Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret i Tunesien

Masser af solskin og blå himmel

Gennemsnitstemperatur i Tunesien, Sousse

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

16 18 19 22 26 30 34 34 30 26 21 18
7 8 10 12 15 19 21 22 21 17 12 9
15 15 15 15 17 21 24 26 25 22 19 17

 DAG     NAT     HAV

Med sin placering på den nordafrikanske kyst er Tunesien det oplagte feriemål, når I elsker varme. Vejret i Tunesien er nemlig næsten drømmeagtigt fantastisk. Her sørger den tørre ørkenluft for, at temperaturerne er høje i hele rejsesæsonen og allerede i april er temperaturerne sommerlige i dagtimerne.

Tunesien er et af de varmeste rejsemål i Middelhavsområdet. I juni runder gennemsnitstemperaturen i dagtimerne 30 grader og i juli samt august ligger selvsamme på hele 34 grader. Det betyder også, at nogle dage kan være endnu varmere. Særligt når vinden kommer fra syd og blæser varm og tør luft fra Sahara henover de tunesiske ferieområder.

Vejret i Tunesien er oplagt til en badeferie

De høje temperaturer i juni, juli og august indbyder til en badeferie med masser af sol, vandsprøjt og svalende skygge i de varme middagstimer. Havtemperaturen er også behagelig, særligt i højsommeren hvor den fra juli til september ligger på gennemsnitligt 25 grader.

Vejret i Tunesien holder generelt de varme temperaturer helt frem til slutningen af september, hvor gennemsnitstemperaturen også her ligger på omkring 30 grader.

Foretrækker I en mere aktiv ferie, kan maj og oktober derfor være de bedste rejsemåneder for jer. Her er temperaturerne i dagtimerne en smule lavere, hvilket gør sightseeing, shopping og sportsaktiviteter mere behagelige.

I kan dog stadig roligt forvente varmt vejr og masser af solskin, selvom I rejser i ydersæsonen. Gennemsnitstemperaturen i dagtimerne er nemlig hele 26 grader på trods af, at kalenderen i disse måneder dikterer henholdsvis forår og efterår.

Masser af solskin og blå himmel

Vejret i Tunesien er generelt solfyldt, tørt og varmt. Der er ikke mange dage med nedbør i højsæsonen og når det regner, falder der oftest kun ganske få dråber som en kort, forbigående byge.

Juli og august er statistisk set stort set regnfri og har samtidig også det største antal solskinstimer på hele 11 af slagsen dagligt. Vejret i Tunis er kort fortalt fantastisk.

Del denne side via E-mail