Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Langtidsferie inkl. 5 dages safari - ophold på Hotel Voyager Beach Resort

0
Rejselængde 21 Nætter
Pris pr. person 24.498 kr
Se alle afgange
Pris fra 25 februar 2020 24.498 kr

Kombiner det bedste af to verdner – en lang ferie ved Kenyas kyst på et virkelig godt resort og tag på fem spændende safaridage på savannen. Her venter dyreoplevelser i verdensklasse!

Udover safari inkluderer rejsen også tre spændende udflugter – byrundtur i Mombasa, Dinner Cruise og landsbytur. De fem safaridage tager jer med på enestående safari i Tsavo – både den østlige og vestlige del.
Området er kendt for sine røde elefanter, men her bor alverdens spændende safaridyr. Glæd jer – det bliver uden tvivl en langtidsferie, I aldrig glemmer!

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Byrundtur i Mombasa
  • Det autentiske Kenya – på landsbytur
  • Dinner Cruise
  • Safari i skønne nationalparker
  • Al safarikørsel med dansktalende rejseleder og lokal chauffør
  • Alle entreer til safariparker og reservater
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afsted til Afrika
Afsted til Afrika

Der er ikke noget bedre end ferie! – kun en lang ferie.
Det er, hvad der venter, når vi går om bord. Hele vejen til Afrika kan vi glæde os til mere end 20 dage fyldt med sol, sommer og spændende oplevelser. På vejen til Mombasa læner vi os tilbage, slapper af og nyder servicen om bord.
Eventyret er i gang…

Dag 2
Check-in på strandhotellet
Check-in på strandhotellet

Syd for Ækvator starter eventyret. Vi lander i Kenya, hvor vi møder vores dansktalende rejseleder.
Sammen kører vi direkte til valgte strandhotel, der bliver vores hjem de kommende mange dage – og du kan godt glæde dig!

På Voyager Beach Resort kan du få fornemmelsen af at være stukket til søs på et luksusskib. Din nærmeste nabo er havets bølger, og det hyggelige hotel er opbygget som et skib, der har alt, hvad du har behov for til en ferie i 4-stjernede rammer med All Inclusive.

På hotellet kan du nyde ferien ud til kysten – enten ved den palmeklædte strand eller i den store have, der strækker sig helt ned til kysten. Haven gemmer på tre poolområder, hvor du kan få det lige, som du vil. Ved den store pool er der plads til leg og sjov med vandrutsjebaner for børnene. Vil du slappe af i ro og mag, kan du benytte infinitypoolen, hvor du kan fortabe dig i den smukke udsigt uden larm og forstyrrelser. Og vil du øve dine svømmetag, kan du springe i sportspoolen. Alle pools er selvfølgelig i selskab med en solterrasse med bar og liggestole, så du kan slænge dig og samle ny energi.

Ved hotellets hovedbar og -restaurant vælger du selv, om måltiderne skal indtages indenfor under det charmerende stråtækte tag eller nydes udenfor på den store terrasse. Herfra har du et dejligt kig til haven, som omkranser hotellet. Og ligesom rammerne for dine måltider er der også mulighed for variation, hvad angår menuen. Hotellet har nemlig ud over hovedrestauranten to øvrige restauranter. På menukortet finder du bl.a. italiensk mad samt fisk og skaldyr. Hotellet kører desuden med forskellige temaer og arrangementer i løbet af ugen.

I sunset-baren kan du nyde aftenhimlen over den smukke kyststrækning akkompagneret af lækre afrikanske rytmer og kolde drinks. Hotellet tilbyder aktiviteter for de fleste. Der er vand- og dykkercenter for vandhundene. Børneklub for de yngste. Tennis, billard og volleyball for de aktive. Og sidst, men ikke mindst er der alt fra isbar til frisør til dem, der trænger til lidt forkælelse.

Dag 3
Byrundtur i Mombasa
Byrundtur i Mombasa

Glæd dig til at opleve hjertet af Mombasa – den gamle bydel! Mombasa er Kenyas anden største by. Her bor ca. 1,2 millioner indbyggere. Gennem århundreder har byen været et strategisk vigtigt punkt, og derfor har mange forskellige folkefærd sat deres præg på byen. De har ganske enkelt kæmpet om at have magten.

Arabernes indflydelse blev begrænset af portugiserne, der ankom i 1498. De overtog magten i ca. 200 år, og siden gik den på skift, inden briterne til sidst ”overtog” byen i 1895. Først i 1963 fik kenyanerne selv magten, hvor landet blev selvstændigt.

Vi oplever alle de forskellige folkefærd på vores vej gennem byen. Arkitekturen skifter fra sted til sted, og det er med til at gøre byen helt unik. Vi besøger også Mombasas meget populære frugt- og grøntsagsmarked. Vi går gennem de smalle gader i den gamle bydel til det portugisiske fort ”Fort Jesus”. Monumentet blev bygget i 1597 som knudepunkt for handel af varer og slaver. I dag er det en af de bedst bevarede fæstninger ved Det Indiske Ocean.

Vi kører naturligvis også forbi et af Mombasas mest berømte steder – den 14 meter høje byport, der er formet som elefantens stødtænder. Dagen slutter med et spændende besøg på byens træfabrik. Her arbejder mere end 3.000 arbejdere med at forarbejde træ og skabe lokal kunst.

Dag 4
Ren afslapning på strandhotellet
Ren afslapning på strandhotellet

Der er dømt afslapning! Nyd livet lige præcis, som du har lyst. Læn dig tilbage ved poolområdet, du kan benytte infinitypoolen, springe i sportspoolen eller gå til stranden. Der er også mulighed for at prøve at snorkle eller dykke – området er perfekt til begge dele! Brug også dagene til at lade op, for snart venter der spændende safaridage forude…

Dag 5
Afsted på safari
Afsted på safari

Efter morgenmaden på hotellet forlader vi Kenyakysten og kører fulde af forventninger vestover mod de store savanne-områder. Vi kører til den lille købstad Voi i det sydlige Kenya, der ligger på kanten af Tsavo National Park. Voi er også kendt som stedet, hvorfra Karen Blixens elskede Dennis Finch Hatton tog på sin sidste flyvetur.
Fra Voi går turen til Lumo National Park, der ligger omkring fire timers kørsel fra Mombasa. Det er en mindre, privat safaripark, som har en saltsø, hvor elefanter elsker at komme for at slikke salt. Her er der rige muligheder for at se både elefanter, zebraer, giraffer, bøfler, antiloper og ikke mindst løver.
Vi skal bo på den fantastiske Lions Bluff Lodge, der er bygget på en bjergside. Det giver frit udsyn til savannen og også udsigt til en af de mest kendte kamppladser fra 1. verdenskrig i Afrika. Både Dennis Finch Hatton og Bror von Blixen-Finecke deltog i kampene. I dag er der dog mere roligt, og i godt vejr er der udsigt til Mount Kilimanjaro.
Eftermiddagen bruges på gamedrive i parken, vi bliver, indtil solen går ned over savannen.

Vær opmærksom på, at I checker ud fra hotellet, mens I er på safari. Det er muligt at opbevare bagage på hotellet, mens I er afsted. Safari starter dag 5 eller 7 - dette vælges ved bestilling af rejsen.

Dag 6
Fantastiske Tsavo
Fantastiske Tsavo

Efter morgenmaden kører vi mod Tsavo Vest. Med i alt 21.000 kvadratkilometer er Tsavo ikke blot Kenyas største, men også en af Afrikas største nationalparker.
Arealet svarer til omkring det halve af Danmark. Landskabet er et ægte vildnis med floder, klippeklædte skråninger, røde vulkanske bakker og vidtstrakte savanner – og noget af det smukkeste af Afrika. Vi ankommer til Kilaguni Serena Safari Lodge, der er Kenyas ældste lodge fra 1962. Den ligger direkte ud til et vandhul med udsigt til Chyulubjergene og Mount Kilimanjaro. Vandhullet besøges døgnet rundt af dyr som antiloper, zebraer, giraffer, elefanter og med lidt held ser vi også de store kattedyr. Vi kører på game drive om eftermiddagen for at spotte vilde dyr og besøger Mzima Springs, hvor der springer 280.000 liter naturligt kildevand i minuttet. Fra en udsigtspost under vandoverfladen kan man nyde synet af flodheste og krokodiller i det klare vand.

Dag 7
Videre til Tsavo Øst
Videre til Tsavo Øst

Dagen starter med et lille gamedrive i Tsavo Vest, som fører frem til Leopard Rock, hvor vi skal nyde en helt fantastisk bush breakfast på toppen af stenen. Herfra fortsætter vi turen videre mod Tsavo Øst. Vi støder på mange forskellige dyrearter undervejs på turen. Én ting er dog helt sikkert: Vi løber helt sikkert på et stort antal elefanter, da Tsavo nationalparken formentligt har omkring 20.000 elefanter – hvilket er en stor del af den samlede bestand i Kenya. Vi ankommer til Ashnil Aruba Lodge hen på eftermiddagen. Den ligger midt i herlighederne, og der vil være rige muligheder for at nyde savannen direkte fra poolområdet. Så bliver livet ikke meget bedre.

Dag 8
Hel dag med safarioplevelser
Hel dag med safarioplevelser

Dagen i dag er helliget dyrelivet i Tsavo Øst, hvor de mange dyr kan boltre sig på i alt 11.747 kvadratkilometer.
Vi tager på safari flere gange i løbet af dagen og kommer derved helt tæt på dyrenes døgnrytme. Naturligvis vil vi se en del af den store elefantbestand, men også giraffer, små antiloper og dyrenes konge, løven, vil sandsynligvis være inden for visuel rækkevidde på de røde savannesletter i Tsavo Øst. Efter dagens sidste safaritur returnerer vi til Ashnil Aruba Lodge.

Dag 9
Tilbage til strandhotellet
Tilbage til strandhotellet

Vi nyder de sidste safarioplevelser, inden vi forlader savannen og kører tilbage mod kysten. Her venter Hotel Voyager Beach Resort med alle fortræffeligheder! Der er dømt ren afslapning og livsnyderi på resortet…

Dag 10-15
Nyd dagene på strandhotellet
Nyd dagene på strandhotellet

På hotellet kan du nyde ferien ud til kysten – enten ved den palmeklædte strand eller i den store have, der strækker sig helt ned til kysten. Haven gemmer på tre poolområder, hvor du kan få det lige, som du vil. Ved den store pool er der plads til leg og sjov med vandrutsjebaner for børnene. Vil du slappe af i ro og mag, kan du benytte infinitypoolen, hvor du kan fortabe dig i den smukke udsigt uden larm og forstyrrelser. Og vil du øve dine svømmetag, kan du springe i sportspoolen.

Dag 16
Det autentiske Kenya – på landsbytur
Det autentiske Kenya – på landsbytur

Tag med til det lokale Kenya. Vi tager en tur på landet, hvor vi besøger en af de små landsbyer og ser,hvordan de lokale lever. Besøget giver indsigt og forståelse for, hvordan stammerne lever i små hytter.
De kenyanske stammer har en helt særlig kultur. Beboerne viser deres helt særlige dans, vi møder deres høvding og medicinmand, der har helt særlige evner!
Et af højdepunkterne på turen er også et besøg på den lokale skole. Her ser vi også, hvordan børnene bliver uddannet til at klare hverdagen i landsbyen. En oplevelse, der tager dig med bag facaden og væk fra kystens lækre hoteller. Det er ganske unikt!

Dag 17-20
Livsnyderi og selvforkælelse
Livsnyderi og selvforkælelse

De næste dage kan du nyde livet og forkæle dig selv på Hotel Voyager Beach Resort! Og det er absolut ikke svært. For mens kulden raser i Danmark, er det let at slappe helt af på kystens dejlige strand.

Dag 21
Dinner Cruise
Dinner Cruise

Glæd jer til en hyggelige og fortryllende aften på vandet. Vi kører til Mombasa, hvor vi går om bord på de traditionelle, gamle, arabiske dhow-både. Bådene blev oprindeligt brugt til at fragte varer langs kysten til de arabiske stater. Vi sejler en tur langs mangroven, mens vi nyder en drink og solnedgangen. Herefter nyder vi en skøn middag, der både er med hummer, rejer, steaks og meget mere.
Mens mørket falder på, tændes lysene i Mombasa-by. Sammen med de funklende stjerner skaber det de smukkeste omgivelser for en romantisk aften. Mens vi sejler tilbage, spiller live-bandet om bord, og det er muligt at få en dans på turen. En skøn afslutning på en fantastisk ferie!

Dag 22
Hjem til Danmark
Hjem til Danmark

Vi pakker vores ting og gør os klar til at køre til lufthavnen. Tre uger er gået siden, vi rejste afsted og eventyret begyndte. Rejsen har været fuld af både oplevelser og afslapning.
Vi tager afsked med Hotel Voyager Beach Resort og alle Kenyas fortræffeligheder.

Vi går om bord og flyver tilbage til Danmark.

Dag 23
Ankomst Danmark
Ankomst Danmark

Vores langtidsferie er slut – og vi er igen tilbage i Danmark. Heldigvis har vi bagagen fuld af spændende oplevelser og safariminder.

Dato og priser

  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur til Mombasa med flyskifte i Istanbul
  • Transport til og fra hotellet
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Byrundtur i Mombasa
  • Det autentiske Kenya – på landsbytur
  • Dinner Cruise
  • Dansktalende rejseleder
  • All Inclusive på Hotel Voyager Beach Resort
  • Garanteret vinduesplads i safaribilen
  • Al safarikørsel med dansktalende rejseleder og lokal chauffør
  • Helpension på safarien
  • Alle entreer til safariparker og reservater

Dette er ikke inkluderet

  • Visum til Kenya, 50 USD.
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Eventuelle vaccinationer
  • Eneværelsestillæg
  • Drikkevarer
  • Andre måltider ud over halvpension
  • Drikkepenge (på safarien er det ca. 50 kr. pr. dag)
  • Aircondition
  • All Inclusive
  • Gratis WiFi
  • Pool
  • Restaurant
  • Strand
  • Vandrutsjebane

På Voyager Beach Resort kan du få fornemmelsen af at være stukket til søs på et luksusskib. Din nærmeste nabo er havets bølger, og det hyggelige hotel er opbygget som et skib, der har alt, hvad du har behov for til en ferie i 4-stjernede rammer med All Inclusive.

På hotellet kan du nyde ferien ud til kysten – enten ved den palmeklædte strand eller i den store have, der strækker sig helt ned til kysten. Haven gemmer på tre poolområder, hvor du kan få det lige, som du vil. Ved den store pool er der plads til leg og sjov med vandrutsjebaner for børnene. Vil du slappe af i ro og mag, kan du benytte infinitypoolen, hvor du kan fortabe dig i den smukke udsigt uden larm og forstyrrelser. Og vil du øve dine svømmetag, kan du springe i sportspoolen. Alle pools er selvfølgelig i selskab med en solterrasse med bar og liggestole, så du kan slænge dig og samle ny energi.

Ved hotellets hovedbar og -restaurant vælger du selv, om måltiderne skal indtages indenfor under det charmerende stråtækte tag eller nydes udenfor på den store terrasse. Herfra har du et dejligt kig til haven, som omkranser hotellet. Og ligesom rammerne for dine måltider er der også mulighed for variation, hvad angår menuen. Hotellet har nemlig ud over hovedrestauranten to øvrige restauranter. På menukortet finder du bl.a. italiensk mad samt fisk og skaldyr. Hotellet kører desuden med forskellige temaer og arrangementer i løbet af ugen.

I sunset-baren kan du nyde aftenhimlen over den smukke kyststrækning akkompagneret af lækre afrikanske rytmer og kolde drinks. Hotellet tilbyder aktiviteter for de fleste. Der er vand- og dykkercenter for vandhundene. Børneklub for de yngste. Tennis, billard og volleyball for de aktive. Og sidst, men ikke mindst er der alt fra isbar til frisør til dem, der trænger til lidt forkælelse.

Om hotellet
Afstand til hæveautomat 1,8 km
Afstand til lokalt centrum 7,2 km
Afstand til lufthavn 16,5 km
Afstand til minimarked 1,8 km
Afstand til restauranter 1 km
Afstand til strand 0 m
Aircondition Ja
Antal værelser 234
Babyseng Ja
Balkon/Terrasse Ja
Bar Ja
Bordtennis Ja
Børneklub Ja
Børnepool Ja
Elevator Nej
Etager 2
Fitness Nej
Hårtørrer Ja
Kaffe/Te faciliteter Ja, kedel
Legeplads Ja
Massage Ja, mod gebyr
Minibar Ja, mod gebyr
Parkering Ja
Pool Ja
Reception Ja
Renoveret 2005
Restaurant Ja
Roomservice Ja
Sauna Nej
Squash Nej
Telefon Ja
Tennis Ja
TV på værelset Ja, satellit TV
Underholdning Ja
Vandrutschebane Ja
Volleyball Ja
WiFi Ja

Sådan bor du
Du bor i værelser med udsigt mod haven ved sportspoolen. Værelserne er indrettet med balkon med udsigt til enten hav eller have. Der er eget badeværelse med hårtørrer. og på værelset finder du desuden safebox, minibar, satellit-TV, aircondition, WiFi samt elkedel, så der kan brygges en kop varm kaffe eller te.

Pension
Dit ophold på Voyager Beach Resort er med All Inclusive. Måltiderne indtages i hotellets hovedrestaurant.

Adresse
P. O Box 34117, 80118, Mombasa, Kenya
Tlf. 254720201155

Del denne side via E-mail