Tag med på en eventyrlig rundrejse til Thailand!
”Siams store oplevelser” er Bravo Tours bedst sælgende rundrejse gennem tiden, og nu er den tilbage med masser af oplevelser på programmet.
Mød indbegrebet af venlighed, tolerance og skønhed hos thailænderne. Mærk de kendte, oprigtige og varme, thailandske smil, når vi bevæger os ud i landet og væk fra de nationale monumenter og templer. Berig dig selv med fabelagtige naturoplevelser på floder, og når vi besøger bjergstammerne i deres hjemby langt væk fra alfavej.
Hele rundrejsen er selvfølgelig med dansktalende rejseleder.
Vi forlader Danmark og flyver østover til Bangkok, som er Thailands hovedstad. Her ankommer vi til en af de mest spændende og levende metropoler i hele Østen. I lufthavnen venter Bravo Tours’ danske rejseleder, som tager godt imod og kører os til vores hotel i centrum af Bangkok-centrum. Her bliver der tid til at slappe af eller udforske byen på egen hånd. Der er fx masser af store shoppingscentre og markeder. Har I lyst, er det muligt at tilkøbe en velkomstmiddag med aftensejlads på Chao Praya-floden i en hyggelige risjunke. Floden er ganske enkelt magisk, når de mange skyskrabere lyser op langs ruten. (dinnercruise er ikke inkluderet, pris ca. kr. 300 pr. person)
Vi overnatter på hotellet Bossotel Inn i Bangkok.
I dag er der mulighed for at nyde dagen, som du har lyst. Gå på opdagelse på egen hånd eller start dagen ud med Bravo Tours’ dansktalende rejseleder, der gerne viser nogle af byens største seværdigheder frem.
Tager du med på udflugt, starter turen ved en af Bangkoks mest kendte attraktioner, nemlig kongepaladset Grand Palace. Tempelområdet er imponerende stort og har huset både kongen og den thailandske regering. Det er en helt særlig oplevelse, at gå rundt blandt den smukke arkitektur. Det er også i et af templerne den verdensberømte smaragdbuddha sidder, som er den mest betydningsfulde statue af Buddha i hele Thailand. Senere fortsætter vi til vands og sejler langs Chao Praya-floden, hvor gamle træhuse og glitterende templer ligger side om side. Livet langs floden leves stille og roligt, og det her for alvor her, vi kan opleve det ægte, gamle Bangkok (udflugten til Grand Palace og sejlturen er ikke inkluderet, pris ca. kr. 500 pr. person)
Om eftermiddagen tager vi alle afsted til flere oplevelser i China Town. Her ligger markeder, gaderestauranter og guldsmede side om side. I gaderne flokkes indbyggerne omkring, men selv om her er travlt, er stemningen helt unik. Undervejs besøger vi også Wat Traimit, der er kendt for sin store guld-buddha, som er verdens største buddha i massiv guld med sine 5,5 tons.
Vi spiser middag på en restaurant tæt på Hua Lam Pong-togstation, inden vi tager nattoget til Phrae. Vi bliver vugget stille i søvn på vej mod nye eventyr.
Meget tidligt om morgenen anstrenger toget sig op til de højtlig¬gende provinser. Her når vi alle frem til Denchai-stationen, hvor vi skifter fra tog til vores bus. Vi kører nu til provinsbyen Phrae, hvor vi indtager en velfortjent morgenbuffet og gør klar til en dag fyldt med store rejseoplevelser. Først kører vi til en stor dryp¬stensgrotte med udgang i junglen, der viser nogle af jordens underfundigheder frem.
Vi spiser frokost ved områdets hyggelige Huai Rong-vandfald, inden vi besøger en af områdets bjergstamme-landsbyer, hvor vi hører mere om landsbyens traditionelle levevis. De bor og lever i bjergene, hvor de har deres helt egen hverdag. Bravo Tours har et helt specielt samarbejde med denne bjergstamme, hvor vi b.la. støtter deres skole med køb af nye stole og borde til klasselokalerne, nye toiletter, samt faciliteter til lærerne. Derfor besøger vi selvfølgelig også skolen, hvor vi oplever, hvordan den thailandske regering på bedste vis har oprettet en thai-skole helt inde i bjergene.
På vej tilbage til hotellet besøger vi Mo Hom, der er kendt i hele Thailand for sit fine håndarbejde og vævning af nationaldragten. Om aftenen venter en unik middag i Phrae, når vi bliver inviteret inden for i Vong Buri House, der er den tidligere guvernør af Phraes teaktræhus.
Vi overnatter på hotellet Maeyom Palace i Phrae.
I dag tager vi cyklen rundt, for det giver os en unik mulighed for at komme tæt på det lokale liv. Vi oplever naturen, bjergene, cykler forbi rismarker, teak-skove og små landsbyer, hvor tiden nærmest er gået i stå. Vi kører også forbi det tidligere ØK-kontor, der i dag er en regeringsbygning, og derfor er kontoret stadig åbent i hverdagene.
Glæd jer til en cykeltur, hvor sanserne kommer på overarbejde, og hvor vi med garanti bliver mødt af et utal af smil uanset hvor, vi kommer hen. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, og resten af dagen er til fri disposition.
Vi overnatter på hotellet Wiang Indra i Chiang Rai.
Om morgenen drager vi nordpå gennem bjergene og de nyplantede teaktræsskove. Uden for byen Phayo stopper vi kort ved et mindesmærke for Kaptajn Jensen, der døde i den thailandske konges tjeneste i 1902. Vi fortsætter vores køretur, og uden for byen finder vi huse og caféer langs søen – her nyder vi en kop kaffe til den flotte udsigt.
Vores oplevelser i dag fortsætter ved det imponerende Wat Rong Khun-tempel ved Chiang Rai, der også er bedre kendt som Det Hvide Tempel. Templet skiller sig ud fra alle andre templer, vi har set, da det nærmest lyser op med sin hvide farve, der symboliserer Buddhas renhed. Hvor end øjet ser, bliver det mødt af særlige udskæringer og unik arkitektur. Vi nyder en god frokost på en lokal restaurant i nærheden.
Efter frokost fortsætter vi i båd på Mekong-floden, hvor vi besøger Den Gyldne Trekant – stedet, hvor Thailand, Laos og Burma mødes. Fra båden kan vi se, hvordan livet langs floden går sin stille gang. Hvis myndighederne tillader det, går vi i land i en lille laotisk landsby, hvor vi hører historien om opiumsdyrkningen, der tidligere var en stor del af Den Gyldne Trekant i Burma, Laos og Thailand. Vi spiser middag på en lokal restaurant.
Vi overnatter på Star Hotel i Chiang Mai.
I dag skal vi til bjerget Doi Suthep, der efter et par hårnålesving og stejle stigninger belønner os med en fantastisk udsigt. På toppen i 1060 meters højde ankommer vi til byens kendte tempel Wat Phra That Suthep fra 1383, hvor der er en fantastisk udsigt over Chiang Mai.
Vi spiser frokost på vejen, før vi om eftermiddagen går en tur ned til de lokale munkes skole og templer. Herefter besøger vi også Chaing Mais berømte natmarked, hvor man med sikkerhed kan gøre en god handel.
Vi overnatter på Star Hotel i Chiang Mai.
I dag kan I nyde Chiang Mai præcis, som I har lyst. Tag fx på indkøb i byen eller nyd en god omgang thaimassage på et af byens fine spa-faciliteter. Rejselederen kommer gerne med gode ideer og gode tips til, hvordan I får den bedste dag i byen.
Vi overnatter på Star Hotel i Chiang Mai.
Efter en god morgenmad tjekker vi ud fra hotellet. Vi kører til lufthavnen i Chiang Mai og flyver til Bangkok. Vores rundrejse er slut, men det er rejsen heldigvis ikke. Nu fortsætter vi videre med bus til Hua Hin, hvor der venter syv dejlige nætter i den kongelige badeby.
I kan selvfølgelig også forlænge med 14 nætters badeferie i Hua Hin frem for 7.
I selv, hvilket af Bravo Tours' hoteller i Hua Hin I ønsker at nyde badeferien på.
Den næste uge til fri disposition i den kongelige ferieby, Hua Hin. Strandene eller hotellets swimmingpool lokker nu efter mange spændende oplevelser rundt i Thailand. Besøg også den kongelige togstation, oplev haven ved Sofitel-hotellet med de mange buske, som er klippet ud som dyr i naturlig størrelse. Eller spil golf på de mange skønne baner. Tag gerne til tempelbyen syd for Hua Hin, hvor man kan slentre rundt i den charmerende gamle bydel, tag en ridetur på hesteryg på stranden eller oplev det hyggelige natmarked. Der arrangeres flere udflugter under opholdet, bl.a. også til den legendariske River Kwai, som I kan tilkøbe på ferien.
Lige efter midnat er der afrejse tilbage til Danmark. Vi kan alle se tilbage på en række skønne, spændende og lærerige rejseoplevelser.
Jubilæumsrejse – 10.000 på rundrejse i Thailand
Bravo Tours’ fortryllende Thailand
Tag med på unik rundrejse i Thailand. 2017 blev året, hvor vi rundede det magiske tal – 10.000 gæster på rundrejse i Thailand! Det fejrer vi med en helt særlig jubilæumsrundrejse: Bravo Tours’ fortryllende Thailand. Her har vi fundet de bedste, smukkeste og mest autentiske områder i den nordlige del af landet frem til jer. I kan godt begynde at glæde jer – det bliver en rundrejse ud over det sædvanlige.
Det nordlige Thailand – et område, der skiller sig helt ud fra resten af landet. Landsdelen har sin helt egen unikke kultur og natur. Vi drejer fra alfarvej og det kendte Thailand. I stedet besøger vi små landsbyer, hvor de lokale lever deres stille liv. Har du rejst før i Thailand, vil du blive overrasket over denne hemmelige – og for mange smukkeste – del. Naturen er fortryllende og gribende.
Vi kommer tæt på det lokale liv, templer og et lille stykke Kina. Thailand har et utal af facetter. Glæd dig også til at besøge natmarkedet, spis på et af de lokale gadekøkkener og mærk det ægte Thailand på allertætteste hold. Rejsen tager os med på de smukkeste bjergveje med nogle af de mest betagende udsigter, som Thailand har at byde på.
Oplevelserne står i kø, og efter rundrejsen kan I slutte af med en dejlig, afslappende badeferie i den kongelige ferieby, Hua Hin. Eller I kan vælge at forlænge med endnu en fantastisk rundrejseoplevelse i Vietnam - eller kombinere rejsen med oplevelser i Cambodja.
Og husk, bestil din rundrejse til Thailand i god tid. Vi flyver nemlig med nogle af verdens bedste flyselskaber til vores oversøiske rejsemål. Flere oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at I bestiller jeres rejse i god tid. Normalt skal du bestille din rejse til Thailand senest 2,5 måned inden afrejse.
Der kan maksimalt deltage 24 personer på vores rundrejse i Thailand.
Tag med på en eventyrlig rundrejse til Thailand!
”Siams store oplevelser” er Bravo Tours bedst sælgende rundrejse gennem tiden, og nu er den tilbage med masser af oplevelser på programmet.
Mød indbegrebet af venlighed, tolerance og skønhed hos thailænderne. Mærk de kendte, oprigtige og varme, thailandske smil, når vi bevæger os ud i landet og væk fra de nationale monumenter og templer. Berig dig selv med fabelagtige naturoplevelser på floder, og når vi besøger bjergstammerne i deres hjemby langt væk fra alfavej.
Hele rundrejsen er selvfølgelig med dansk rejseleder, og som noget ganske nyt, kan du nu vælge at afslutte ferien i Krabi. Her venter både fantastiske strande til ren afslapning og flere oplevelser til de eventyrlystne.
Afrejse fra København:
21. november 2019
16. januar 2020
13. februar 2020
12. marts 2020
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: