Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Praktisk information om Jordan

Pas og visum
Dit pas skal være gyldig i minimum seks måneder fra hjemrejsedatoen. Der er visumpligt i Jordan – turistvisum fås ved indrejsen, og er gratis. Du kan læse mere på udenrigsministeriets hjemmeside http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/jordan-pas-og-visum/#_blank

Pas og visum Jerusalem
Har du tilkøbt udflugten til Jerusalem skal du beregne yderligere små 100 USD i alt til visum til Israel, Grænseskat tilbage til Jordan samt transport mellem grænserne.

Flyselskab og bagage
Vi flyver direkte fra København til Jordan (Amman) med Royal Jordanian. Alle passagerer må medbringe 30 kg. indchecket bagage og 7 kg. håndbagage. Forplejning ombord er inkl.

Drikkepenge
Drikkepenge er naturligvis helt frivilligt, men er en meget naturlig del i udlandet modsat Danmark. På rundrejsen i Jordan skal du beregne i alt ca. 250 DKR. 

Elektricitet
Jordan benytter også 220 volt. De fleste steder passer tobenede stik, men der kan være andre stikkontakter nogle steder.

Tidsforskel
Jordan er en time foran om vinteren, mens de er to timer foran om sommeren.

Vaccinationer
Kravene om vaccinationer ændres jævnligt. Inden afrejsen bør du derfor sikre dig, at du har de anbefalede eller krævede vaccinationer. Kontakt derfor egen læge. 

Valuta
I Jordan bruger de jordanske dinar (JOD). 100 dinar svarer til ca. 950 DKR (maj 2019). Det er ikke muligt at veksle hjemmefra, derfor er det en god ide at medbringe Euro eller USD, som kan veksles ved ankomst. Der kan også betales med Euro og USD. Internationale kreditkort kan benyttes næsten alle steder.

Lommepenge
Rundrejsen er med halvpension - derfor er det kun frokost og drikkevarer, der skal tilkøbes. En god frokost koster ca. 80 DKR. Det er begrænset, hvad man kan købe i Jordan udover souvenirs. Jordan er ikke billigt, og prisniveauet ligger nogenlunde på samme niveau som i Danmark.

Rejseforsikring
Selv om det ikke er farligt at rejse til eller rundt i Jordan, kan der opstå sygdom eller anden situation, hvor du kan få brug for hjælp. Deltager du på en rundrejse i Jordan med Bravo Tours, er det derfor et krav, at du er forsikret gennem en rejseforsikring. Bravo Tours hjælper gerne med at tegne den rigtige rejseforsikring.


GOD TUR
Bravo Tours håber, du får en rigtig god og uforglemmelig oplevelse. Vi lytter gerne til ris og ros, og vi håber, du vil give dig tid til at udfylde det spørgeskema, der udleveres på turen. Endnu engang tak, fordi du valgte Bravo Tours og velkommen til Jordan! Vi anbefaler, at du læser billetten grundigt igennem og kontakter os, hvis der er tvivlsspørgsmål.

Del denne side via E-mail