Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Langtidsferie inkl. 2 dages safari - ophold på Hotel Voyager Beach Resort

0
Rejselængde 21 Nætter
Pris pr. person 21.998 kr
Se alle afgange
Pris fra 28 januar 2020 21.998 kr

Nyd tre skønne uger langs Kenya-kysten og kombiner ferien med nogle af Kenyas største oplevelser! På rejsen har I tre udflugter inkluderet – byrundtur i Mombasa, Dinner Cruise og landsbytur. Derudover får I jeres livs oplevelser på to spændende safaridage på savannen. Rejsen inkluderer nemlig to safaridage i området Tsavo, der er særlig kendt for sine røde elefanter.

Glæd jer også til ren afslapning på Hotel Voyager Beach Resort. Her finder I alt, hvad I har brug for til en dejlig, ekstra lang ferie.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Dinner Cruise
  • Dansktalende rejseleder
  • Byrundtur i Mombasa
  • Det autentiske Kenya – på landsbytur
  • 23 dage med All Inclusive på Hotel Voyager Beach Resort
  • Al safarikørsel med dansktalende rejseleder og lokal chauffør
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afsted til Afrika
Afsted til Afrika

Der er ikke noget bedre end ferie! – kun en lang ferie.
Det er, hvad der venter, når vi går om bord. Hele vejen til Afrika kan vi glæde os til mere end 20 dage fyldt med sol, sommer og spændende oplevelser. På vejen til Mombasa læner vi os tilbage, slapper af og nyder servicen om bord.
Eventyret er i gang…

Dag 2
Check-in på Hotel Voyager Beach Resort
Check-in på Hotel Voyager Beach Resort

Syd for ækvator starter eventyret. Vi lander i Kenya,hvor vi møder vores dansktalende rejseleder.
Sammen kører vi direkte til Hotel Voyager Beach Resort, der bliver vores hjem de næste 22 nætter – og du kan godt glæde dig!

På Voyager Beach Resort kan du få fornemmelsen af at være stukket til søs på et luksusskib. Din nærmeste nabo er havets bølger, og det hyggelige hotel er opbygget som et skib, der har alt, hvad du har behov for til en ferie i 4-stjernede rammer med All Inclusive.

På hotellet kan du nyde ferien ud til kysten – enten ved den palmeklædte strand eller i den store have, der strækker sig helt ned til kysten. Haven gemmer på tre poolområder, hvor du kan få det lige, som du vil. Ved den store pool er der plads til leg og sjov med vandrutsjebaner for børnene. Vil du slappe af i ro og mag, kan du benytte infinitypoolen, hvor du kan fortabe dig i den smukke udsigt uden larm og forstyrrelser. Og vil du øve dine svømmetag, kan du springe i sportspoolen. Alle pools er selvfølgelig i selskab med en solterrasse med bar og liggestole, så du kan slænge dig og samle ny energi.

Ved hotellets hovedbar og -restaurant vælger du selv, om måltiderne skal indtages indenfor under det charmerende stråtækte tag eller nydes udenfor på den store terrasse. Herfra har du et dejligt kig til haven, som omkranser hotellet. Og ligesom rammerne for dine måltider er der også mulighed for variation, hvad angår menuen. Hotellet har nemlig ud over hovedrestauranten to øvrige restauranter. På menukortet finder du bl.a. italiensk mad samt fisk og skaldyr. Hotellet kører desuden med forskellige temaer og arrangementer i løbet af ugen.

I sunset-baren kan du nyde aftenhimlen over den smukke kyststrækning akkompagneret af lækre afrikanske rytmer og kolde drinks. Hotellet tilbyder aktiviteter for de fleste. Der er vand- og dykkercenter for vandhundene. Børneklub for de yngste. Tennis, billard og volleyball for de aktive. Og sidst, men ikke mindst er der alt fra isbar til frisør til dem, der trænger til lidt forkælelse.

 

Dag 3
Byrundtur i Mombasa
Byrundtur i Mombasa

Glæd dig til at opleve hjertet af Mombasa – den gamle bydel!
Mombasa er Kenyas anden største by. Her bor ca. 1,2 millioner indbyggere. Gennem århundreder har byen været et strategisk vigtigt punkt, og derfor har mange forskellige folkefærd sat deres præg på byen. De har ganske enkelt kæmpet om at have magten.

Arabernes indflydelse blev begrænset af portugiserne, der ankom i 1498. De overtog magten i ca. 200 år, og siden gik den på skift, inden briterne til sidst ”overtog” byen i 1895. Først i 1963 fik kenyanerne selv magten, hvor landet blev selvstændigt.

Vi oplever alle de forskellige folkefærd på vores vej gennem byen. Arkitekturen skifter fra sted til sted, og det er med til at gøre byen helt unik. Vi besøger også Mombasas meget populære frugt- og grøntsagsmarked. Vi går gennem de smalle gader i den gamle bydel til det portugisiske fort ”Fort Jesus”. Monumentet blev bygget i 1597 som knudepunkt for handel af varer og slaver. I dag er det en af de bedst bevarede fæstninger ved Det Indiske Ocean.

Vi kører naturligvis også forbi et af Mombasas mest berømte steder – den 14 meter høje byport, der er formet som elefantens stødtænder. Dagen slutter med et spændende besøg på byens træfabrik. Her arbejder mere end 3.000 arbejdere med at forarbejde træ og skabe lokal kunst.

Dag 4
Ren afslapning på Hotel Voyager Beach Resort
Ren afslapning på Hotel Voyager Beach Resort

Der er dømt afslapning! Nyd livet lige præcis, som du har lyst. Læn dig tilbage ved poolområdet, du kan benytte infinitypoolen, springe i sportspoolen eller gå til stranden. Der er også mulighed for at prøve at snorkle eller dykke – området er perfekt til begge dele! Brug også dagene til at lade op, for snart venter der spændende safaridage forude…

Dag 5
Klar til safari og røde elefanter
Klar til safari og røde elefanter

I dag tager vi afsted mod Kenyas største nationalpark, Tsavo Øst. Den er kendt for sin røde jord, der giver de vilde dyr farve, især de ca. 15.000 elefanter. Udover det rige dyreliv er stedet kendt fra John Henry Pattersons berømte bog ”Man-Eaters of Tsavo” med to menneskeædende løver fra sidst i 1800-tallet og byen Voi, hvorfra Karen Blixens elskede Dennis Finch Hatton fløj sin sidste tur. Safari er ubeskrivelig.
I Tsavo bor der mange forskellige dyr, så vi krydser fingre for, at vi hilser på dem alle – både løver, zebraer, bøfler, giraffer og alle deres venner.
Vi sover på savannen – selv natten hører under kategorien store oplevelser.
At gå til ro, mens man kun kan høre dyrenes lyde – det er stort!

Dag 6
Mere safari i Tsavo
Mere safari i Tsavo

Vi står tidligt op og spiser morgenmad, for nu gælder det om at komme ud på savannen. Mens solen står op, ser vi dyrene vågne på tætteste hold, mens andre går til ro. Vi møder mange dyr på vejen, mens vi kører tilbage til udkanten af Tsavo Øst. Herfra sætter vi kursen mod kysten og Indian Ocean Beach Club.
Vi kommer tilbage til hotellet med fantastiske dyreoplevelser i bagagen. Vi har nydt to dage på savannen og en enkelt nat – og vi er helt sikkert blevet forelsket i Kenyas savanne.

Dag 7-14
Livsnyderi og selvforkælelse
Livsnyderi og selvforkælelse

De næste dage kan du nyde livet og forkæle dig selv på Hotel Voyager Beach Resort! Og det er absolut ikke svært. For mens kulden raser i Danmark, er det let at slappe helt af på kystens dejlige strand.

Dag 15
Det autentiske Kenya – på landsbytur
Det autentiske Kenya – på landsbytur

Tag med til det lokale Kenya. Vi tager en tur på landet, hvor vi besøger en af de små landsbyer og ser, hvordan de lokale lever. Besøget giver indsigt og forståelse for, hvordan stammerne lever i små hytter.
De kenyanske stammer har en helt særlig kultur. Beboerne viser deres helt særlige dans, vi møder deres høvding og medicinmand, der har helt særlige evner!
Et af højdepunkterne på turen er også et besøg på den lokale skole. Her ser vi også, hvordan børnene bliver uddannet til at klare hverdagen i landsbyen.
En oplevelse, der tager dig med bag facaden og væk fra kystens lækre hoteller. Det er ganske unikt!

Dag 16-20
De sidste dage på strandhotellet
De sidste dage på strandhotellet

De næste dage kan I bruge på at fordøje Kenyas mange oplevelser. Der er med garanti allerede sket meget på jeres ferie. Tænk tilbage på Mombasas og landsbyens mange oplevelser – eller dyrene på savannen. Snup en drink i poolbaren og nyd solen – det bliver næsten ikke bedre!
Der er selvfølgelig også mulighed for flere spændende oplevelser – jeres rejseleder kommer gerne med gode forslag.

Dag 21
Dinner Cruise
Dinner Cruise

Glæd jer til en hyggelige og fortryllende aften på vandet. Vi kører til Mombasa, hvor vi går om bord på de traditionelle, gamle, arabiske dhow-både. Bådene blev oprindeligt brugt til at fragte varer langs kysten til de arabiske stater.
Vi sejler en tur langs mangroven, mens vi nyder en drink og solnedgangen. Herefter nyder vi en skøn middag, der både er med hummer, rejer, steaks og meget mere. Mens mørket falder på, tændes lysene i Mombasa by. Sammen med de funklende stjerner skaber det de smukkeste omgivelser for en romantisk aften. Mens vi sejler tilbage, spiller livebandet om bord, og det er muligt at få en dans på turen. En skøn afslutning på en fantastisk ferie!

Dag 22
Hjem til Danmark
Hjem til Danmark

Vi pakker vores ting og gør os klar til at køre til lufthavnen. Tre uger er gået siden, vi rejste afsted og eventyret begyndte. Rejsen har været fuld af både oplevelser og afslapning.
Vi tager afsked med Hotel Voyager Beach Resort og alle Kenyas fortræffeligheder.

Vi går om bord og flyver tilbage til Danmark.

Dag 23
Ankomst Danmark
Ankomst Danmark

Vores langtidsferie er slut – og vi er igen tilbage i Danmark. Heldigvis har vi bagagen fuld af spændende oplevelser.

Dato og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur til Mombasa med flyskifte i Istanbul
  • Transport til og fra hotellet
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Byrundtur i Mombasa
  • Det autentiske Kenya – på landsbytur
  • Dinner Cruise
  • Dansktalende rejseleder
  • All Inclusive på Hotel Voyager Beach Resort
  • Garanteret vinduesplads i safaribilen
  • Al safarikørsel med dansktalende rejseleder og lokal chauffør
  • Helpension på safarien
  • Alle entreer til safariparker og reservater

Dette er ikke inkluderet

  • Visum til Kenya, 50 USD.
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Eventuelle vaccinationer
  • Eneværelsestillæg
  • Drikkevarer
  • Andre måltider ud over halvpension
  • Drikkepenge (på safarien er det ca. 50 kr. pr. dag)
  • Aircondition
  • All Inclusive
  • Gratis WiFi
  • Pool
  • Restaurant
  • Strand
  • Vandrutsjebane

På Voyager Beach Resort kan du få fornemmelsen af at være stukket til søs på et luksusskib. Din nærmeste nabo er havets bølger, og det hyggelige hotel er opbygget som et skib, der har alt, hvad du har behov for til en ferie i 4-stjernede rammer med All Inclusive.

På hotellet kan du nyde ferien ud til kysten – enten ved den palmeklædte strand eller i den store have, der strækker sig helt ned til kysten. Haven gemmer på tre poolområder, hvor du kan få det lige, som du vil. Ved den store pool er der plads til leg og sjov med vandrutsjebaner for børnene. Vil du slappe af i ro og mag, kan du benytte infinitypoolen, hvor du kan fortabe dig i den smukke udsigt uden larm og forstyrrelser. Og vil du øve dine svømmetag, kan du springe i sportspoolen. Alle pools er selvfølgelig i selskab med en solterrasse med bar og liggestole, så du kan slænge dig og samle ny energi.

Ved hotellets hovedbar og -restaurant vælger du selv, om måltiderne skal indtages indenfor under det charmerende stråtækte tag eller nydes udenfor på den store terrasse. Herfra har du et dejligt kig til haven, som omkranser hotellet. Og ligesom rammerne for dine måltider er der også mulighed for variation, hvad angår menuen. Hotellet har nemlig ud over hovedrestauranten to øvrige restauranter. På menukortet finder du bl.a. italiensk mad samt fisk og skaldyr. Hotellet kører desuden med forskellige temaer og arrangementer i løbet af ugen.

I sunset-baren kan du nyde aftenhimlen over den smukke kyststrækning akkompagneret af lækre afrikanske rytmer og kolde drinks. Hotellet tilbyder aktiviteter for de fleste. Der er vand- og dykkercenter for vandhundene. Børneklub for de yngste. Tennis, billard og volleyball for de aktive. Og sidst, men ikke mindst er der alt fra isbar til frisør til dem, der trænger til lidt forkælelse.

Om hotellet
Afstand til hæveautomat 1,8 km
Afstand til lokalt centrum 7,2 km
Afstand til lufthavn 16,5 km
Afstand til minimarked 1,8 km
Afstand til restauranter 1 km
Afstand til strand 0 m
Aircondition Ja
Antal værelser 234
Babyseng Ja
Balkon/Terrasse Ja
Bar Ja
Bordtennis Ja
Børneklub Ja
Børnepool Ja
Elevator Nej
Etager 2
Fitness Nej
Hårtørrer Ja
Kaffe/Te faciliteter Ja, kedel
Legeplads Ja
Massage Ja, mod gebyr
Minibar Ja, mod gebyr
Parkering Ja
Pool Ja
Reception Ja
Renoveret 2005
Restaurant Ja
Roomservice Ja
Sauna Nej
Squash Nej
Telefon Ja
Tennis Ja
TV på værelset Ja, satellit TV
Underholdning Ja
Vandrutschebane Ja
Volleyball Ja
WiFi Ja

Sådan bor du
Du bor i værelser med udsigt mod haven ved sportspoolen. Værelserne er indrettet med balkon med udsigt til enten hav eller have. Der er eget badeværelse med hårtørrer. og på værelset finder du desuden safebox, minibar, satellit-TV, aircondition, WiFi samt elkedel, så der kan brygges en kop varm kaffe eller te.

Pension
Dit ophold på Voyager Beach Resort er med All Inclusive. Måltiderne indtages i hotellets hovedrestaurant.

Adresse
P. O Box 34117, 80118, Mombasa, Kenya
Tlf. 254720201155

Del denne side via E-mail