Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
Krydstogt

Det hemmelighedsfulde Asien - Indien og Bhutan

0
Dage 8 Nætter
Pris fra 15 november 2018 18.498 kr
19.498 kr
Se alle afgange

Rejs med til et af Asiens mest hemmelighedsfulde kongeriger, Bhutan. Landet, hvor tiden nærmest er gået i stå, men hvor befolkningen er blandt verdens lykkeligste. Perfekt i kombination med safari og pulserende storbyoplevelser i Indien.

Midt mellem Himalaya-bjergene, nord for Indien, finder I et af de mest hemmelighedsfulde kongeriger i verden, Bhutan! Helt bevidst har det lille land været lukket for omverdenen, og først i 1978 ankom de første turister til området. Den dag i dag kan du fortsat ikke rejse spontant ind i landet.

Vi starter vores rundrejse i Indien, hvor vi tager på safari i nord. Her oplever vi forhåbentligt det indiske næsehorn og mange andre dyr, inden vi fortsætter til Bhutan - en rejse tilbage i tiden. Her venter uforglemmelige øjeblikke, ro og fred. Glæd dig især til Tiger’s Nest – det enestående tempel med en omend endnu flottere udsigt.

Vi slutter af i storbyen Delhi, hvor Indiens kaotiske storbyliv står i skærende kontrast til det uspolerede Bhutan. Rejs med – vi oplever det bedste af begge verdner!

Afrejse fra
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Safari i Indien
  • Det lukkede land, Bhutan
  • Thimpu – en unik hovedstad
  • Templet Tigers Nest
  • Storbyoplevelser i Delhi
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1-2
Kurs mod Indien
Kurs mod Indien

I dag sætter vi kursen mod Indien, hvor der venter en række uforglemmelige rundrejseoplevelser i både Indien og det myteomspundne – og indtil for nyligt lukkede – land, Bhutan.

På dag 2 ankommer vi til Delhi, hvor vi klarer indrejseformaliteterne, inden vi tager et fly videre til Bagdogra. Her kører vi direkte til vores hotel, hvor vi møder vores dansktalende rejseleder og tjekker ind. Vi spiser en god middag og går til ro – for i morgen starter vores eventyr!

Dag 3
På safari i Gorumara
På safari i Gorumara

Vi starter vores rundrejse på helt unik vis – nemlig med en safari i Gorumara National Reserve. Området er et af de bedst beskyttede og bevarede i Indien, netop fordi det er så særligt. Her vokser unikke flora og faunaer, men det er ikke det, området er kendt for – det er nemlig det indiske næsehorn. Forhåbentligt møder vi det på vores safari sammen med andre spændende dyr. Her lever både bisoner, elefanter, leoparder, tigre, læbebjørne og mange, mange flere vilde dyr. Der er altså rig mulighed for at få store dyreoplevelser på safarien – for slet ikke at tale om det fascinerende fugleliv, der er i området.

Om eftermiddagen besøger vi også de berømte te-plantager og en tefabrik, som området er kendt for. Vi hører selvfølgelig mere om produktionen, men pas på – det er let at falde i staver over de smukke udsigter og glemme alt om tid og sted. Her er ganske enkelt smukt!

Dag 4
Videre til Bhutan
Videre til Bhutan

Efter en god morgenmad sætter vi kursen til Bhutan og hovedstaden Thimphu.

Bhutan er på mange måder fascinerende – måske mest af alt fordi det er så uspoleret og isoleret. Landet ligger midt i Himalaya-bjergene, og når vi ankommer opdager vi hurtigt, at udviklingen har stået stille. For os vesterlændinge minder det mest af alt om et middelaldersamfund. Vores danske mobiler virker sjældent, og overalt svajer de farverige bedeflag i vinden. Det er ganske anderledes – og lige netop derfor fascinerende!

Vi ankommer til hovedstaden Thimphu, hvor regeringen også holder til, ligesom det er landets centrum for både handel og religion. Her bliver vi mødt af kontrasterne, for byen er et af de områder i Bhutan, der har fulgt mest med tiden, men samtidig har byen holdt fast i de gamle traditioner. For os virker byen hverken som en hovedstad eller stor, men her er både hyggeligt og masser af liv. Vi tjekker ind på vores hotel, nyder middagen og går til ro - for i morgen skal vi på sightseeing i hovedstaden.

Dag 5
Thimphu – Bhuthans spændende hovedstad
Thimphu – Bhuthans spændende hovedstad

I dag tager vi på opdagelse i hovedstaden, for selv om byen ikke virker stor for os, har den masser at byde på.

En kort køretur fra hovedstaden ligger ”Buddha Point”, der byder på en fantastisk udsigt over byen og området. På toppen finder vi også landets største Buddha-statue, der måler intet mindre end 51,5 meter. På vores videre færd hører vi mere om historien i landet, når vi bl.a. tager forbi ”National Memorial Chorten” – en af landets vigtigste helligdomme, der blev bygget i 1974 til ære for Bhutans tredje konge. Han var meget populær, og vi får en god indsigt i buddhismens filosofi. Historien fortsætter ved nationalbiblioteket og School of Arts and Crafts, hvor unge lærer mere om landets traditionelle kunst og håndværk.

Senere på dagen besøger vi også et nonnekloster, hvor nonnerne har viet deres liv til buddhismen. Er vi heldige, får vi også mulighed for at tale med nogle af dem og høre, hvorfor de nu holder til her.

En dag fuld af oplevelser i en usædvanlig hovedstad, der på ingen måder minder om andre asiatiske hovedstæder. Her er ingen kaos eller myldrende trafik, men ro og en afslappet atmosfære.
Om aftenen bliver der mulighed for at opleve byen på egen hånd.

Dag 6
Den gamle hovedstad Punakha
Den gamle hovedstad Punakha

Efter en god morgenmad fortsætter vi til Punakha, der var landets hovedstad indtil midten af 1960’erne. I dag har byen stadig en vigtig betydning, og om vinteren holder Je Khenpo – buddhismens administrative overhoved - stadig til i området.

Men Phunaka er ikke blot en vigtig by – området er også kendt for sin smukke natur. Klosterborgen Punakha Dzong, der er en af landets flotteste, ligger i fantastiske omgivelser, hvor Mo og Pho Chu (fader- og moderfloden) flyder sammen.

Midt i Phunaka-dalen ligger også Chimi Lhakhang, der er et buddhistisk tempel, hvor særligt barnløse kommer for at bede om velsignelse. Det ses let på udsmykningen. Turen til templet tager os også gennem smukke rismarker, hvor vi selvfølgelig hører mere om landbruget i Bhutan.
Vi overnatter i Punakha.

Dag 7
På opdagelse i Paro
På opdagelse i Paro

I dag fortsætter vi til Paro, der mest af alt er kendt for Tiger’s Nest. Det højdepunkt gemmer vi dog til i morgen, for området har meget mere at byde på!

Paro ligger i en smuk dal, der er rig på både kultur, smukke udsigter og hundredvis af sagnomspundne myter. I området ligger flere af landets ældste templer og klostre, nationalmuseum og landets eneste lufthavn. Paro-floden er en vigtig livsnerve og er med til at gøre området meget frugtbart. Det er bl.a. her de dyrker de berømte røde ris.

Et af områdets kendte bygninger er Rinpung Dzong – et buddhistisk kloster eller fæstning om man vil, der blev bygget af landets første spirituelle leder i 1646. Vi ser også Ta Dzong – et vagttårn, der blev bygget for at forsvare klosteret. I dag er det nationalmuseum, der er rig på kunst, religiøse malerier og poststempler.
Vi nyder vores middag og overnatter i Paro.

Dag 8
Tiger’s Nest
Tiger’s Nest

Glæd jer – i dag skal vi besøge landets nok mest berømte seværdighed og absolut en af rejsens højdepunkter, nemlig det bhutanske tempel Tiger’s Nest. Templet hedder også Taktsangklosteret og er helt og holdent et de flotteste i hele landet. Det samme gælder omgivelserne og udsigterne, der møder os på vores vej derop, for Tiger’s Nest ligger nemlig i 3.000 meters højde.

Turen til toppen tager ca. 3 timer (5 timer i alt). Den første del af turen kan man vælge at tage på hesteryg, hvorefter vi fortsætter til fods op ad bjergsiden med udsigt over Paro-dalen. På vores vandring ser vi flere gange målet – Tiger’s Nest. Undervejs bliver der også mulighed for at gøre nogle stop og fx nyde en kop te.
Fremme nyder vi synet templet, der ligger på en 900 meter høj klippevæg. Synet tager pusten fra de fleste! De frodige dale, de røde tage, det smukke tempel og de mange gule, grønne og røde bedeflag udgør billedet – det er et syn for guder! Det ligner, at templet er hængt på klippevæggen, og hvem ved, om det er rigtig – sådan går historien i hvert fald. Den hører vi selvfølgelig mere om på toppen.

Selve templet er grundlagt af Guru Rinpoche, der eftersignende kom flyvende her til på ryggen af en tiger. Ifølge sagnet var det også ham, der bragte buddhismen til Bhutan.

På vej tilbage besøger vi nogle af de traditionelle huse og gårde i området. Husene er farverige, dekorative og virkelig flot håndværk. Samtidig giver det et godt indblik i hverdagslivet på landet.

Efter en indholdsrig dag nyder vi sammen en god middag og overnatter i Paro.

Dag 9
Delhis store oplevelser
Delhis store oplevelser

I dag tjekker vi ud af vores hotel og forlader Bhutan fra lufthavnen i Paro. Vi sætter nu kursen mod Delhi, hvor rundrejsens sidste oplevelser venter. Flyveturen er en kæmpe oplevelse i sig selv, for ruten går via de imponerende og smukke Himalaya-bjerge!

Sammen kører vi til hotellet – og turen her til er noget af en kontrast til Bhutans rolige liv. Turen byder på et væld af nye indtryk: menneskemylder, farvestrålende tøj, nye dufte og måske en hellig ko.

Efter tjek-ind besøger vi Delhis gamle bydel. En bydel, der vidner om byens historie, med moskeer, fort og basarer. Midt mellem boder og barberer mødes vi af et forunderligt syn: Red Fort. Det historiske røde fort er et ikonisk monument og virkelig smukt. Vi besøger også byens berømte krydderimarked, der sælger alverdens, spændende krydderier. Det er som en rejse tilbage i tiden i Delhis gamle bydel, og undervejs bliver vi klogere på områdets mere end 3.000 år gamle historie.

Om eftermiddagen fortsætter vi til den nye bydel i Delhi, hvor vi besøger Lotus-templet. Templet stod færdig i 1986 og er et af de berømte Bahá’í House of Worship-templer. De ligger i hele verden, og fælles for dem er bl.a., at de kan besøges af alle religioner. Lotus-templet er bygget i hvidt marmor og har selvfølgelig sit navn pga. sin form som en lukket lotusblomst. Stedet er om noget et syn for guder – både ind og ude. 

Vi spiser middag og overnatter i Delhi.

Dag 10
Hjem til Danmark eller badeferie i Goa
Hjem til Danmark eller badeferie i Goa

Vores rundrejse i Indien og Bhutan er ved at nå til vejs ende. Vi kører til lufthavnen i Delhi, hvorfra vi flyver hjem til Danmark. Men du kan også vælge at tilkøbe badeferie i Goa – den perfekte afslutning på fantastiske oplevelser. Her venter nemlig ren afslapning og hvide strande.

Dag 11-15
Mulighed for badeferie i Goa
Mulighed for badeferie i Goa

Vælger I at forlænge rundrejsen med badeferie, nyder I de næste dage på valgfrit hotel i Goa. Her kan vi rigtig slappe af – den perfekte afslutning på en skøn rundrejse. Nyd en række uforglemmelige badeferie-dage, inden vi igen flyver hjem til Danmark (dag 15)

Dag 16
Hjemme igen
Hjemme igen

I dag lander vi igen efter en skøn badeferie i Goa. Vi lander med bagagen fuld af ferieminder!

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur fra København til Delhi (via Helsinki)
  • Transfer til/fra hotellerne
  • Indenrigsfly fra Delhi til Bagdogra.
  • Indenrigsfly fra Paro til Delhi
  • Transport i egen bus på rundrejsen
  • Helpension på rundrejsen, dag 2-8
  • Morgenmad på badeferien i Goa (badeferien er tilkøb)
  • Udflugter og entreer ifølge program
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Visa til Bhutan*
  • Dansktalende rejseleder på hele rundrejsen
  • *I skal blot sende en kopi af jeres pas og et pasfoto i farve til rundrejser@bravotours.dk senest 30 dage før afrejse.

Dette er ikke inkluderet

  • Turistvisum til Indien, ca. 630 kr. Vi henviser til www.visumservice.dk – husk at søge double entry eller mulitple entry visa, da I rejser ind og ud af Indien flere gange.
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Tillæg for eneværelse
  • Drikkevarer til måltider
  • Andre måltider end nævnt i programmet
  • Drikkepenge - beregn ca. 35 kr. pr. dag

PDF-PROGRAM

Indien Se på kort

Hovedstad: New Delhi Valuta: Indisk rupee Tidsforskel: +4:30 timer Sprog: Hindi og engelsk Befolkningstal: 1,285 mia.
Gennemsnitstemperatur
21° januar
24° februar
30° marts
36° april
39° maj
39° juni
35° juli
33° august
34° september
33 oktober
28° november
23° december

Del denne side via E-mail