Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Luksus-kombinationsrejse til Bangkok og Hua Hin

0
Rejselængde 10 Nætter
Pris fra 21 november 2019 10.498 kr
Se alle afgange

Rejs i november eller december

Her er muligheden for at opleve Thailand på første klasse. Du sætter dig nemlig om bord på flyet i København med direkte kurs mod Thailand, hvor der venter dig en luksuriøs kombinationsrejse
med ophold på 5-stjernede hoteller til spotpris.

Rejsen begynder i den thailandske hovedstad, Bangkok. Her bor du 2 nætter i din helt egen suite med inkluderet lounge og fri bar – og så endda på det, der er kåret til Bangkoks bedste hotel! Byens mange oplevelser og store seværdigheder venter lige uden for hotellets døre. Og fra hotellets spektakulære tagterrasse, der på imponerende vis rækker mod himlen, kan du indtage den bjergtagende udsigt over byen. Efter storbyens favntag tager vi videre til den royale riviera, Hua Hin, hvor du forkæles med en badeferie lige ud til det bløde strandsand. Her bor du 8 eller 9 nætter på et 5-stjernet luksusresort med tid til både afslapning og eventyr.

En ægte drømmeferie for den kræsne livsnyder! Oplev det allerbedste af en moderne storby mikset med østens mystik, som både Bangkok og Hua Hin byder på. Her får du virkelig en rejse med de bedste oplevelser, service og komfort til en meget lav pris.

Afrejse fra
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • 2 nætters storbyferie i Bangkok
  • 8 eller 9 nætters badeferie i Hua Hin
  • Ophold på 5-stjernede luksushoteller
  • Eminent service og komfort
  • Østens mystik og storbyens sus
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark

Vi sætter kursen mod Thailand med Norwegian Airlines. Vi flyver direkte fra Københavns Lufthavn til Bangkok. På flyrejsen bliver der serveret mad og drikke, og der er underholdning med din egen skærm og konsol hele vejen.

Dag 2
Ankomst til Bangkok
Ankomst til Bangkok

Vi ankommer til Bangkoks Lufthavn og tager mod hjertet af Bangkok. Her tjekker vi ind i vores suiter på et af storbyens mest luksuriøse hoteller, Lebua Tower Club Bangkok. Allerede fra du tjekker ind, mærker du den høje service, som hotellet står for. Hotellet er kendt for sine fine spisesteder og barer, herunder Michelin-restauranten Mezzaluna, samt Sirocco og Bangkok Sky Bar med svimlende panoramaudsigt over metropolen. Udover at forkæle smagsløgene på de mange restauranter og barer, kan du dase i solen på hotellets rooftop, der rummer et dejligt poolområde og lagune.

Om aftenen er det næsten obligatorisk, at du tager en tur op i hotellets Sky Bar, som ligger under åben himmel på 64. etage med hele byen under sig. Det må bare opleves! Det er virkelig en spektakulær oplevelse at stå "på toppen af verden", mens du nyder en drink og din ankomst til Bangkok.

Dag 3
Tid til egne storbyeventyr i Bangkok
Tid til egne storbyeventyr i Bangkok

Dagen er til fri disposition.

Lebua Tower Club Bangkok har den helt ideelle placering tæt på alle Bangkoks seværdigheder, hvor du nemt kan komme rundt i byen med BTS Skytrain eller med båd fra floden, som skærer sig igennem storbyjunglen lige ved siden af hotellet.

Tjek din liste og oplev det, du drømmer om at se i den livlige storby. Der er masser af store, fine shoppingscentre og kontrastfyldte markeder, hvor du kan gøre gode handler. Du kan også tage på en longtail-bådtur via kanalerne til Kongepaladset, som uden tvivl er et af Thailands største højdepunkter.
Om aftenen foreslår vi, at du tager en aftentur med tuk-tuk til det nærtliggende blomstermarked samt China Town, hvor du finder nogle af verdens bedste gadekøkkener. Et af gadekøkkenerne, Jay Fai, har endda en Michelin-stjerne. I kontrast til de upolerede gadekøkkener, kan du også tage på en af Bangkoks mange og fine restauranter, hvor du også får masser for pengene. Mulighederne er uendelige i byen, for Bangkok sover aldrig.

Dag 4
Fra storbyoplevelser i Bangkok og videre til den royale riviera i Hua Hin
Fra storbyoplevelser i Bangkok og videre til den royale riviera i Hua Hin

Efter en god morgenmad er det tid til at tjekke ud fra Lebua Tower Club Bangkok og tage afsked med Bangkoks mange spændende oplevelser. Vi sætter kursen sydpå, hvor der venter 8 eller 9 dejlige nætter i den kongelige badeferieby Hua Hin. Her tjekker vi ind på byens bedste adresse lige i centrum og direkte ved stranden – nemlig på Hilton Hua Hin Resort & Spa. Kort sagt en helt eminent beliggenhed, hvis du gerne vil opleve Hua Hin. Her kan du glæde dig til endnu et gedigent luksusophold. Hotellet er kendt for sin internationale standard med mange aktivitetsmuligheder, store poolområde, havudsigt og ikke mindst sine store værelser!

Dag 5-10
Badeferie i Hua Hin
Badeferie i Hua Hin

Dagene i Hua Hin er til fri disposition, så du kan nyde badeferien helt, som du har lyst til. Og hvad end du drømmer om afslapning ved poolen, eller du er på udkig efter spændende oplevelser, så er mulighederne er mange. Besøg fx den kongelige togstation, eller oplev haven ved Centara med de mange buske og træer, der med sikker hånd er klippet som dyr i naturlig størrelse. Du kan også spille golf på de mange skønne baner. Tag også gerne til tempelbyen syd for Hua Hin, hvor du kan slentre rundt i den charmerende gamle bydel, tag en ridetur på hesteryg på stranden, eller oplev de mange hyggelige natmarkeder.

Bravo Tours’ dansktalende rejseleder bor i Hua Hin og kommer jævnligt på hotellet og hjælper gerne med inspiration til oplevelser. Der arrangeres desuden flere spændende udflugter med dansk rejseleder, som du kan tage med på i løbet af dit ophold (mod beregning). Du kan fx opleve legendariske River Kwai, et flydende marked, vilde elefanter i Kui Buri eller komme på byrundtur med tuk-tuk.
Læs meget mere om udflugtsmulighederne i Hua Hin her

Dag 11-12
Afrejse fra Bangkok og ankomst til Danmark
Afrejse fra Bangkok og ankomst til Danmark

Vi tager afsked med den royale badeferieby Hua Hin og begiver os mod lufthavnen i Bangkok. Herfra flyver vi med Norwegian Airlines mod København. Afhængigt om du har valgt en rejse med 10 eller 11 nætter, er der hjemrejse dag 11 eller 12. Vi ankommer til Danmark dagen efter – rige på skønne rejseminder om spektakulær storbystemning i Bangkok og afslappet ferieliv i Hua Hin.

Dato og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly t/r med Norwegian Airlines København-Bangkok
  • Flere måltider og drikkevarer på flyet
  • 2 nætter i Bangkok – Lebua Tower Club Bangkok i Suite Værelse
  • 8 eller 9 nætter – Hilton Hua Hin Resort & Spa i Classic Værelse
  • Daglig morgenmad på Lebua Tower Club Bangkok
  • Daglig morgenmad på Hilton Hua Hin
  • Dansktalende rejseleder i Hua Hin
  • Fri bar og loungeadgang Lebua Tower Club Bangkok
  • Værdikupon a 200 kr. pr. person til Lebua Tower Club Bangkoks Sky Bar Destill
  • Alle kendte skatter og afgifter

Dette er ikke inkluderet

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Privat transfer til og fra lufthavne/hoteller – kan tilkøbes
  • Udflugter

Her bor du på kombinationsrejsen

Lebua Tower Club Bangkok

I Bangkok bor du 2 nætter i en stor, lækker suite på et storbyens mest luksuriøse hoteller, Lebua Tower Club Bangkok.  Her har du gratis bar, loungeadgang og morgenmad. Hotellet er kendt for sin fine luksus, mange restauranter og Bangkok Sky Bar på 64. etage. 
Se hotellet her >

Hilton Hua Hin Resort & Spa

I Hua Hin bor du 8 eller 9 nætter på Hilton Hua Hin Resort & Spa. Et lækkert hotel, som er placeret lige ved stranden og desuden har badebyens bedste placering. Du bor i Classic Room med havudsigt og morgenmad inkluderet. 
Se hotellet her >

Thailand Se på kort

Hovedstad: Bangkok Valuta: Baht Tidsforskel: +6 timer Sprog: Thai Befolkningstal: Ca. 67,9 mio.
Gennemsnitstemperatur
32° januar
33° februar
34° marts
35° april
34° maj
33° juni
33° juli
33° august
32° september
32° oktober
32° november
31° december

Del denne side via E-mail