Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf

Kinas Mange Ansigter

0
Rejselængde 12 Nætter
Pris fra 01 september 2019 20.998 kr
Se alle afgange

Intet andet land i verden forandrer sig med samme hast som Kina. Landet viser sine
kontrastfyldte ansigter mellem skyskraberlandskaber og slumkvarterer, mellem topmoderne byer og primitive landbrugsområder – og en milliardstor befolkning, der værner om traditioner, livsstil og historiske monumenter.

Tag med Bravo Tours og oplev Kinas mange ansigter på en fantastisk rundrejse. Vi har fundet alle de store højdepunkter frem, så du har mulighed for at opleve alt det bedste, som Kina byder på – selvfølgelig med dansktalende rejseleder.

Glæd dig til champagne på Den Kinesiske Mur og til at hilse på de imponerende og storslåede terrakotta-soldater. Nyd livet på Yangtze floden, når vi sejler gennem de tre kløfter med flodens absolut bedste cruiseskib, og oplev storbyen Shanghai på tætteste hold. Det er bare nogle af de oplevelser, der venter på os!

Glæd dig til et kinesisk eventyr, der starter fra første sekund. Vi flyver nemlig med SAS, der har den allerbedste rute til Kina – direkte fra København. Tag med, for det bliver en rundrejse, du aldrig glemmer!

Afrejse fra
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Den Kinesiske Mur
  • Lyntog til Xian
  • Besøg ved terracotta-soldaterne
  • Tre nætter på Yangtze-skib af høj standard
  • Besøg ved De tre Kløfters dæmning
  • Shanghai
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1-2
Fra Danmark til Beijing
Fra Danmark til Beijing

Fulde af forventninger stiger vi om bord i København. Vi flyver med SAS, der har Danmarks bedste direkte rute til Beijing. Når vi ankommer møder vi vores danske rejseleder i lufthavnen, der kører os direkte til vores 5-stjernede Capital Hotel.

Allerede på køreturen snuser vi til de første oplevelser – for det er ganske enkelt en oplevelse i sig selv at køre en tur i kejsernes by, Beijing. Kinas hovedstad bugner af historiske, politiske og kulturelle indtryk.
Efter lidt afslapning på hotellet, samles vi senere på dagen til velkomstmøde, og om aftenen nyder vi en herlig velkomstmiddag med kinesiske specialiteter. Vores rundrejse er klar til at gå i gang!

Dag 3
Den Kinesiske Mur
Den Kinesiske Mur

Vi starter rundrejsen med manér og med et af de største højdepunkter, vi med garanti aldrig glemmer. For det gælder for alle Kinarejser, at de ikke er fuldførte, før man kan krydse af, at man har stået og gået på Den Kinesiske Mur. Det gør vi i dag.
Den Kinesiske Mur er verdens største menneskeskabte bygningsværk. Den er bygget for mere end 2.000 år siden og strækker sig ned gennem bjergene på tværs af Kina.

Der venter os kort sagt et storslået og imponerende syn, når vi besøger muren. Vi gør det ved et af de flotteste steder, nemlig Mutianyu. Stedet ligger et par timer udenfor Beijing, men det er tiden værd at køre hertil. På muren holder vi selvfølgelig en gammel tradition i live, når vi skåler i champagne. Større bliver det ikke!

Efter en fantastisk dag på muren kører vi tilbage til hotellet i Beijing, hvor vi overnatter

Dag 4
Beijings højdepunkter
Beijings højdepunkter

I dag vælger du selv, om du vil nyde Beijing på egen hånd eller tage med på vores tur rundt i byen (tilkøb) med vores danske rejseleder. Her oplever vi flere af de højdepunkter, som Beijing er kendt for. Vi besøger bl.a. den forbudte by, der er den kinesiske kejsers paladskompleks. Det fik tilnavnet ”den forbudte by”, fordi almindelige indbyggere ikke havde tilladelse til at komme indenfor. Vi går også en tur til Tiananmen Square, der er et at verdens største torve. Det siges, at der kan være over en million mennesker netop her – og når man står på torvet, føler man sig hurtig meget lille.

Efter en god frokost besøger vi Himlens Tempel – et af Beijings vartegn. Det arkitektonisk unikke tempel fra 1420 er 38 meter højt, 30 meter i diameter, bygget af træ og balancerer på træbjælker. Rundt om templet oser det af folkeliv, når de lokale mødes i haven for at danse, synge, spille majiang eller hygge sig.

Rundturen i Beijing er med dansktalende rejseleder og kan tilkøbes ved køb af vores spændende udflugtspakke, der har tre udflugter inkluderet. Pris kr. 1.100 pr. person. 

Dag 5
Videre til Xian
Videre til Xian

Vi starter roligt ud – så roligt, som man nu kan i Beijing, og nyder en god morgenmad. Formiddagen kan du bruge, som du har lyst. Har du lyst, tager rejselederne gerne med på et nærtliggende perle- og silkemarked.

Over middag suser vi afsted med højhastighedstoget Bullet Train til Xian. En sjov og anderledes oplevelse. Toget kører i det meste af Kina og skyder en topfart på op mod 300 km/t.

Vi ankommer senere til Xian – den hyggelig, gamle hovedstad. Faktisk mener man, at byen var landets første rigtige hovedstad, og derfor byder den på et væld af historiske seværdigheder. Eftermiddagen er perfekt til en tur på den lange bymur, der har de smukkeste udsigter. Her er der også mulighed for at besøge de små gader, nyde historien og gøre et stop ved en af de små madboder undervejs.

Men Xian er dog særlig kendt for én ting, sine Terrakotta-soldater. Derfor går vi tidligt til ro, så vi er klar til en fantastisk dag igen i morgen.

Dag 6
Verdens vidunderlige terrakottahær
Verdens vidunderlige terrakottahær

I dag gør vi et imponerende syn, når vi besøger verdens vidunderlige terrakottahær.

I 1974 fandt to bønder tilfældigt nogle rester af Kejser Qins unikke terrakottahær, som senere er blevet dateret til år 221 før vores tidsregning. Nu er ca. 8.000 soldater – alle med forskellige ansigtsudtryk udgravet - og heste med stridsvogne. Alle i naturlig størrelse. Hæren er lavet på befaling af Kinas første kejser, Qin Shi Huang, til at bevogte hans grav og passe på ham i himlen. Terrakotta-soldaterne er et af verdens vidundere og er også på UNESCOs bevaringsliste – absolut en enestående oplevelse.

Om aftenen er der mulighed for at tilkøbe endnu en sjov oplevelse. Tag med når vi spiser dumplingbanket – en stor kinesisk specialitet, hvor vi også skal i teatret for at opleve et flot show med Tang-dynastiets traditionelle musik og dans (kan tilkøbes ved køb af udflugtspakken inden afrejse).

 

Dag 7
De røde pandaer og afsted til Yangtze
De røde pandaer og afsted til Yangtze

I dag fortsætter vores rejse rundt i Kina, og vi sætter kursen mod endnu et højdepunkt – vores sejltur på Yangtze floden.

På vejen gør vi et stop og besøger et af landets mange steder, hvor de arbejder for at passe på dyrene og øge bestanden af bl.a. pander. Særlig den røde panda er truet og har brug for beskyttelse.

Inden vi skal på cruise, besøger vi Erling Park. Her ser vi kæmpemaleriet med de tre kløfter, som venter på os. Det er nemlig de kløfter, vi sejler igennem de næste dage. Vi ser også en model af dæmningen, og det giver os en god ide om det eventyr, vi snart tager på.

Inden vi går om bord på vores skib, besøger vi den gamle bydel, Ciqikou. Her finder vi en hyggelig atmosfære med de gamle huse fra Ming- og Qing-dynastiernes tid.

Om aftenen går vi ombord og nyder en fantastisk middag. Vi sejler med Yangtze flodens bedste skib fra det amerikanske rederi Victoria Cruises. Det er uden sammenligning det bedste cruiseskib, du kan komme med i Kina på Yangtze floden. Her bor vi i fine kahytter med egen fransk balkon, og på skibet er der både restaurant, bar, soldæk, reception og aircondition. Vi går til ro og om aftenen starter vores sejlads på den majestætiske flod med de flotteste klipper.

Dag 8-9
Luksuscruise i tre kløfter
Luksuscruise i tre kløfter

De næste dage nyder vi på Yangtze floden, der Kina og Asiens længste flod. På kinesisk hedder den derfor Chang Jiang, der direkte oversat betyder ”den lange flod”. Floden er særlig kendt for sine tre kløfter, som vi alle besøger på vores virkelig smukke og imponerende tur.

Hver dag er der mulighed for at deltage i udflugter, hvor vi i små både sejler ud til nogle af kløfternes seværdigheder. På dag 8 er der mulighed for at tilkøbe en tur til spøgelsesbyen Fengdu, der i ifølge kinesisk overtro huser ånder efter døden – særligt fra de, som ikke fortjener at komme i himlen. De store dæmonfigurer og selve templet gør dette besøg uforglemmeligt.

På dag 9 sejler vi gennem den smalle Qutang-kløft, der er kendt for sin spektakulære natur med klipper og bjerge ude i floden. Vi passerer Wu-kløften, der er flodens smukkeste sted, omkranset af meget stejle bjergsider. Om eftermiddagen besøger vi Shennong-strømmen. I små både sejler vi ind til det, der er kendt som ”De tre små kløfter”. Vi sejler gennem Xilingkløften, som er det længste af de tre pas på hele 70 kilometer. Strækningen er kendt for sine mange strømhvirvler. Der er også mulighed for at tilkøbe endnu en udflugt til White Emperor City.

Dag 10
Verdens største bygningsværk
Verdens største bygningsværk

Efter en uforglemmelig smuk tur på Yangtze floden, er vi nu klar til flere spændende oplevelser – selvom det bliver svært at overgå de oplevelser, som den majestætiske flod bød på. Men vi prøver på bedste vis!

Vi kommer til Yichang om morgenen. Nu skal vi opleve et af menneskehedens største bygningsværker, verdens største vandkraftsdæmning, De Tre Kløfters Dæmning. Millionvis af mennesker er blevet flyttet og genhuset for at gøre plads til bygningsværket og for den forhøjede vandstand.

Vores rejse fortsætter videre til Suzhou, som vi ankommer til med tog. Her går vi til ro i byen, der er kendt for Kinas smukkeste og verdensberømte, klassiske haver og flotte kanaler.

Dag 11
Kinesisk havekunst i Suzhou og kanalbyen Wuzhen
Kinesisk havekunst i Suzhou og kanalbyen Wuzhen

I dag starter vi ud med at se nærmere på det, som Suzhou er så kendt for – de klassiske, kinesiske haver. Vi besøger Humble Administrator Garden, der er den største have i byen. Samtidig er det uden tvivl et af de bedste eksempler på den klassiske havekunst, hvor der er fokus på den centrale sø. Haven rummer også mange pavilloner, broer og klipper i en skøn forening med smuk beplantning.

Fra den smukke have sætter vi kursen mod en silkefabrik, hvor vi ser nærmere på produktionen af de smukke stoffer, med mulighed for at gøre en god handel. Vi spiser en god frokost og fortsætter til kanalbyen Wuzhen. Den hyggelige kanalby leder tankerne mod Venedig og stemningen i byen er helt eventyrlig. Byen gemmer på en mere end 2000 år gammel historie, som vi selvfølgelig hører mere om. Vi besøger også en lokal risvinsfabrik og et lille museum.

Dag 12
Videre til Shanghai
Videre til Shanghai

Om morgenen har du mulighed for at nyde mere af den hyggelige kanalby. Tag fx på en morgenvandring rundt i vandbyen og en uforglemmelig sejltur på de charmerende kanaler. De gamle huse og træer langs kanalerne spejler sig billedskønt i vandet og ligner nærmest postkort.

Sammen spiser vi en god frokost, inden vi sætter kursen mod Shanghai, hvor der venter flere store oplevelser. Om aftenen er der allerede mulighed for at tilkøbe den første af slagsen, når vi har muligheden for at se det verdensberømte akrobatikshow, som byen er kendt for. Tilkøbes på rejsemålet.

Dag 13
Det bedste af Shanghai
Det bedste af Shanghai

Velkommen til Shanghai – en by, der aldrig sover. Byen er kendt som Østens Paris og ikke mindst sine mange indbyggere. Det er nemlig en af Kinas største byer med den tætteste befolkning. Et af Shanghais kendetegn er uden tvivl mikset mellem det gamle og det moderne. Her møder det klassiske Kina moderne bygninger – og vi ser endnu et af Kinas mange ansigter.

Nyd dagen i Shanghai på egen hånd eller tag med vores dansktalende rejseleder på tur i den pulserende storby (tilkøb). Her besøger vi bl.a. Jade Buddha Templet, der er et af de få buddhistiske templer, der ligger midt i byen. Det blev bygget i 1882 for at huse to Buddha-statuer fra Burma. Efter besøget fortsætter vi i det Shanghai, vi ”kender” – i hvert fald det Shanghai vi oftest hører om. Vi går en tur gennem det gamle, kinesiske kvarter, hvor husene er bygget i traditionel kinesisk stil. Her finder vi også et stort marked.
Efter frokost besøger vi The Bund, der er den mest kendte gade og strandpromenade i Shanghai. Mange omtaler også bydelen eller gaden som symbolet på byen.

Turen rundt i Shanghai er en del af udflugtspakken, der inkluderer tre udflugter. Pris kr. 1.100 pr. person. 

Om aftenen nyder vi en god afskedsmiddag – i aften er nemlig vores sidste i Kina.

Udflugten rundt i Shanghai (skal tilkøbes hjemmefra for kr. 400 pr. Person). Afskedsmiddagen er inkluderet uanset, om du tilkøber turen rundt i Shanghai eller ej.

Dag 14
Fra Shanghai til København
Fra Shanghai til København

I dag forlader vi Shanghai. Vi kører i bus til lufthavnen, hvor vi tager afsked med vores rejseleder, inden vi igen flyver direkte hjem til Danmark med SAS.

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Direkte fly fra København-Beijing og Shanghai-København med SAS
  • Flere måltider på begge flyvninger
  • Gratis drikkevarer + 1 alkoholisk drik om bord på flyet.
  • Daglig morgenmad på hele rundrejsen
  • 12 nætter på hoteller af god standard
  • Dagligt morgenmad på hele rundrejsen
  • 6 frokoster
  • 6 middage
  • Besøg og gåtur til Den Kinesiske Mur ved Mutianyu
  • Lyntog til Xian
  • Besøg til gamle bydel i Ciqikou
  • Besøg til Erling Park
  • Besøg ved terracotta-soldaterne
  • Tre nætter på Yangtze-skib af høj standard
  • Måltider og aktiviteter på skibet
  • Udflugter fra Yangtze-skibet (programmet kan variere pga. vandstanden)
  • Besøg ved De tre Kløfters dæmning
  • Besøg til de røde pandaer
  • Besøg til haverne i Suzhou
  • Besøg og overnatning i Wuzhen Vandbyen
  • Afskedsmiddag i Shanghai
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Alle nævnte udflugter
  • Alle entreer nævnt i program
  • Dansk rejseleder
  • Aircondition-busser

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge ca. 550 kr. (inkluderer obligatoriske drikkepenge om bord på skibet på Yangtze 150 kr.)
  • Visum (obligatorisk) kr. 1.600 + evt. forsendelse 350 kr. hos visumansogning.dk

Udflugter

Udflugtspakke

Den Forbudte By, Himlens Tempel og Tiananmen Square
Vi besøger bl.a. den forbudte by, der er den kinesiske kejsers paladskompleks. Det fik tilnavnet ”den forbudte by”, fordi almindelige indbyggere ikke havde tilladelse til at komme indenfor. Vi går også en tur til Tiananmen Square, der er et at verdens største torve. Det siges, at der kan være over en million mennesker netop her – og når man står på torvet, føler man sig hurtig meget lille.

Efter en god frokost besøger vi Himlens Tempel – et af Beijings vartegn. Det arkitektonisk unikke tempel fra 1420 er 38 meter højt, 30 meter i diameter, bygget af træ og balancerer på træbjælker. Rundt om templet oser det af folkeliv, når de lokale mødes i haven for at danse, synge, spille majiang eller hygge sig.


Dumplingbanket og Tang-dynastiets show
Tag med når vi spiser dumplingbanket – en stor kinesisk specialitet, hvor vi også skal i teatret for at opleve et flot show med Tang-dynastiets traditionelle musik og dans.


Udflugt i Shanghai
Tag med vores dansktalende rejseleder på tur i den pulserende storby. Her besøger vi bl.a. Jade Buddha Templet, der er et af de få buddhistiske templer, der ligger midt i byen. Det blev bygget i 1882 for at huse to Buddha-statuer fra Burma. Efter besøget fortsætter vi i det Shanghai, vi ”kender” – i hvert fald det Shanghai vi oftest hører om. Vi går en tur gennem det gamle, kinesiske kvarter, hvor husene er bygget i traditionel kinesisk stil. Her finder vi også et stort marked.

Efter frokost besøger vi The Bund, der er den mest kendte gade og strandpromenade i Shanghai. Mange omtaler også bydelen eller gaden som symbolet på byen.


Udflugtspakken kan købes hjemmefra for pris ca. kr. 1.100 inklusive tre frokoster med drikkevarer.

Rundrejseleder - Niels Seeberg

Rundrejseleder
Niels Seeberg

Niels Seeberg er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og har i mange år arbejdet som rejseleder i Asien. Han har udgivet flere publikationer om politik, kultur og forretning i Østen, og har derfor et indgående kendskab til flere af de spændende rejselande herunder Kina. Med Niels som rejseleder får du indgående ekspertviden fra start til slut.

PDF-PROGRAM

Hovedstad: Beijing Valuta: Renminbi (Yuan) Tidsforskel: +6 timer Sprog: Mandarin-kinesisk Befolkningstal: 1,376 mia.
Gennemsnitstemperatur
januar
februar
11° marts
20° april
27° maj
31° juni
31° juli
30° august
26° september
19° oktober
10° november
december

Del denne side via E-mail