Familiesafari med Sebastian Klein

Rejselængde 14 Nætter
Pris fra 06 februar 2024 18.999 kr
19.059 kr
Se alle afgange

Gæsterne på vores charterfly til Kenya, med afgang den 6. februar, får en sjælden mulighed for at få Danmarks dygtigste naturformidler som deres safariguide i nationalparkerne Tsavo Øst og Taita Hills. Det er oplagt at besøge disse to fantastiske perler, da de er garanter for et rigt og varieret dyreliv, og så ligger begge herligheder i kort køreafstand til kysten.

Tsavo Øst har måske Afrikas største koncentration af elefanter, og selv om landskabet er relativt halvtørt sletteland, så har naturen masser af karakter skabt af Galana-floden og de kæmpemæssige vulkanmassiver, der præger horisonten. De store sletter er fyldt med zebraer og antiloper, som er basis for en relativ stor population af løver, geparder og leoparder.

Som navnet indikerer, så er terrænet kuperet i det privatejede Taita Hills og i naboreservatet Lumo, som tilsammen udgør en vigtig grøn korridor imellem de store nationalparker i Kenya og Tanzania. Et forhold der er med til at sikre en stor mangfoldighed i flora og fauna.

Program kan variere og safaristart kan ændres.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
Rejsens højdepunkter
  • Safari-ekspert - Sebastian Klein
  • Nationalparken Tsavo Øst
  • Taita Hills & Lumo
  • Bo på pæle på Salt Lick
  • 4 dage på safari
  • 10 dage på badeferie
Og meget mere

Dagsprogram for dagene på safari

Dag 1
Kursen er sat mod Kenya
Kursen er sat mod Kenya

Sommerfuglene i maven må gerne flyve med, når vi letter fra Billund eller København for at flyve sydpå mod det afrikanske kontinent. Kursen er sat mod Kenya, og undervejs på flyveturen kan vi nyde den gode komfort og den høje service ombord. Er rejsen med charterfly, serveres to lette måltider, men hjemmefra er der mulighed for at tilkøbe et større opgraderet måltid. Er rejsen med rutefly, er et måltid inkluderet på flyvningen. Efter ankomst til Kenya, kører vi til det valgte kysthotel.

Dag 2
Første dag på safari
Første dag på safari

Vi står tidligt op og kører væk fra Kenya Kysten for at starte vores safari. Gæster, der bor nord for Mombasa, følger hovedvejen mod Nairobi. Gæster fra Diani Beach kører ad landevejen igennem de frodige skove i Shimba Hills. Vi tager et formiddagsstop på Kilimanjaro Curio Shop med mulighed for toiletbesøg og en varm kop kaffe.

Derefter kører vi ind i nationalparken Tsavo Øst via Bachuma Gate, og eventyret begynder. Her er masser af muligheder for at iagttage de vilde dyr, inden vi er fremme på Ashnil Aruba Lodge til en sen frokost. Der vil være tid til siesta eller afslapning ved poolen, inden vi kører ud på vores første gamedrive og starter fotojagten på Tsavos røde elefanter.

Vi kører retur til lodgen i solnedgangen og samles omkring bålet for at lytte til Sebastian Klein, efter vi har spist.

Overnatning på Ashnil Aruba Lodge.

Dag 3
To gamedrives på én dag
To gamedrives på én dag

Det er dyrenes færden, der dikterer vores valg af ruter, når vi fortsætter fotojagten i dag. Holder rovkattene til ved lava-klipperne omkring Yatta, eller sker der noget spændende ved Galana floden? Dagen byder på to fantastiske gamedrives, en tidlig morgen og en igen sen eftermiddag og aften.

Vi spiser frokost og aftensmad med Klein på lodgen, og vi samles til bålhygge, inden vi går til ro på Ashnil Aruba Lodge.

Dag 4
Fuglekig og overnatning på pæle
Fuglekig og overnatning på pæle

Vi tilbringer morgenen med en slentretur på lodgens område, og lader Sebastian Klein udpege og fortælle om de mange spændende fugle, der lever i buske og i de store akacietræer.

Efter morgenmad checker vi ud fra Ashnil Aruba og kører et par timers gamedrive på vores vej ud af Tsavo Øst. Via et smut på landevejen kører vi ind i et andet berømt naturområde ved navn Taita Hills & Lumo. Vi spiser frokost på gatehotellet ved indkørslen og checker ind på den ikoniske Salt Lick Lodge opført på pæle som en kopi af de oprindelige adobehytter i området. Gamedrive og middag på Salt Lick Lodge efterfulgt af en safari-snak med Sebastian på panoramadækket.

Dag 5
På jagt efter løvebrøl
På jagt efter løvebrøl

Vi skal tidligt op og på gamedrive, hvor vi koncentrerer os om at finde en af de to løveflokke, der holder til omkring Lions Rock i Lumo. Med vilde billeder på nethinden og i kamerarullen kører vi retur til Salt Lick Lodge og nyder en god morgenmad, før vi checker ud og sætter kursen retur mod kysten.

Alle er retur på deres respektive kysthoteller sent om eftermiddagen.

Dag 6-14
Afslapning i højeste kvalitet
Afslapning i højeste kvalitet

Uanset hvilket kysthotel der er valgt, er der garanti for en god beliggenhed, en god service samt dejlige omgivelser. Der er rig mulighed for ren afslapning ved hotellets pool eller ved stranden. Vi kan nyde lange gåture ved den smukke strand, tage på udflugter til fx en lille lokal landsby, tage ind til Mombasa by eller tage på en sejltur.

Kenya har en 536 kilometer lang kystlinje. Her er fremragende muligheder for at slappe af og deltage i spændende aktiviteter. De fantastiske strande kombineret med vidunderlige hoteller er det ideelle sted til en ferieoplevelse. Vi kan også få et spændende indblik i en kultur, der har rødder i godt 2.000 års handel og bosættelser af til tider brutale herskere med især arabisk og europæisk baggrund.

Dag 15
Tid til at rejse hjem
Tid til at rejse hjem

Vi nyder de sidste kenyanske solstråler, inden vi kører til lufthavnen for at flyve hjem til Danmark.

Ligesom på udrejsen, er to lette måltider inkluderet, hvis rejsen er med charterfly, men hjemmefra er der mulighed for at tilkøbe et større opgraderet måltid. Er rejsen med rutefly, er et måltid inkluderet på flyvningen.

Dag 16
Vi lander i Danmark
Vi lander i Danmark

Vi lander igen i Danmark i enten Billund eller København.

En uforglemmelig rejse er forbi, men tankerne, kufferten og kameraet er forhåbentligt fyldt med gode minder.

Rejsen består af 4 dage på safari og 10 dage på badeferie ved kysten på dit valgte hotel. De tre planlagte safari-afgange fra kysten starter den 7/2, 11/2 og 15/2. 

Obs! Safarien med afgang 11/2 har præcis samme indhold som de to øvrige afgange men vil blive kørt i omvendt rækkefølge med start i Taita Hills og Lumo og afslutning i Tsavo Øst. 

  • Rejsende
ShortTagLine

Her får du

  • Safari-ekspert - Sebastian Klein
  • Nationalparken Tsavo Øst
  • Taita Hills & Lumo
  • Bo på pæle på Salt Lick
  • 4 dage på safari
  • 10 dage på badeferie
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Direkte fly t/r til Kenya Kysten
  • Safari-ekspert - Sebastian Klein
  • Dansktalende rejselederservice
  • Ophold ved Kenya Kysten for 9 overnatninger
  • 4 dage på safari inkl. helpension
  • Al safarikørsel med dansktalende rejseleder og lokal chauffør
  • Alle entreer til safariparker og reservater
  • Transport mellem hotel og lufthavn
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Visum til Kenya fra USD 55
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge fra USD 8-10 pr. safaridag pr. person
  • Eventuelle vaccinationer
  • Udflugter på kysten
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer

Indkvartering

Ashnil Aruba Lodge

Tsavo Øst

Beliggende i Tsavo East National Park finder vi Ashnil Aruba Lodge. Lodgen er kendt for sin smukke beliggenhed ved Aruba-dæmningen og dens udsigt over savannen. Efter en lang dag på safari kan du tage et svalende dukkert i lodgens pool eller nyde en forfriskning i skyggen. Du bor i rummelige værelser med aircondition og udsigt over parken.
Se lodgen her >

Salt lick Lodge

I Taita Hills Wildlife Sanctuary i det sydlige Kenya ligger Salt Lick Lodge. Den ikoniske lodge er opført på pæle som en kopi af de oprindelige adobehytter i området. Med sin beliggenhed på en højderyg har du en fantastisk udsigt over savannen. Lodgen har forskellige typer værelser og suiter, der er indrettet i traditionel afrikansk stil og har eget badeværelse, aircondition og en balkon med udsigt over reservatet.

Se lodgen her >

Vælg mellem alle vores hoteller til din badeferie

Kenya Kysten

Kenya Kysten er 536 kilometer lang med endeløse strande og krystalklart vand. Kort fortalt er det et ægte bountyland! Læn dig tilbage under en af de vajende palmer og nyd livet – bedre bliver det ganske enkelt ikke. Kystens tropiske klima skaber de ideelle betingelser for en dejlig solferie med en gennemsnitstemperatur på omkring 30 grader. Ud for kysten ligger også et er verdens længste koralrev, der byder på mange smukke oplevelser og fantastiske hoteller.
Se hoteller her >
De viste priser ved hoteller er uden safari

PDF-program

Del denne side via E-mail