Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
Krydstogt
  • Tunesien

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Tunesien.
Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Tunesien.
Se vores hoteller her >

Om Tunesien


Eventyrlig skøn badeferie i de smukkeste omgivelser – lige præcis sådan beskrives Tunesien allerbedst!

Sommeren igennem kærtegner solen de hvide sandstrande i Tunesien. Kun et skumsprøjt fra Italiens Sicilien ligger en forunderlig verden af 1001 nats eventyr og venter på jer. Slap af på de skønne strande med en kølig drink i skyggen, lad solens stråler varme dig op i en liggestol og se livet gå sin gang. Tag også på marked med de lokale – en sjov oplevelse i sig selv!

Badeferie med høje standarder
Tunesien byder velkommen til en helt fantastisk og eksotisk badeferie. Så tæt på Europa og alligevel så anderledes. Tuneserne har for længst lært om god service og høje standarder, og I kan trygt læne jer tilbage og blive forkælede. Her mangler ikke noget. Hotellerne er lækre og luksuriøse, værelserne pæne og velholdte, maden fantastisk og personalet smilende og glade. De hvidkalkede huse med flotte blomsterkranse, smukke træer med eksotiske frugter og den arabiske udsmykning danner en perfekt ramme om jeres næste eksotiske ferie. Det bliver næsten ikke bedre!

Masser af oplevelser
Tunesien er et overflødighedshorn af storslåede oplevelser. Tag med på en to dagstur til syden og nyd solnedgangen fra kamelryg mellem Saharas sanddyner – eller hvad med en byrundtur i kontrastfyldte Sousse, så I virkeligt lærer området at kende? Udflugtsmulighederne i Tunesien er mange og gode, og de dansktalende rejseledere står klar med information og inspiration både på udflugterne og hotellet.

De snoede gader, basarerne, indkaldelse til bønner fra moskéerne og de skønne monumenter er andre dejlige oplevelser, som venter på jer i Tunesien. Duft til krydderierne, gå på jagt efter smukke tæpper eller køb en fin sølvske med hjem fra markedet.

Tunesiens råvarer
Tunesiens skønne klima danner rammerne for et stort og varieret landbrug. En kort køretur nordpå vil afsløre frodige citrusplantager og saftige vinranker så langt øjet rækker, mens kystområdet især står for produktionen af den lækreste olivenolie. Langs landevejene bliver chilierne tørret i solen, og på markederne sælges alle de friskeste grøntsager til spotpriser. Tilgangen til friske råvarer gør det tunesiske køkken særdeles lækkert og varieret, og i Sousse findes uendelige muligheder for at smage den lokale mad.

Gode golfbaner
Tunesien er også kendt for sine dejlige golfbaner, hvor man virkelig får meget golf for pengene. Med Bravo Tours kan du bl.a. spille de to baner i den nyere del af Sousse, Port El Kantaoui. De er kendt for at være områdets bedste baner, og samtidig bor I godt og hyggeligt bl.a. tæt på den hyggelige havn, der indbyder til gåture. Her finder I også gode restauranter.


FAKTA OM TUNESIEN


Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Tunesien – Monastir Airport - fra:
- Billund

Flyvetid
Ca. 3,5 time

Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til hotellerne i Sousse, hvor Bravo Tours hoteller ligger, er ca. 30 minutter til første hotel.
Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel
I sommerhalvåret er Tunesien en time efter Danmark.

Valuta
Tunesiske dinar. En dansk krone svarer cirka til 0,4 tunesiske dinarer (februar 2018). Valutaen kan kun købes i Tunesien – medbring derfor danske kroner, euro eller dollars, du kan veksle eller brug dit hævekort. Der er mange ATM’er i området.

Strande
Tunesien er kendt for sine meget lækre og brede sandstrande, der let måler sig med de bedste i Europa.

Mad og drikke
Tunesisk mad er fantastisk, og der ligger et utal af spisesteder i ferieområderne – både lokale og internationale. Det er forholdsvist billigt at gå ud at spise sammenlignet med Danmark.

Transport
Den letteste måde at komme rundt i Tunesien er med taxa. Aftal altid prisen på forhånd. Det er billigt at køre med taxa i området.

Elektricitet
230 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Shopping
I Sousse kan I shoppe løs. I finder også flere basarområder, der sælger alt mellem himmel og jord – her skal man forhandle om prisen. I de fleste butikker og supermarkeder er prisen fast.

Golf
De bedste golfbaner i Tunesien ligger i Port El Kantaoui. Vi anbefaler, at I booker starttider hjemmefra, så I er sikret de gode tider. I kan booke tider og få råd om banerne hos Bravo Tours’ golfafdeling.

Billeje
Vi anbefaler ikke, at I lejer bil i Tunesien, da trafikken kan være kaotisk.

Vores service
Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet på rejsemålet. I møder dem allerede i lufthavnen, og har I bestilt transfer til hotellet, sørger de for, I kommer frem. I løbet af ferien kan I kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.

Områder i Tunesien

Dejlig badeferie for alle aldre

Kort

Find din rejse til Tunesien

FILTRER & TILPAS

Vis som

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vis resultater som
Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7
  • 14

Oplevelser i Tunesien

Byrundtur i Sousse

Tag med på en inspirerende tur rundt i din ferieby.
Efter en køretur gennem de forskellige kvarterer i Sousse, skal vi ind til den gamle, traditionelle bydel, medinaen.
Vi går igennem de snævre og snoede gader, mens vi oplever den arabiske atmosfære og det helt specielle liv, der udspiller sig bag den store, gyldne bymur. Her får vi sanserne stimuleret i den lokale del på fiske- og grøntsagsmarkedet, ved krydderihandlerne, bagerierne og slagterne. Der kan købes alt fra gammel elektronik til nyt tøj og funklende smykker. Vi bevæger os gennem boligkvartererne for at komme til den mere turistede del, hvor feriens bedste minder kan købes, I kan nyde en friskpresset appelsinjuice med smuk udsigt eller besøge de interessante, historiske bygninger.

På vejen til Sousses moderne bydel finder vi Medina City Center, hvor noget af Tunesiens vigtigste håndværk bliver præsenteret på dansk. Vi bliver klogere på produktionen af skræddersyede lædervarer og håndknyttede tæpper, mens vi nyder et glas af den klassiske, tunesiske drik, myntethe.
Ved den eksklusive forstad Kantaoui lader vi os fortrylle af den luksuriøse stemning. Vi besøger marinaen, hvor vi oplever store både, der ligger side om side med restauranter og souvenirforretninger.

Byrundturen er et must under din ferie i Sousse - sprængfyldt med kontraster fra gammel, arabisk charme til luksuriøs atmosfære.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.

Vejledende pris:
Voksne kr. 120.
Børn (u/12 år) kr. 60.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Ørkensafari - to dage

Vi sætter kursen sydpå mod det gamle romerske amfiteater i El Jem. Det er et af verdens største, og betragtes som det smukkest velbevarede bygningsværk, romerne opførte i Nordafrika. Gennem olivenlunde kommer vi mod Gabès og vi oplever, at plantevæksten aftager kraftigt, og det varer ikke længe, før vi når de kendte Matmata-bjergene.

I Matmata bor berberfamilier i trogledytter - en slags kalkstenshuler under jordoverfladen. Sådan har de levet gennem de sidste 3.000 år, og vi skal naturligvis besøge en af disse huler og se, deres fascinerende måde at leve på. Vi spiser frokost på et hulehotel.

Sidst på eftermiddagen er der mulighed for at ride på kameler eller køre på quadbikes i ørkenen (tilkøb). Dette er en oplevelse, man aldrig glemmer. Forhåbentlig ser vi her, den fantastiske solnedgang, ud over sandklitterne.

Vi indlogerer os i udkanten af Sahara-ørkenen på et lækkert hotel. På hotellet får vi en dejlig buffet og tid til at slappe af, inden en ny dag fyldt med oplevelser.

Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Chott el Jerid. Her skal vi nyde og se hvordan lyset spejler sig i saltet, i den udtørrede saltsø, der er Tunesiens største og et af landets flotteste naturfænomener.

Senere når vi Eden Palm i Tozeur, hvor vi med hestevogn skal se den kæmpe oase. Vi skal også på et museum i oasen, hvor vi bliver fortalt en masse omkring oaser og palmer. Vi smager også på forskellige produkter lavet af dadler. På vejen hjem spiser vi frokost, inden turen går nordpå igen til den hellige by Kairouan, der er den første by i Nordafrika, der er grundlagt af araberne. Her stopper vi ved Den Store Moske, som vi kan beundre oppefra. Bussen fortsætter derefter mod Sousse efter to oplevelsesrige dage!

Turen er inkl. halv pension, overnatning og entreer.
Eks. drikkevarer, evt. singletillæg, kamelridning, quadbikes og drikkepenge.
Husk: Kamera, mønter, løse bukser til kamelridning, skiftetøj, badetøj til pool, 25 TND til eneværelse (kan ikke forudbestilles) og evt. ekstra penge til kamelridning.

Udflugten kan købes hjemmefra og på destinationen.

Vejledende pris:
Voksne kr. 750. 
børn (u/12 år) kr. 375.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.