Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf

Karen Blixen i Afrika - med Tom Buk-Swienty

0

Enestående chance for en eksklusiv safari med forfatter Tom Buk-Swienty og vildtbiolog Hanne Lindemann til Karen Blixens Kenya.

Tom Buk-Swienty er forfatter til mange bestsellere. Ud over de velkendte Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, om krigen 1864, har han skrevet flere bøger om Dinesen familien. Ild og Blod og Til døden os skiller handler om Karen Blixens far, Kaptajn Dinesen. Derefter kom Tommy og Tanne, der handler om et usædvanligt søskendepar Tomas ”Tommy” Dinesen og hans storesøster Karen ”Tanne” Blixen og deres jagt på at finde det, de kaldte ”det store i livet”. Tom Buk-Swienty og Hanne Lindemann har flere gange rejst i Karen Blixens fodspor til de steder i Kenya, der har betydet så meget for Karen Blixen. I 2019 kommer den længe ventede store biografi om Karen Blixen i Afrika.

I forbindelse med udgivelsen af den nye biografi udbyder Bravo denne eksklusive safari. Rejsen foregår i september, så vi også kan opleve gnu-vandringerne mellem Serengeti og Masai Mara. Undervejs fortæller Tom om sit arbejde med biografien og deler ud af gammel og ny viden om Karen Blixen og hendes liv i Afrika. Hanne Lindemann er vildtbiolog med speciale i store afrikanske pattedyr. Hun har været farmerkone i Kenya og rejst i Afrika i mere end 40 år, taler swahili og er kendt blandt de lokale som Mama Safari. Rejs med på enestående og eksklusiv safari med nogle af Danmarks største eksperter!

Rejsens højdepunkter
  • Ekspert rejselederservice V/Tom Buk-Swienty
  • Fortællinger om Karen Blixens rejse i Afrika
  • Vildbiolog Hanne Lindemann fortæller om savannens dyr
  • Kom helt tæt på den store dyrevandring i Masai Mara
  • Luksus indkvartering
  • Den ultimative rejse om Karen Blixens Afrika - kun hos Bravo Tours
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afrejse og ankomst til Kenya
Afrejse og ankomst til Kenya

Afrejse fra Danmark med KLM til Amsterdam, hvor vi skifter fly til Nairobi. Vi ankommer først på aftenen i Jomo Kenyatta International Airport. Efter formaliteterne i lufthavnen bliver vi mødt af vores rejseleder Hanne Lindemann. Herfra kører vi til det legendariske Norfolk hotel i Nairobi, hvor Karen og Bror Blixen tilbragte deres bryllupsnat.

Dag 2
Karen Blixen og den store kærlighed
Karen Blixen og den store kærlighed

Efter morgenmaden kører vi op i Ngong Hills, hvor Denys Finch Hatton, Karen Blixens store kærlighed, ligger begravet med udsigt over det omgivende landskab. Denys Finch Hatton blev dræbt, da han styrtede ned med sit fly i Tsavo, kun 44 år gammel. Frokosten nyder vi på Tamambo, Blixens Coffee Garden. Eftermiddagen tilbringer vi på Karen Blixen Museet, der ligger lige i nærheden. Vi får en rundvisning både ude og inde. Er der tid i løbet af dagen, besøger vi Kazuri (betyder lille og smuk på swahili), der er et projekt, som beskæftiger enlige mødre. De modellerer, brænder og maler de smukke lerperler, som eksporteres til mange lande. Om aftenen er der fælles middag på Norfolk Hotel, hvor vi igen overnatter.

Dag 3
Mit Afrika og safari ved Lake Naivasha
Mit Afrika og safari ved Lake Naivasha

Vi starter dagen tidligt og kører ned i Rift Valley til Nakuru og videre til Njoro og Kembu Farm, hvor vi ankommer til frokost. To generationer af familien Nightingale er involveret i driften af farmen, og mange aktiviteter foregår næsten som i Karen Blixens tid. Her er både malkekøer og heste, da familien opdrætter væddeløbsheste. Et hyggeligt, fredfyldt sted, med hjemlig atmosfære. Andrew Nightingale fortæller om sin families historie i Kenya. Vi spiser middag med Zoe og Andrew og overnatter i bungalows, der ligger spredt rundt om i haven.

Dag 4
Livet på landet
Livet på landet

Vi nyder formiddagen på farmen, med besøg på Kvindeprojektet, Kenana Knitters, hvor lokale kvinder får mulighed for en indkomst ved at strikker bamser og dukker, som eksporteres. Efter frokost i haven, kører vi til Sopa Lodge ved Naivasha søen. Søen er et eldorado for fugleinteresserede, men udover det rige fugleliv, er Naivasha også hjem for mange flodheste, der kommer op om natten og græsser i hotellets have. Middag og overnatning på Lake Naivasha Sopa Lodge.

Dag 5
En dag på farmen og Tom fortæller
En dag på farmen og Tom fortæller

Morgen sejltur på søen, hvor vi vil se mange af de fuglearter, søen er kendt for. Hejrer, storke, isfugle, skarver, pelikaner og flodørne, og mange andre, men også nogle af de mange flodheste, der tilbringer dagen i vandet. Senere på eftermiddagen, kører vi til Crescent Island, en halvø der strækker sig ud i søen. Nogle af scenerne fra filmen ”Mit Afrika” blev optaget her. Vi går en tur i det dyrerige området, og kommer tæt på både giraffer, gnuer, zebraer og mange antiloper. Middag og overnatning på Lake Naivasha Sopa Lodge.

Dag 6
Safari ved Mara-floden
Safari ved Mara-floden

Efter morgenmaden kører vi mod Kenya’s mest berømte reservat, Masai Mara. Vi kommer gennem Narok, hovedstaden i Masailand, en typisk Afrikansk by med et mylder af liv. Vi når frem til vores hyggelige teltlejr til sen frokost. Lejren ligger lige ned til Mara floden, midt i den smukke natur. Masai-Mara er at sit bedste på denne årstid, hvor gnuerne er på vandring mellem Serengeti i Tanzania og Mara i Kenya. Hvis vi er heldige, og tålmodige kan vi opleve, at de springer over Mara floden. Om eftermiddagen kører vi ud på game-drive, med taget oppe, og vil snart opdage, hvor rigt et dyreliv her er. Overnatning på Entim Camp.

Dag 7-9
Verdens bedste safari-område: Masai Mara
Verdens bedste safari-område: Masai Mara

Både morgen og eftermiddag kører vi ud på savannen. Masai Maras udstrakte græssletter med de få spredte træer er nok det, de fleste forestiller sig som den typiske savanne. Her lever de store rovdyr, løver, geparder og leoparder, som alle gerne vil se, men også et væld af planteædere: elefanter, giraffer, bøfler, zebraer og antiloper. Ja, selv et næsehorn kan man være heldig at se. September er et perfekt tidspunkt at være i Masai-Mara, hvor gnuer i hundred-tusindtal fylder sletterne. Smukkere bliver det ikke.

Vi kommer til at opleve meget af Masai Maras dyreliv, men hvad man ser på den enkelte tur, er ikke til at forudsige. Ikke to dage er ens, og kedeligt er det aldrig. Alle bliver med garanti betaget af naturen og grebet af livet på safari, ligesom Karen Blixen blev det. Den 14. februar 1918 skriver hun til sin mor: ”..der er noget ved Safari-Liv, som gør at man glemmer alle Livets Sorger og føler hele Døgnet, som om man havde en halv flaske Champagne i sig – ganske opfyldt af den mest inderlige Taknemlighed over, at man lever.” Sådan føles det stadig - 100 år senere.

Om aftenen hygger vi os ved bålet under stjernerne, lytter til de mange lyde i den afrikanske nat og hører Tom læse op af Karen Blixens breve eller

Dag 10
Tilbage til Nairobi og afrejse
Tilbage til Nairobi og afrejse

Vi forlader Mara efter fire oplevelsesrige dage og vender næsen mod Nairobi. Undervejs spiser vi de medbragte frokostpakker og ankommer til Ole Sereni Hotel til middag, inden turen går til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.

Dag 11
Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark

Ankomst i Københavns Lufthavn midt på formiddagen.

Beklager, vi kunne desværre ikke finde nogen rejser på den valgte dato.

Ekspert rejseledere

Hanne Lindemann
Rejseleder i Afrika

Vores mest rutinerede rejseleder med godt 40 års færden i Afrika – en del af årene som fastboende i Kenya. Hanne er cand. scient., vildtbiolog, forfatter, fotograf og konsulent for zoologiske haver og tvstationer i Danmark og udlandet. Hanne ved alt, hvad der er værd at vide om safari, og deler rundhåndet ud af sin viden. 

PDF-program

Del denne side via E-mail