Vidunderlige Sydvietnam og eksotisk badeferie

0

Rejs med til det sydlige Vietnam, hvor vi tager på en rundrejse til nogle af områdets største højdepunkter. Glæd dig til at opleve storbyen Saigon, der både rummer det moderne og historiske, ta’ med til de historiske Cu Chi tunneller og det smukke Mekong Delta. Det er blot nogle af de oplevelser, der venter på os i Vietnam.

Efter rundrejsen fortsætter vi til det eksotiske ferieparadis, Phu Quoc. Det er Vietnams største ø, der både byder på flotte sandstrande, tropisk vegetation, hyggelige fiskerlandsbyer, lokalt liv og meget, meget mere. Her er vejret godt året rundt – perfekt som afslutning på din rundrejse. På badeferien bor vi på et dejligt kategori 3-resort på sandstranden Long Beach. Du kan også vælge at opgradere til et ophold på kategori 4-hotellet Eden Resort Phu Quoc.

Alle dagene er selvfølgelig med dansktalende rejseleder, så du får mest ud af din rejse.

Pladser
8. januar: Få pladser tilbage
20. januar: Udsolgt 
10. februar: Udsolgt 
24. februar: Udsolgt

Rejsens højdepunkter
  • 4 nætters rundrejse i Vietnam
  • 9 nætters badeferie på Phu Quoc
  • Byrundtur i Saigon
  • Udflugt til Mekong Deltaet
  • Dansktalende rejseleder på rundrejsen
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afsted til Vietnam
Afsted til Vietnam

I dag sætter vi kursen mod Vietnam. Du vælger selv om du vil flyve fra København eller Billund. Vi gør os klar til nye og spændene eventyr, når vi lander i Saigon.

Dag 2
Saigons spændende oplevelser
Saigons spændende oplevelser

Vi lander i Saigon eller Ho Chi Minh City, som byen egentligt hedder. Saigon var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 – 1976, og byen skiftede navn, da Vietnam-krigen sluttede. 

I lufthavnen møder vi vores dansktalende rejseleder, og sammen kører vi ind til byen og vores hotel i centrum. Vi opdager hurtigt, at selvom Ho Chi Minh City er moderne i vietnamesernes øjne, så minder den ikke om de storbyer, vi kender. Her er stadig kolonihuse, franske boulevarder og hyggelige gader, som dog stadig står i stor kontrast til de mange højhuse. Efter afslapning på vores hotel, tager vi ud i byen og får en god velkomstmiddag på en lokal restaurant.

Vi overnatter på Victory Hotel i Saigon.

Dag 3
Good morning Vietnam og Cu Chi Tunnellerne
Good morning Vietnam og Cu Chi Tunnellerne

I dag siger vi ”good morning Vietnam”, når vi går en tur i Saigon og oplever byen vågne. Her ser vi de lokale, der enten er på vej i parken for at dyrke morgengymnastik eller på vej på job. Vi smager på den lokale kaffe og ser nærmere på byen. Bedre start på dagen er svær at finde! 

Vi besøger bl.a. det gamle posthus og Notre Dame-katedralen, hvor man tydeligt ser, at franskmændene har sat sine spor på byen. Vi tager selvfølgelig også forbi Genforeningspaladset, der tidligere var kendt under navnet Præsidentpaladset og Uafhængighedspaladset. På et hyggeligt gadekøkken smager vi bl.a. også på de friske forårsruller, som virkelig er i en klasse for sig selv.

Resten af dagen kan du nyde livet i Saigon eller du kan tilkøbe en tur til de berømte, historiske Cu Chi Tunneller. De er kendte fra Vietnam-krigen, hvor de spillede en væsentlig rolle. Her byggede modstandsfolkene nemlig en by under jorden med alt fra hospitaler til ammunitionslagre. Tunnellerne er op til 250 km lange – og på den måde kunne de lave mange overraskelsesangreb. Det er svært at forstå, hvordan vietnameserne byggede tunnellerne – og endnu svære at forstå, at de har kunne leve i de små gange.
Vi ser nogle af tunnelerne og besøger de små udstillinger, der er i området, som fortæller historien om Vietnam-krigen.

Vi overnatter på Victory Hotel i Saigon.

Dag 4
Mekong Deltaet
Mekong Deltaet

I dag spiser vi en god morgenmad, inden vi sætter kursen mod det berømte Mekong Delta, der er et must-see, når man opholder sig i det sydlige Vietnam. 

Mekongfloden er den længste flod i Sydøstasien og løber hele vejen fra Kina, inden den fordeler sig i et utal af små bifloder og grene. Det er netop disse små forgreninger, der udgør ”Mekong Deltaet” i Vietnam.

Deltaet er også kendt som Vietnams risskål og spisekammer. Området er så frodigt og frugtbart, at en stor del af Vietnams madvarer gror her. De frodige omgivelser betyder også smukke landskaber, hvor bl.a. rismarker udgør nogle af de smukke udsigter, der venter på os.
Med vores egen båd tager vi på opdagelse i deltaet og besøger nogle af de mange kanaler, øer og frugtplantager. Her får vi et rigtig godt indtryk af, hvor fantastisk frodigt dette område egentligt er. Senere skal vi også på en lille, hyggelig cykeltur, hvor vi rigtig kommer tæt på de lokal, og får set livet ved landsbyerne og plantagerne.
Vi overnatter på Nesta Can Tho Hotel i Can Tho, som er den største by i Mekong Deltaet.

Dag 5
Livet i Can Tho
Livet i Can Tho

I dag nyder vi en god morgenmad på hotellet, inden vi – hvis du har lyst - tager på et af Vietnams mest berømte flydende markeder. Helt tidligt om morgenen oplever vi, at Mekong virkelig er en forunderlig verden af vand, og besøger et helt anderledes marked, end vi er vant til. Vi bliver fascineret af de mange både, som sejler på kryds og tværs, og handlerne som samtidigt går på livet løs på de flydende markeder. Frugter og grøntsager skifter hurtigt ejermand og bliver kastet rundt imellem bådene.

Om eftermiddagen tager vi på byrundtur i Can Tho, og vi ser mere til det lokale liv, hvor vi senere også besøger natmarkedet.

Vi overnatter på Nesta Can Tho Hotel i Can Tho.

Dag 6
Videre på badeferie
Videre på badeferie

I dag fortsætter vi rejsen mod Rach Gia, hvorfra vi sejler videre til Phu Quoc, der bliver vores destination de næste mange dage. Det er nemlig her, vi nyder vores eksotiske badeferie i Vietnam.

Her tjekker vi ind på vores kat. 3-hotel – Orange Resort. Der er også mulighed for at opgradere til kat. 4-hotel, hvis du ønsker det.

Dag 7-13
Eksotisk badeferie i Phu Quoc
Eksotisk badeferie i Phu Quoc

Velkommen til en af Vietnams mest eksotiske destinationer, øen Phu Quoc. Her venter de perfekte omgivelser til ren afslapning efter mange oplevelsesrige dage. Glæd dig til dejlige strande, junglelignende nationalpark og vajende palmer.

De næste dage bliver der rig mulighed for rigtigt at nyde livets eksotiske omgivelser. Phu Quoc er Vietnams største ø, hvor halvdelen er nationalpark. Her er der rig mulighed for at vandre i junglen eller snorkle ved smukke koralrev.

I løbet af badeferien kan du glæde dig til tre spændende udflugter. Dag 7 tager vi på en sanserig udflugt til et vietnamesisk natmarked i den centrale del af Duong Dong. Vi tager hul på aftenens udflugt ved Dinh Cau-templet, hvor vi nyder en drink, mens vi byder solnedgangen velkommen. Når mørket sænker sig, liver boderne op. Larmen og duftene spreder sig. De lokale byder sig til fra deres boder, og de mange handlende snuser nysgerrigt omkring fra bod til bod. På markedet bliver vi introduceret til den lokale vietnamesiske streetfood, og vi smager på 8-10 forskellige vietnamesiske retter, der tager os igennem både forretter, hovedretter og desserter.

Dag 9 besøger vi en lokal producent af fiskesauce, hvor vi får smagsprøver og bliver klogere på produktionen. Vi fortsætter mod Coconut Tree Prison i Phu Quoc, der er et levende vidnesbyrd om vietnamkrigens rædsler. Her mærker vi det gyse fælt ned ad ryggen, når vi ser de utallige torturinstrumenter, der blev brugt på krigsfangerne. Vi tager videre til verdens længste kabelbane, som vi selvfølgelig skal have en tur i, mens vi nyder den fænomenale udsigt. Udflugtens sidste stop er ved Sao Beach, der er en vaskeægte paradisstrand med fint, hvidt sand, turkisblåt hav og svajende kokospalmer.

Dag 12 tager vi på udflugt til en lokal peberfarm i den nordlige del af Phu Quoc. Her bliver vi klogere på alt fra plantning af pebertræerne til høst af peberkornene. Vi smager også på seks forskellige slags pebersalt, og vi lærer, hvordan man laver det. Du har også mulighed for at tilkøbe endnu flere oplevelser, hvis du ønsker at fortsætte dagen med en tur til Ganh Dau. Her kan du finde appetitten frem til en frokost på en flydende restaurant med friskfanget fisk.

Du kan også tage på opdagelse i den vietnamesiske kogekunst på et madlavningskursus, hvor vi først tager på indkøb på det lokale marked, og senere forbereder i køkkenet med vores egen kok.
Der er ingen tvivl – de næste dage bliver magiske, for Phu Quoc er ganske enkelt fantastisk.

Vi overnatter på Orange Resort i Phu Quoc.

Dag 14
Sidste dag i Vietnam
Sidste dag i Vietnam

I dag slutter vores smukke rejse i Vietnam, som har budt på et væld af oplevelser og dejlig afslapning! Vi flyver fra Phu Quoc tilbage til Saigon, og sætter igen kursen hjem mod Danmark.

Dag 15
Hjem til Danmark
Hjem til Danmark

I dag er vi igen hjemme og har dansk jord under fødderne. Vi er rige på oplevelser, og vi har oplevet et fortryllende rejseland, der konstant har overrasket med nye ferieminder.

Datoer og priser

Beklager, vi kunne desværre ikke finde nogen rejser på den valgte dato.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur med Turkish Airways
  • Flere måltider om bord på flyet
  • Gratis drikkevarer om bord på flyet
  • 4 nætters rundrejse i Vietnam med indkvartering på gode mellemklasse-hoteller
  • 9 nætters badeferie på Phu Quoc – kat. 3-hotel.
  • Dansktalende rejseleder på rundrejsen
  • Dansktalende rejseleder på Phu Quoc
  • Alle udflugter og entreer ifølge programmet
  • Alle fly- og bustransporter mellem destinationerne
  • Indenrigsfly Phu Quoc til Saigon
  • Daglig morgenmad på hele rundrejsen og hele badeferien
  • 1 frokost
  • 1 velkomstmiddag
  • Byrundtur i Saigon
  • Præsidentpaladset
  • Notre-Dame katedralen
  • Det gamle posthus
  • Udflugt til Mekong Deltaet
  • Sejltur på Mekong Deltaet
  • Cykeltur ved Mekong Deltaet
  • Besøg Cao Dai tempel
  • Besøg Binh Thuy Ancient House
  • Byrundtur i Can Tho
  • Sejltur til Phu Quoc

Dette er ikke inkluderet

  • Udflugt til Cu Chi Tunnelerne ca. 350 kr. pr. person
  • Udflugt til Flydende Marked ca. 150 kr. pr. person
  • Mulighed for opgradering til kat. 4-hotel på badeferien på Phu Quoc - Eden Resort Phu Quoc ca. 3000 kr. pr. person
  • Drikkepenge - beregn ca. 150 kr. pr. person
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Eventuelle indenrigsflyvninger i Danmark
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Aircondition
  • Gratis WiFi
  • Pool
  • Strand

Orange Resort ligger fantastisk placeret på Long Beach med direkte adgang til kilometervis af dejlig sandstrand, bølgesprøjt og skøn natur. Long Beach er Phu Quocs bedste og mest populære strand. Hotellet ligger i et roligt område og har sin egen private strandsektion med masser af liggestole i den kølende skygge fra palmerne. Her finder du også strandbaren, som serverer forfriskende drinks, og hvor du kan nyde den formidable solnedgang.

Hotellets swimmingpool og børnepool ligger få meter fra stranden. Her er du omgivet af dejlige, grønne områder med palmer og andre eksotiske planter. Rundt om poolen er der masser af liggestole og parasoller.

Morgenmaden serveres i en åben bygning med god plads og havudsigt. Der serveres en fin morgenmadsbuffet med både internationale og lokale retter.

Hotellet byder dig velkommen med en døgnåben reception. Der er minklub til hotellets yngste, og på hotellets fællesarealer er der gratis WiFi. Skal du have sved på panden under dit ophold, kan du benytte hotellets motionslokale. Du kan hygge dig med et spil billard eller bordtennis.

Om hotellet
Afstand til centrum 1,6 km
Afstand til hæveautomat 200 m
Afstand til minimarked 50 m
Afstand til strand 30 m
Aircondition Ja
Bar Ja
Børnepool Nej
Elevator Ja
Hårtørrer Ja
Kaffe/Te faciliteter Ja, kedel
Køleskab Ja
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolhåndklæder Ja
Reception Ja
Rengøring, pr. uge 7
Restaurant Ja
Telefon Ja
TV på værelset Ja
WiFi Ja, gratis

Sådan bor du
Under dit ophold på Orange Resort bor du i bungalows, der ligger fordelt i hotellets tropiske have. De hyggelige bungalows har alle terrasse med udsigt til hotellets have. Værelserne er rummelige og indrettet i lyse farver. Værelserne har store senge, og alle byder på moderne faciliteter som aircondition, safebox, TV, WiFi, køleskab, aircondition og minibar. Der er desuden mulighed for at lave både kaffe og te på værelset. Badeværelset er med brus og hårtørrer.

PDF-Program

Vietnam Se på kort

Hovedstad: Hanoi Valuta: Dong Tidsforskel: +6 timer Sprog: Vietnamesisk Befolkningstal: 85,7 mio.
Gennemsnitstemperatur
20° januar
20° februar
23° marts
27° april
32° maj
33° juni
33° juli
32° august
31° september
29° oktober
25° november
22° december

Måske kunne dette også være interessant

Vietnams eventyrlige vandveje
0

Med sine 3.450 km lange kystlinje er Vietnam et af Asiens smukkeste og mest spændende rejselande. Det er svært at finde et andet land, hvor man kan nå at opleve en så mangfoldig natur og kultur på blot otte dage – og efterfølgende fordøje alle indtryk på en fabelagtig badeferie!

Oplevelserne står i kø i dette fascinerende land. Bliv betaget af de smukke bjerge, flotte strande og uendelige rismarker. Vi starter i Vietnams hovedstad, og fortsætter vores rejse ned gennem Vietnams eventyrlige vandveje. Disse vandveje er ganske unikke – lige fra den verdensberømte Halong-bugt til den ukendte perle Ninh Binh, der er kendt som Halong på land. Det er ganske enkelt smukt og unikt! Vi tager selvfølgelig også forbi det sydlige Vietnams højdepunkter ved Saigon, hvor Cu Chi Tunnellerne og Mekong Deltaet byder på fantastiske oplevelser!

Rejsen sluttes af i Thailand ved den kongelige badeferieby, Hua Hin. Her venter både tid og ro til ren afslapning på de lækre hoteller, men selvfølgelig også mulighed for flere spændende oplevelser i dette fantastiske rejseland.

Men husk, bestil din rundrejse til Vietnam i god tid. Vi flyver nemlig til Bangkok med et af verdens bedste flyselskaber Thai Airways på denne rejse. Flere oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at du bestiller din rejse i god tid. Normalt skal du bestille din rejse til Østen senest 2,5 måned inden afrejse, men kontakt os gerne for mere information.

14 Nætter 16.998 kr
Siams store oplevelser og badeferie i Hua Hin
0

Tag med på en eventyrlig rundrejse til Thailand!

”Siams store oplevelser” er Bravo Tours bedst sælgende rundrejse gennem tiden, og nu er den tilbage med masser af oplevelser på programmet.

Mød indbegrebet af venlighed, tolerance og skønhed hos thailænderne. Mærk de kendte, oprigtige og varme, thailandske smil, når vi bevæger os ud i landet og væk fra de nationale monumenter og templer. Berig dig selv med fabelagtige naturoplevelser på floder, og når vi besøger bjergstammerne i deres hjemby langt væk fra alfavej.

Hele rundrejsen er selvfølgelig med dansktalende rejseleder.

14 Nætter 15.998 kr
Det guddommelige Bali
0

Oplev det magiske, eksotiske og eventyrlige Bali på en rejse smækfyldt med unik kultur, natur, og religion. På Bali finder du en helt særlig, indre ro, når du oplever de hellige templer, uberørte regnskove, smukke risterrasser, imponerende vulkaner og de lækre palmestrande. Velkommen til et lille stykke af paradis!

Vi har sammensat en fantastisk rundrejse, der viser dig alt det bedste, som Bali byder på i sommerhalvåret, som er en ideel rejseperiode til den magiske ø. Her er vejret bedst – både til oplevelser og ren afslapning. Vi nyder en uges rundrejse på hele Bali, hvor vi oplever kunstnerbyer, lokale stammer, smukke vandfald og meget, meget mere. Det hele er selvfølgelig med dansktalende rejseleder.

Rejsen inkluderer også en masse lækre, lokale måltider, som er nøje udvalgt, så du får det bedste af Bali. Vi slutter rundrejsen af på bedste vis af ved Sanurs eller Seminyaks fabelagtige strande. Denne rundrejse bliver dit livs oplevelse!

Vær opmærksom på, hvis du rejser i perioden 25/3-26/3-2020, er du på Bali på Silence Day/Stilledag. Det er en helligdag, hvor det er forbudt at tænde lys, køre bil, holde åbent, osv. D. 26/3 fejrer de modsat nytår med fest og farver.

14 Nætter 13.998 kr

Del denne side via E-mail