Solferie
Rundrejser
Safari
Storby
Golf
Krydstogt

En smag af Portugal

0
Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 28 maj 2019 9.998 kr
Se alle afgange

Portugals er rig på kulturarv – så rig, at man bliver helt misundelig, men det gør kun oplevelserne endnu større. Rejs med til de mange oplevelser, der tager os med på en rejse gennem århundreder, hvor Portugal bl.a. var europæisk stormagt. Det ser vi let i form af historiske monumenter og bygninger på UNESCOs verdensarvliste.

På denne rejse besøger vi både charmerende middelalder byer og smukke landskaber! Vi ser selvfølgelig nærmere på den berømte hovedstad, men også bag facaden i nogle af Portugals mest autentiske byer. Og så smager vi selvfølgelig på den kendte portvin!

Det er muligt at forlænge rundrejsen med en uges badeferie i enten Lissabon, Estoril, Cascais eller Troia. Den perfekte afslutning på spændende oplevelser!

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
Rejsens højdepunkter
  • Byrundtur i Lissabon.
  • Kystbyen Porto.
  • Smager den berømte portvin.
  • Den gamle hovedstad, Coimbra.
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst til Lissabon
Ankomst til Lissabon

Vi ankommer til Lissabon, hvor vi møder Bravo Tours’ dansktalende rejseleder i lufthavnen. Her fra kører vi til vores hotel, hvor vi tjekker ind og pakker ud – det er nemlig vores hjem de næste tre nætter. Resten af dagen/aften bruger vi på at blive klar til de mange oplevelsesrige dage, der venter på os.

Dag 2
Den smukke hovedstad, Lissabon
Den smukke hovedstad, Lissabon

I dag tager vi på byrundtur blandt Lissabons største oplevelser – storbyen, der med god grund anses som en af de smukkeste i hele Europa.

Dagens første stop gør vi lige uden for Jerónimos-klosteret. Klosteret er en del af UNESCO’s verdensarvsliste og virkelig et smukt syn med mange detaljer og dekorationer. Tæt på klosteret ligger også andre af Beléms højdepunkter, som vi selvfølgelig besøger. Det gælder både Belem-tårnet og ”De opdagelsesrejsendes monument”.

Vi fortsætter selvfølgelig turen i Lissabon centrum, hvor vi går en tur til fods i de hyggelige gader. Det er nemlig sådan, man oplever den charmerende storby allerbedst. Efter den guidede rundvisning bliver der tid til at nyde en god frokost og eftermiddagen på egen hånd – måske du spotter en særlig café eller restaurant på turen rundt i byen.

Dag 3
Cascais – Estoril – Sintra
Cascais – Estoril – Sintra

I dag tager vi sydover til feriebyerne Cascais og Estoril. I dag er de to populære badebyer næsten vokset sammen, men er stadig populære også blandt den rigere del af befolkningen.
Vi besøger også det charmende område Sintra, som H.C. Andersen beskrev som det smukkeste sted i hele Portugal. Det er også her kongefamilien engang holdt til, og det er absolut ikke uden grund – for udsigten og livet i Sintra er absolut en konge værdig! Glæd dig til et fortryllende besøg i Sintra.

Vi starter i byen, nyder udsigten og omgivelserne. Byen emmer af romantik, og de gamle slotte skaber den helt rette stemning. Undervejs smager vi også den lokale kage, Pastéis de Belém. Det er også tæt på Sintra, vi finder Europas vestligste punkt, Cabo da Roca. Fyrtårnet markerer punktet 140 meter over havet. Vi ser også den berømte klippeformation Boca do Inferno.

Der er garanti for en smuk dag blandt Portugals smukke perler.

Dag 4
Den pittoreske fiskerlandsby Nazaré
Den pittoreske fiskerlandsby Nazaré

Vi fortsætter oplevelserne, når vi sætter kursen mod Coimbra. På vejen gør vi et stop i den pittoreske fiskerlandsby Nazaré, hvor vi spiser en god frokost. Området er kendt blandt turister - særligt pga. sin fine sandstrand, men selvom der hvert år kommer mange besøgende til, har byen beholdt sin oprindelige charme.
Efter besøget fortsætter vi nord på til Coimbra, hvor vi tjekker ind på vores hotel og gør os klar til morgendagens spændende oplevelser her.

Dag 5
Den gamle hovedstad, Coimbra
Den gamle hovedstad, Coimbra

Universitetsbyen Coimbra er en åben historiebog. Byen var i mere end 200 år landets hovedstad, lige indtil Kong Alfons besluttede at flytte hovedstaden til Guimarães.

Byens universitet blev allerede grundlagt i 1290 og var tidligere et gammelt kongepalads. En af de mest værdifulde skatte er uden sammenligning det smukke bibliotek, der er bygget i barokstil.

Selve byen ser vi bedst til fods. Det historiske centrum byder på et væld af spændende arkitektur bl.a. den berømte bue Almedina og det kendte klokketårn. I den moderne del af byen viser kontrasterne sig frem – her finder vi både hyggelige parker, restauranter og caféer.

Vi fortsætter til Porto, hvor vi overnatter.

Dag 6
Forunderlige Porto
Forunderlige Porto

Kystbyen Porto er landets næststørste by og dermed en vigtig handelsby, men også kendt for sin flotte, gamle bydel med middelaldergader, der er en del af UNESCOs verdensarv. Modsat ligger byens villakvarter, der er en slående kontrast med sit elegante og mere moderne udtryk. Byen har kort sagt sin helt egen atmosfære!

Men Porto er kendt for meget mere end spændende bydele, nemlig portvin. Vi hører selvfølgelig mere om produktionen og de berømte dråber. Vi fortsætter med båd langs Douroen, hvor vi oplever Porto fra sin smukkeste side!

Vi overnatter i Porto.

Dag 7
Lissabon på egen hånd
Lissabon på egen hånd

Efter en god morgenmad sætter vi kursen tilbage til Lissabon, hvor I har dagen på egen hånd. I får altså mulighed for at udforske hovedstaden og de seværdigheder, I ønsker at se. Vend tilbage til nogle af de højdepunkter, vi allerede har set eller gå på opdagelse blandt nogle af de attraktioner, vi ikke nåede. Bravo Tours’ rejseleder har mange gode forslag.

Dag 8
Hjem til Danmark
Hjem til Danmark

I dag rejser vi hjem til Danmark med bagagen fuld af portugisiske oplevelser. 

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Flyrejse til Lissabon tur/retur.
  • Transport til og fra lufthavnen.
  • Ophold iflg. program.
  • Halvpension.
  • Byrundtur i Lissabon.
  • Besøg i feriebyerne Cascais og Estoril.
  • Sightseeing i Sintra.
  • Besøg i fiskerilandsbyen Nazaré.
  • Besøg i den gamle hovedstad, Coimbra.
  • Besøg i Porto.

Dette er ikke inkluderet

  • Drikkevarer.
  • Mad om bord på flyet.
  • Drikkepenge.
  • Tourist tax i Porto – ca. 2 euro pr. person pr. nat
  • Badeferie efter rundrejsen

Del denne side via E-mail