Dubai og safari i Kenya

0
Rejselængde 9 Nætter
Pris pr. person 17.998 kr

Få det bedste af begge verdner på denne fortryllende rejse, hvor vi både sørger for imponerende storbyoplevelser og uforglemmelige safariminder!

Vi starter eventyret i Dubai, hvor der venter dage med verdensrekorder på stribe. Oplev på tætteste hold, hvordan metropolen har forandret sig fra ren ørken til storby med shopping og arkitektur i verdensklasse.

Fortsæt rejsen i Afrika, hvor vi tager på bådsafari i Lake Naivasha og vandrer på Crescent Island blandt gazeller, zebraer og giraffer. Vi slutter af med manér i verdens nok bedste safariområde, Masai Mara, hvor vi forhåbentligt bliver mødt af elefanter, bøfler, antiloper, gazeller og løver i massevis.

Det er en unik kombinationsrejse, hvor du oplever to vidt forskellige og meget fascinerende rejsemål i én rejse.

Rejsens højdepunkter
  • Oplev metropolen Dubai
  • Kom med op i verdens højeste bygning, Burj Khalifa
  • Bådsafari blandt flodheste
  • The Big Five-safari i Masai Mara
  • Luksusindkvartering i telt ved Mara-floden
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Fra Danmark til metropolen Dubai
Fra Danmark til metropolen Dubai

I dag sætter vi kursen direkte fra København til metropolen Dubai. Her venter en af verdens mest unikke storbyer på os, der i løbet af de sidste 60 år har forvandlet sig fra ørken til en af verdens mest unikke storbyoplevelser.

Vi flyver med Emirates. Vi lander i Dubai International Airport sidst på aftenen og kører direkte til vores hotel, der ligger centralt i den fantastiske storby.

Dag 2
Det originale og moderne Dubai
Det originale og moderne Dubai

Vi starter dagen med en skøn morgenmad, inden vi tager på opdagelse i storbyen. I dag ser vi nemlig både nærmere på det gamle og nye Dubai.

Først kører vi i en tur i den gamle del af Dubai, hvor vi bl.a. gør et stop ved Jumeirah-moskeen, der er meget smuk. Moskeen ligger tæt på en af de mest berømte strande, Jumeirah Beach. Det er også ved denne strand, det berømte – og verdens eneste syv-stjernede hotel – Burj al Arab/ Sejlet ligger. Vi gør et kort fotostop, inden vi fortsætter i den gamle bydel, hvor vi besøger Dubais Nationalmuseum. Her følger vi på spændende vis, hvordan Dubai har forandret sig fra ørken til metropol. Vi krydser også det lille stræde med en taxabåd og ankommer til det berømte markedsområde, hvor de sælger alt fra grøntsager og krydderier til guld i kilovis.

Efter besøget fortsætter turen til Dubai Mall, der både er kendt som verdens største shoppingscenter og ikke mindst verdens højeste bygning, Burj Khalifa. Den høje bygning rejser sig med sine ikke mindre end 828 meter – og vi nyder udsigten fra 124. etage (555 meter over byen). En unik udsigt over højhuse og ørken.

Til slut kører vi tilbage til hotellet. Du kan dog også vælge at blive – og det er en anbefaling værdig – for om aftenen danser det store springvand foran Burj Khalifa til skøn musik. Frokost er ikke inkluderet.

Dag 3-4
Afslapning eller flere oplevelser i Dubai
Afslapning eller flere oplevelser i Dubai

De næste dage er på egen hånd, men din rundrejseleder har naturligvis masser af forslag til, hvad du kan lave.

Nyd fx en de mange dejlige strande, tag metroen eller en taxa rundt i byen eller en tur i ørkenen. Rejser du med børn, vil de elske både Legoland eller det berømte vandland ved Hotel Atlantis – for i Dubai er et vandland ikke bare et vandland, det er en oplevelse for livet!

Du kan også shoppe løs i den mange malls og endda stå på ski midt i et af dem. Vil du ikke indenfor, kan du se skibanen udefra – det er også en sjov oplevelse.

Der er altså meget at lave i Dubai – og vi lover, at de næste dage bliver oplevelsesrige eller afslappende, alt efter hvad du ønsker. 

Dag 5
Til Kenyas hovedstad, Nairobi
Til Kenyas hovedstad, Nairobi

Vi lægger ørkensandet og metropolen bag os og flyver fra Dubai videre mod Kenya. Vores destination er hovedstaden Nairobi, hvor vi lander om eftermiddagen.

Det er en kort tur på under fem timer, men de fem timer gør en verden til forskel. Nairobi er nemlig en af Afrikas mest aktive byer – og der er altid mange mennesker og en form for kaos i byen. Man mærker let at Afrika lever på en anden måde. Efter en kort køretur ankommer vi til det meget berømte hotel, der også er Nairobis ældste, The Norfolk. Hvis vægge kunne tale, fortalte de historier om både konger, dronninger, skuespillere og forfattere, der har boet netop her. 

Dag 6
Dyreliv, bådsafari på Lake Naivasha og Mit Afrika
Dyreliv, bådsafari på Lake Naivasha og Mit Afrika

Fra Nairobi sætter vi kurs mod gravsænkningen The Great Rift Valley – her starter den afrikanske del af vores eventyr. Vi kører mod en af Kenyas mest berømte søer, Lake Naivasha. På vejen nyder vi de formidable udsigter, inden vi ankommer til vores lodge, som ligger på søbredden og er bygget i kolonistil. Her nyder vi en god frokost, inden vi tager på en sejltur på søen, hvis vejret tillader det. Oplev et imponerende fugleliv og de lokale fiskere, der fra små træbåde nyder godt af søens fiskerigdom. Kom tæt på de mange flodheste, der holder et vågent øje med vores båd. Er vi heldige, kan vi også se giraffer og bøfler langs bredden. Efter cirka en time ankommer vi til en lille ø, Crescent Island. Her vandrer vi et par timer og kommer tæt på flere afrikanske dyr bl.a. giraffer, zebraer og antiloper. Det var også her mange filmoptagelser til ”Mit Afrika” blev til. Vi sejler retur til lodgen, hvor vi overnatter på Lake Naivasha Country Club. 

Dag 7
Safari i Masai Mara
Safari i Masai Mara

Så er der safari! Fra Lake Naivasha sætter vi kursen mod The Great Rift Valley og igen videre til Masai Maras sletter. Turen giver et godt indtryk af Kenyas afvekslende landskaber med små byer, flad savanne, bakker og små bjerge. Reservatet udgør den nordlige del af den lige så kendte Serengeti-slette. Det er fantastisk hele året, og du oplever ofte store flokke af elefanter, bøfler, antiloper og gazeller. Kig godt efter løver, geparder, sjakaler, hyæner og leoparder.

Vi tjekker ind i vores luksuscamp Ashnil Mara Camp, der ligger ned til den berømte Mara-flod og består af store, flotte telte med eget bad og toilet. Allerede samme eftermiddag tager vi på gamedrive i området, hvor vi får en god smagsprøve på, hvad der venter os de næste dage – og måske ser vi allerede de første løver.

Den første nat på savannen bliver altid en helt utrolig oplevelse, da vi sover i telt og kan høre alle savannens lyde.

Det ene øjeblik grynter en flodhest, mens en hyæne hyler i natten det næste øjeblik. Det er en oplevelse for livet!

Dag 8-9
Big Five i Masai Mara
Big Five i Masai Mara

De næste dage er afsat til safari med enten to gange safari eller én meget lang tur, hvor kørslen afhænger af dyrenes bevægelser, som af gode grunde kun kendes på selve dagen. Måltider på den dejlige lodge og eventuelt medbragt frokostpakke på safari. Vi planlægger ikke for meget, for dagen og dyrene afgør, hvor vi ender, men vi lover masser af imponerende og uforglemmelige oplevelser!

Dag 10
På gensyn til savannen
På gensyn til savannen

Vi vågner til lydene fra savannen, men desværre lakker vores eventyr mod enden. Vi kører en sidste tur, siger farvel eller på gensyn og starter turen mod Nairobi. Turen tager ca. 6 timer og tillader trafikken det, gør vi et stop ved Karen Blixens Farm (ikke inkluderet). Herfra fortsætter vi til lufthavnen, hvor vi nyder vores aftensmad, inden vi flyver hjem til Danmark.

Dag 11
Ankomst Danmark
Ankomst Danmark

I dag ankommer vi igen til Danmark med bagagen fuld af spændende oplevelser.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Alt dette får du med i prisen:
  • Fly tur/retur København til Nairobi via Dubai med Emirates
  • Alle måltider og drikkevarer ombord
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Fire overnatninger i Dubai på Millennium Place Marina med morgenmad
  • Oplevelsestur i Dubai
  • Entre til verdens højeste bygning, Burj Khalifa – 124. etage
  • En overnatning i Nairobi med morgenmad
  • Fire safariovernatninger med helpension
  • Al safarikørsel med engelsktalende chauffør
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen
  • Alle entreer til safariparker og reservater
  • Alle transfer mellem lufthavne og hoteller
  • Dansk rejselederservice
  • Nævnte hoteller/lodges/camps eller tilsvarende

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikringer
  • Eneværelsestillæg
  • Besøg i masailandsby i Kenya ca. USD 20
  • Mulighed for ballonsafari i Masai Mara 3.000
  • Drikkevarer
  • Eventuelle vaccinationer
  • Drikkepenge (ca. kr. 50 pr. safaridag)
  • Visum til Kenya USD 50

Udflugter

Ballonsafari - Dubai og Kenya

Vi mødes meget tidligt om morgenen og tager på savannen for vores ballon tur. Vi kører det første stykke vej hen til ballonen og stiger ombord i kurven. Vi rejser os over savannen og svæver mellem en halv og en hel time over trætoppene og ser dyrene vågne på savannen. Solen står op sammen med os og det giver et helt særligt lys over horisonten. Der svæver mange balloner over savannen og det er helt specielt at opleve de mange balloner i luften og de smukke silhuetter på sletterne. Vi afslutter ballonturen med champagne morgenmad på savannen inden vi igen mødes med vores gruppe.

Vejledende pris:
3.000 kr. pr. person

PDF

Del denne side via E-mail