Få den fulde oplevelse af Azorerne, når vi tager på ø-hop i Atlanterhavet. De fleste gæster besøger São Miguel, når de besøger Azorerne, men på denne rejse tager vi til intet mindre end fire ud af de ni fantastiske øer i ø-gruppen.
På rejsen udforsker vi den fascinerende UNESCO-arv, lavagrotter og den spændende historie på øen Terceira. På Pico nyder vi en dag i vinens, hvalernes og vulkanernes tegn, når vi besøger de kendte vinmarker, hvalfangstmuseet og øens højeste punkt – vulkanen Pico, der rækker 2.351 meter mod himlen. På Faial, der er særligt kendt blandt sejlere, oplever vi Capelinhos-vulkanen, der var i udbrud i 13 måneder og skabte en helt ny ø. Vi ser også øens imponerende store vulkankrater. Og på endelig venter Furnas-krateret med kogende kilder, den botaniske have Terra Nostra parken, Ungdommens Kilde og en af Europas sidste teplantager på São Miguel.
Det er uden sammenligning en af vores mest populære rejser til Azorerne – og ikke mindst en oplevelse, du aldrig glemmer!
*Udflugterne i dagsprogrammet kan køres i en anden rækkefølge. Den rigtige rækkefølge oplyses ved ankomst til rejsemålet.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: