Aria Resort & Spa Hotel
Strandhotel med All Inclusive og faciliteter for hele familien
Aria Resort & Spa Hotel ligger i Konakli vest for Alanya og er et oplagt valg til dig, der ønsker en ferie med både afslapning, aktiviteter og god komfort. Her bor du direkte ved stranden og kan nyde ferien med Ultra All Inclusive og et godt udvalg af faciliteter for både børn og voksne.
Hotellet har sit eget private strandafsnit lige foran hotellet, hvor du kan nyde solen og havet i rolige omgivelser. Her er der en stor badebro, hvor der er eksklusive pavilloner, som du kan tilkøbe for en dag. Foretrækker du pool, er der flere at vælge imellem – både en stor og en mindre udendørs pool, en børnepool samt en indendørs pool. Derudover er der en vandpark med tre vandrutsjebaner, som især vil være et hit hos børnene.
All Inclusive og gode smagsoplevelser
Med All Inclusive Ultra er det nemt at holde ferie. Måltider serveres i hotellets buffetrestaurant, og derudover kan du spise aftensmad i en af hotellets to a la carte-restauranter, som serverer henholdsvis fisk og tyrkisk mad. I løbet af dagen kan du også besøge snackrestauranten, og rundt på hotellet finder du fem barer – bl.a. lobbybar, poolbar og snackbar.
Her er der masser at give sig til i løbet af dagen. Du kan bl.a. spille bordtennis, dart eller tage en tur i fitness. For børnene er der miniklub, legeplads og minidisco, og om aftenen er der underholdning for både store og små.
I hotellets spaområde kan du slappe af i sauna, dampbad og tyrkisk bad. Ønsker du ekstra forkælelse, er der mulighed for massage og behandlinger mod gebyr.
Hotellet har to bygninger, blok A og blok B. Blok A ligger lige ned til stranden, mens blok B ligger lige bagved. Der er en hyggelig tunnel mellem de to bygninger med udsmykkede vægge, som vil være et hit for børnene.
Værelsestyper
Dobbeltværelse med balkon/terrasse (Blok B) – op til tre personer.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og skrå havudsigt (Blok B) – op til tre personer.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og havudsigt (Blok A) – op til tre personer.
Familieværelse med balkon/terrasse (Blok B) – op til fire voksne og to børn.
Dobbeltværelse Premium med balkon/terrasse og havudsigt (Blok A) – op til tre personer.
Familieværelse Premium med balkon/terrasse (Blok B) – op til fire voksne og to børn.
Pension
Dit ophold er med All Inclusive Ultra.
Mere om Aria Resort & Spa Hotel
Hotellets officielle klassificering er 5.