden løber igennem, og tre broer spænder sig over kløften i ca. 100 meters højde.
I hele Spanien er Ronda kendt for sin tyrefægtningsarena, der er Spaniens ældste. Vi skal besøge arenaen, der er legendarisk, og det er enhver tyrefægters drøm at optræde netop her, hvor alle legender har holdt til.
Vi fortsætter turen til parken, Alameda del Tajo, hvorfra der er en spektakulær udsigt ud over Guadalevín-dalen. Vi kommer også forbi den utroligt flotte Santa Maria-kirke, der både er arabisk, gotisk og romersk. På pladsen foran kirken ligger Rondas rådhus med dets flotte renæssancefacade.
Der er tid til frokost på egen hånd i det gamle centrum af den skønne by.






















