Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
  • Rundrejser i Tyrkiet

Om Tyrkiet

Tag med til Tyrkiet, og udforsk et land med en spændende historie, betagende natur og et meget venligt folkefærd. Selvom strandlivet i Tyrkiet er en oplagt måde at nyde tilværelsen på, så gemmer landet på meget mere end det. Tyrkiet er et land fyldt med kontraster og en helt enestående kultur, som du ikke oplever andre steder. Det fascinerende land befinder sig på grænsen mellem Europa og Asien, og dette særlige mix af kulturer kan især opleves i Tyrkiets største by, Istanbul. Her er både byens historie og restauranter præget af den unikke beliggenhed.

Det er ikke kun kulturen og historien, som gør Tyrkiet til et attraktivt sted at besøge. Det tyrkiske køkken har ry for at være et af verdens bedste og er en kæmpe oplevelse i sig selv. Det tyrkiske landskab er præget af smukke bjerge og kilometer lange sandstrande, som hver sommer er fyldt med turister og lokale, der nyder de varme solstråler. Tag med Bravo Tours til Tyrkiet og få fantastiske ferieminder med hjem i bagagen.

Rundrejser i Tyrkiet

Jubilæumsrundrejse til Tyrkiet – Pamukkale, Istanbul og Ankara
0

Man behøver ikke rejse langt for uforglemmelige ferieminder. Tyrkiet er et af de lande, der har været på Bravo Tours’ rejseprogram siden starten i 1999, og nu har vi skræddersyet en jubilæumsrundrejse, der tager dig med til det allerbedste, landet byder på.

Vi starter rejsen ved UNESCOs verdensarv, Pamukkale. De hvide kalkformationer leder tankerne mod et bomuldsslot fra første færd. Vi fortsætter rejsen til byen, hvor Asien og Europa kun er adskilt af et stræde. Her bliver vi betaget af Istanbuls sjæl. Byen fortæller en levende historie om kulturer og religioner, der hver dag lever side om side. Den smukke blå moské og Sofiakirken er blot nogle af de must-sees, vi oplever på tætteste vis. Ligesom duftene fra de mange krydderier i de store basarer spreder sig i hele byen.

Vi skal selvfølgelig også høre mere om historien og kulturen i landets hovedstad, Ankara. Byen, der har udviklet sig til en moderne storby, men stadig har bevaret indbegrebet af Tyrkiet.

Der er ingen tvivl. Tyrkiet er fuld af oplevelser – lige fra storslået natur til storby og basarer, hvor livet går sin gang, som det har gjort det i hundredvis af år. Det er svært ikke at lade sig betage af et så kontrastfyldt og spændende land. Velkommen til Tyrkiet!

7 Nætter 8.998 kr
Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • Aalborg (AAL)

Tyrkiet Se på kort

Hovedstad: Ankara Valuta: Tyrkisk lira (TRY) Tidsforskel: +1 timer Sprog: Tyrkisk Befolkningstal: Ca. 79,81 mio.
Gennemsnitstemperatur
januar
februar
11° marts
16° april
21° maj
25° juni
29° juli
29° august
25° september
19° oktober
12° november
december

Del denne side via E-mail