Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Vietnam og Cambodja - Østen i sanselig forening

0
Rejselængde 13 Nætter
Pris fra 09 marts 2020 18.998 kr
Se alle afgange

I Cambodja og Vietnam oplever du to af Østens mest interessante lande. Her venter bjergtagende naturvidundere, enorme tempelkomplekser, hektiske storbyer og et fortrinligt køkken på at tage pusten fra dig. Rundrejsen starter i Vietnam, hvor Vietnams største og mest moderne by, Saigon, byder os velkommen med sine spændende kontraster og store seværdigheder. Vi kommer også på en rejse tilbage til Vietnam-krigen, når vi oplever de fascinerende Cu Chi-tunneller. Og i grænselandet mellem Vietnam og Cambodja oplever vi det frodige Mekong-delta.

I Cambodja tager vi på opdagelse i hovedstaden, der sender vores tanker til den tidligere kolonimagt Frankrig. Vi kommer også på sporet af historien under Pol Pots regimet, der får det til at gyse langt ned ad ryggen på os. I Siem Reap bliver vi klogere på den lokale silkeproduktion, og ved Angkor Wat imponerer det enorme tempelkompleks som et af rejsens ypperste højdepunkter. Vi hører historien om gamle, vietnamesiske leder og landsfader ved Ho Chi Minh Mausoleet i Hanoi. Rejsens største naturoplevelse venter os på en bådtur igennem Halong-bugtens smaragdgrønne landskaber. Og I Hoi An får du tid til at fordøje rejsens mange højdepunkter, når der er tid til at udforske de charmerende gader, der er præget af både kinesisk, japansk og fransk arkitektur.

Under hele den indholdsrige rundrejse er du i godt selskab af en veloplagt og vidende dansktalende rejseleder, der tager dig med både fly, bus, nattog, tuk-tuk, båd og cyklo igennem det gamle Indokinas dramatiske historie, eksotiske kultur og underskønne natur – og hele vejen bydes vi velkommen af Cambodjas og Vietnams venlige og gæstfri folkefærd.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • De underjordiske Cu Chi-tunneller
  • Sejltur på Halong-bugten
  • Byrundtur i Phnom Penh
  • Tempelkomplekset Angkor Wat
  • Oplevelser i Siem Reap
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark

I dag sætter vi kursen mod Vietnam. Du vælger selv, om du vil flyve fra København eller Billund. Vi gør os klar til nye og spændende rejseoplevelser igennem to af østens mest interessante lande: Vietnam og Cambodja.

Dag 2
Ankomst i Saigon i Vietnam og velkomstmiddag
Ankomst i Saigon i Vietnam og velkomstmiddag

Vi lander i lufthavnen i Saigon, hvor vi møder vores dansktalende rejseleder. Sammen kører vi ind til Hovedstaden og vores hotel i centrum. Saigon eller Ho Chi Minh City, som byen officielt kaldes, er Vietnams største og mest moderne by. Med sine flotte højhuse, lange boulevarder og eksklusive modebutikker iblandet små gadekøkkener, kolonihuse og millioner af motorcykler, er Saigon en utrolig kontrastfyldt oplevelse. Hovedstaden blomstrer af liv og charmerer med sine mange attraktioner, gadekøkkener og gode restauranter og caféer.

Efter afslapning på vores hotel tager vi ud og får en lækker vietnamesisk velkomstmiddag.

Vi overnatter på Victory Saigon Hotel eller tilsvarende i Saigon.

Dag 3
Cu Chi-tunnellerne og byrundtur i Saigon med Notre Dame, postkontoret og Uafhængighedspaladset
Cu Chi-tunnellerne og byrundtur i Saigon med Notre Dame, postkontoret og Uafhængighedspaladset

I dag skal vi opleve et af mange højdepunkter på vores spændende rundrejse – nemlig de berømte Cu Chi-tunneller. De er kendt fra Vietnam-krigen, hvor de spillede en væsentlig rolle. Her byggede modstandsfolkene en by under jorden med alt fra hospitaler til ammunitionslagre. Tunnellerne er op til 250 km lange – og på den måde kunne de lave mange overraskelsesangreb. Det er svært at forstå, hvordan vietnameserne byggede tunnellerne – og endnu svære at forstå, at de har kunnet leve i de små gange. I dag ser vi flere af tunnelerne, og der er mulighed for at kravle i selve tunnelerne, hvor vi får en fornemmelse af livet under jorden i Cu Chi.

Om eftermiddagen er vi tilbage i Saigon, hvor vi tager på byrundtur. Vi lægger naturligvis vejen forbi nogle af byens største seværdigheder – bl.a. det gamle posthus, Notre Dame-katedralen og Uafhængighedspaladset, også kendt som Genforeningspaladset.

Aftenen er til fri disposition. Har du lyst, så tager din rejseleder dig med på en hyggelig gåtur i de gamle, franske boulevarder, der er bygget i en helt anden stil end resten af byen. Området stikker derfor noget ud fra bybilledet og bidrager med endnu en spændende kontrast. Der er også mulighed for at besøge Ben Thanh-markedet, som er det ældste marked i Ho Chi Minh-byen, og her kan der gøres en god handel.

Vi overnatter på Victory Saigon Hotel eller tilsvarende i Saigon.

Dag 4
Mod grænselandet ved Mekong-deltaet med sejltur samt besøg på fiskefarm
Mod grænselandet ved Mekong-deltaet med sejltur samt besøg på fiskefarm

Vi forlader Saigon og kører til Mekong-deltaet. Her oplever vi på nærmeste hold, hvordan livet leves i et af østens mest frodige områder. Mekong-floden er verdens tolvte længste flod og løber igennem syv lande, hvor deltaets forgreninger i Vietnam snor sig, så langt øjet rækker, gennem rismarker og frugtplantager. Vi kører til Chau Doc, som ligger lige grænsen mellem Vietnam og Cambodja. Chau Doc er ud over sin rige kultur og historie kendt for sit imponerende delta med flydende markeder. I dag bruges deltaet både til at fragte varer fra område til område og til handel af varer. Afgrøderne sælges til grossister på fastlandet. Vi oplever deltaet fra søsiden, når vi tager ud med båd. Vi sejler bl.a. ud til en flydende fiskefarm. På sejlturen kommer vi også helt tæt på det lokale Cham-folk. En herlig dag, hvor vi nyder det lokale, naturen og en frodighed uden sidestykke.

Vi overnatter på Chau Pho eller tilsvarende i Chau Doc.

Dag 5
Bådtur til Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, byrundtur og tid på egen hånd
Bådtur til Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, byrundtur og tid på egen hånd

Efter to dages oplevelser i Vietnam, siger vi på gensyn og tager med båd videre til Cambodja – en god sejltur, som tager ca. 5 timer. Undervejs oplever vi livet på floden og ser det naturskønne landskab, hvor små landsbyer er drysset ud. Vi er fremme i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, ved middagstid, og cambodjanerne byder os hjerteligt velkommen. Cambodjanerne er et folkefærd, der har været utroligt meget igennem, men stadig har let til smil. Ved første øjekast er det let at se, at Cambodjas hovedstad har været en tidligere fransk koloni. De okkergule bygninger, store pladser og brede boulevarder skaber en atmosfære, der mest af alt minder om stemningen i en fransk provinsby. Om eftermiddagen går vi en tur i Phnom Penhs gader og oplever den charmerende hovedstad på tætteste hold. Sidste del af dagen er til fri disposition. Fortsæt med at udforske byens kvarterer på egen hånd, eller nyd det sidste af dagen med afslapning på hotellet.

Vi overnatter på Cardamon Hotel eller tilsvarende i Phnom Penh.

Dag 6
Heldagsbyrundtur i Phnom Penh med Det Royale Palads, Sølvpagoden og Killing Fields
Heldagsbyrundtur i Phnom Penh med Det Royale Palads, Sølvpagoden og Killing Fields

I dag skal vi se flere af Phnom Penhs største seværdigheder, når vi tager på en heldagsbyrundtur igennem hovedstaden. Blandt højdepunkterne er det royale palads, der er bygget i traditionel Khmer-stil. Et andet af dagens højdepunkter er Sølvpagoden – navnet kommer af det flotteste sølvgulv med over 5.000 sølvtegl, som pagoden er belagt med. Her ser vi også den smukke buddha, der er belagt med guld og diamanter. Senere på dagen går turen til det berygtede Tuol Sleng-museum, som oprindeligt var en skole, men under Khmer Rouge blev det brugt som fængsel med op imod 17.000 fanger. Vi besøger også Killing Fields, hvor du får et hårrejsende indblik i Cambodjas gruelige fortid under Pol Pots regime i 1970’erne.
Efter en fængslende tur igennem Cambodjas dramatiske historie og kulturelle pragtværker er resten af dagen fri til afslapning.

Vi overnatter på Cardamon Hotel eller tilsvarende i Phnom Penh.

Dag 7
Kurs mod Siem Reap og dag på egen hånd
 Kurs mod Siem Reap og dag på egen hånd

Efter morgenmaden fortsætter vi til Siem Reap, der ligger i den nordvestlige del af Cambodja. På vejen gør vi flere stop – bl.a. ved en silkefarm, hvor vi ser, hvordan de lokale opdrætter silkelarverne, udvinder silketråde og til sidst væver den smukke silke. Fremme i Siem Reap, oplever vi en by med puls og smukke kolonibygninger, pub-street, markeder og meget mere! Resten af dagen er til fri disposition. Du kan enten slappe af på hotellet, tage på opdagelse i byen på egen hånd eller nyde dagen i selskab med din rejseleder, der arrangerer en lille byrundtur og efterfølgende spisning på FCC Angkor, som er en af byens bedste restauranter med udsigt over floden. Du kan tilmelde dig byrundtur og spisning mod betaling.

Vi overnatter på Sokha Roth Hotel eller tilsvarende i Siem Reap.

Dag 8
Med tuk-tuk og til tempelkomplekset Angkor Wat
Med tuk-tuk og til tempelkomplekset Angkor Wat

I dag står du op til et af rejsens absolutte højdepunkter, det fantastiske tempelkompleks Angkor Wat fra 1100-tallet! Templet er verdens største religiøse bygning og anses for det ypperste højdepunkter i den klassiske khmerkultur. Det er et symbol for hele Cambodja og pryder UNESCOs verdensarvsliste. Tempelkomplekset er ikke uden grund en af Cambodjas allerstørste seværdigheder.
Dagens oplevelser starter med en køretur i tuk-tuk, hvorefter vi bruger resten af formiddagen på at gå på opdagelse i Angkor Wat, der består af flere pragtfulde tempelområder. Templerne ligger i smukke frodige omgivelser, og flere steder er templerne næsten opslugt af rødderne fra de omkringliggende store træer.

Vi overnatter på Sokha Roth Hotel eller tilsvarende i Siem Reap.

Dag 9
Dag på egen hånd eller udflugt til Tonle Sap-søen og fly til Hanoi i Vietnam
Dag på egen hånd eller udflugt til Tonle Sap-søen og fly til Hanoi i Vietnam

Vi starter dagen med tid på egen hånd i Siem Reap hvor du enten kan nyde en afslappende dag eller suge de sidste oplevelser ud af Siem Reap. Du har også mulighed for at tage med på valgfri udflugt til Tonle Sap-søen. Tilmelding til udflugten er mod betaling og sker til rejseleder. Tonle Sap-søen er Sydøstasiens største ferskvandssø. På udflugten nyder vi en sejltur ud på søen, hvor vi bl.a. besøger en flydende landsby. Her kommer vi helt tæt på landsbybeboerne og får et kig indenfor i deres dagligdag.

Først på aftenen er det tid til at tage afsked med Cambodja. Nu går rejsen atter tilbage til Vietnam, hvor vi denne gang kan glæde os til at besøge det nordlige områder i charmerende Hanoi og naturskønne Halong.

Vi overnatter på Adamas Hanoi Hotel eller tilsvarende i Hanoi.

Dag 10
Byrundtur i Hanoi inkl. cyclo-tur i det gamle kvarter og videre til Halong-bugten
Byrundtur i Hanoi inkl. cyclo-tur i det gamle kvarter og videre til Halong-bugten

Vi starter dagen med en smuk gåtur ved Hanois åndehul, Hoan Kiem-søen. Her vågner vietnameserne, mens de dyrker Thai Chi.

Vi tager på tager videre på en bustur i Hanoi, hvor dagens oplevelser begynder ved Ho Chi Minh Mausoleet, hvor den gamle, vietnamesiske leder og landsfader, Ho Chi Minh, er kremeret. Mausoleet er bygget i kommunistisk stil og bevogtes af soldater. Vi ser Mausoleet udefra, ligesom vi også kommer forbi det smukke, franske præsidentpalads og ”one pillar pagoda” – pagoden på en søjle – der har form som en lotusblomst.
En rejse til Hanoi er ikke fuldendt uden en cyclo – cykeltaxa-tur. Vi tager med en trehjulet cykel, og vores chauffør sørger for, at vi kommer rundt i det gamle kvarter, også kaldet de 36 gader. Her oplever vi, hvordan de lokale stadig den dag i dag handler med specifikke ting i bestemte gader – såsom silke-, sølv-, træ- og papirgaderne.

Vi kører fra Hanoi mod Halong-bugten. Under turen kan vi beundre den frodige natur, der forekommer både inspirerende og magisk. Efter ca. 3 timer er vi fremme ved Halong-bugten, et naturligt vidunder og absolut et af landets smukkeste vartegn.

Vi overnatter på Mirthrin Halong Hotel eller tilsvarende i Halong.

Dag 11
Bådtur på Halong-bugten, middag i Hanoi og med nattog til Danang
Bådtur på Halong-bugten, middag i Hanoi og med nattog til Danang

Efter morgenmad på hotellet begiver vi os mod Tuan Chau. Herfra sejler vi ud med båd på Halong-bugten, der er verdensberømt for sine forunderlige kalkstenssøer og fortryllende, smaragdgrønne klipper, der skyder op ad vandet. Naturen skifter konstant form, og finurlighederne står i kø. Undervejs ser vi nogle af de flydende sigøjnerlandsbyer og smukke grotter. Landskabet er intet mindre end indbegrebet af smukt og er derfor også en del af UNESCOs verdensarvsliste. Vi spiser en lækker frokost om bord på båden, hvorefter vi sejler tilbage til land. Om eftermiddagen sætter vi atter kursen mod Hanoi. Her spiser vi middag på en hyggelig, lokal restaurant. Med maverne fyldt går vi ombord på vores tog, som tager os videre på nye eventyr i Danang. På togturen sover vi i firepersoners 4berth-kupéer med aircondition. Det er muligt at opgradere til en topersoners kupé, hvis du ønsker det (mod betaling – kontakt din rejsekonsulent for mere information og bestilling).

Vi overnatter ombord på nattoget på vej mod Danang.

Dag 12
Togtur igennem Vietnams smukke landskaber og byrundtur i Hoi An
Togtur igennem Vietnams smukke landskaber og byrundtur i Hoi An

I løbet af natten er vi blevet vugget igennem Vietnams landskaber, og vi vågner op til en let morgenmad ombord på toget. Undervejs kan vi nyde den spektakulære udsigt, for toget tager os bl.a. med forbi den smukke strand Lang Co og den nordlige grænse ved det tidligere kongedømme Champa. Vi ankommer til Danang omkring middag, hvorfra vi fortsætter videre til Hoi An. Rejsen dertil er smuk, og når vi ankommer til Hoi An, er det let at forstå, at byen er en del af UNESCOs verdensarv. Her finder vi en skøn kombination af traditionel arkitektur, caféer, små kunstbutikker og skræddere.

Engang var Hoi An en af verdens største handelshavne. Alle verdens stormagter har gennem tiden lastet og losset varer i byen – det betyder også, at mange nationer gennem tiden har sat sit præg på byen. Vi tjekker ind på vores hotel i Hoi An, hvorfra vi tager på en herlig byrundtur til den smukke, gamle bydel. Vi oplever den gamle, japanske bro, som deler Hoi An i to dele, vi møder folkelivet på de lokale og farverige markeder, og vi ser de gamle huse med kinesisk, japansk og fransk arkitektur.

Vi overnatter på Phu Thinh Boutique resort & spa eller tilsvarende i Hoi

Dag 13-14
Dage på egen hånd i Hoi An
Dage på egen hånd i Hoi An

Der er 2 dage i Hoi An til fri disposition og afslapning. Hoi An er en hyggelig og stemningsfyldt by og opleves bedst til fods eller på en cykel. Du kan enten sænke tempoet og fordøje rejsens store oplevelser – fx med en dasedag på stranden eller med afslapning på hotellet. I den gamle bydel i Hoi An kan du gå på opdagelse i de charmerende gader, som er udsmykket med flotte, farverige lanterner. Her kæmper de mange smukke huse og gamle bygninger om din opmærksomhed. Husk endelig at lægge vejen forbi den ikoniske lyserøde, japanske bro ved floden. I Hoi An findes desuden mange små hyggelige butikker, hvor du kan shoppe skønne ting med hjem.

Har du lyst, kan du også tage med din rejseleder på cykeltur igennem Hoi Ans omgivende rismarker, hvor vi kommer tæt på det lokale liv på landet. Vi besøger bl.a. små landsbyer, hvor livet går sin daglige gang. Udflugten er valgfri, og du kan tilmelde dig mod betaling til din rejseleder.

På rejsens sidste aften nyder vi en lækker afskedsmiddag i Hoi An som afslutning på en eventyrlig rundrejse igennem Cambodja og Vietnam. En rejse, der har givet os oplevelser for livet.

Vi overnatter på Phu Thinh Boutique resort & spa eller tilsvarende i Hoi An.

Dag 15
Hjemrejse fra Vietnam
Hjemrejse fra Vietnam

En oplevelsesrig rejse igennem Vietnam og Cambodjas største seværdigheder er ved vejs ende. Vi nyder den sidste tid af rejsen med afslapning på hotellet, inden vi om eftermiddagen kører mod lufthavnen i Danang. Herfra begynder vores rejse hjem til Danmark med mellemlanding i Saigon.

Dag 16
Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark

Vi ankommer i Danmark, rige på rejseminder oven på en rejse, som har budt på et væld af oplevelser og dejlig afslapning.

Dato og priser

  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Alle flyvninger
  • Al transport jf. program (med aircondition og forfriskninger)
  • Overnatning på nattog
  • Morgenmad
  • Måltider som beskrevet i program – herunder bl.a. velkomstmiddag og afskedsmiddag
  • Byrundtur i Saigon med byens største highlights
  • Bådtur i Mekong-deltaet
  • Besøg på flydende markeder i Chau Doc
  • De underjordiske Cu Chi-tunneller
  • Byrundtur i Phnom Penh
  • Besøg på Tuol Sleng-museum
  • Besøg på Killing Fields
  • Heldagsudflugt til Angkor Wat-templet inkl. tuk-tuk-tur
  • Byrundtur i Hanoi på cyklo
  • Besøg på lokal silkefarm
  • Besøg på flydende fiskefarm
  • Vandretur ved Hoan Kiem-søen
  • Sejltur på Halong-bugten
  • Byrundtur i Hoi An
  • Tid til egne oplevelser
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
  • Alle entreer jf. program
  • Visum til Vietnam
  • Visum til Cambodja
  • (Visa til Vietnam og Cambodja arrangeres på destinationen)

Dette er ikke inkluderet

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge – beregn ca. 300 kr. pr. person
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Valgfri udflugt til Tonle Sap-søen med rejseleder
  • Valgfri cykeltur i rismarker i Hoi An med rejseleder

Vietnam Se på kort

Hovedstad: Hanoi Valuta: Dong Tidsforskel: +6 timer Sprog: Vietnamesisk Befolkningstal: 85,7 mio.
Gennemsnitstemperatur
20° januar
20° februar
23° marts
27° april
32° maj
33° juni
33° juli
32° august
31° september
29° oktober
25° november
22° december

Cambodja Se på kort

Hovedstad: Phnom Penh Valuta: Riel Tidsforskel: +6 timer Sprog: Khmer Befolkningstal: 15,4 mio.
Gennemsnitstemperatur
32° januar
32° februar
34° marts
35° april
34° maj
33° juni
32° juli
32° august
31° september
31° oktober
30° november
30° december

Del denne side via E-mail