V Villas Hua Hin
Eksklusivt hotel på stranden i Hua Hin
V Villa Hua Hin er et luksuriøst hotel i den sydlige del af Hua Hin. Hotellet ligger lige ned til stranden og emmer af en behagelig, afslappet atmosfære, så du kan nyde din ferie til fulde og bare lade dig blive forkælet.
V Villas Hua Hin er nemlig indbegrebet af luksus og forkælelse. Når du bor her, bor du i eksklusive villaer, som ligger i smukke omgivelser og giver dig mulighed for at trække dig tilbage og nyde roen. Du har også 24-timers butler service, som kan hjælpe dig med forskellige ting under dit ophold, så du bare kan blive forkælet.
Infinity-pool, restauranter og wellness
Hotellet er generelt fantastisk og moderne indrettet af en fransk arkitekt, så det minder om rismarker på en bjergskråning, afgrænset af grønne hække, som hver indeholder en villa. Helt nede ved stranden finder du hotellets infinity-pool, som indbyder til afslapning og en dukkert.
Lige ved poolen og med en skøn udsigt til havet ligger hotellets Villazzo Restaurant. Fiskerestauranten har vundet flere lokale priser for sin lækre mad, men er du ikke til fisk, så er der også andre retter til at forkæle dine smagsløg. Ved Villazzo Restaurant ligger Villazzo Bar også. Baren tilbyder samme smukke udsigt, som du kan nyde med et glas vin, en lækker cocktail og snacks i hånden. Ydermere finder du også en cafe på hotellet – Luxury Coffee & Tea Lounge. Som navnet afslører, kan du her få kaffe og te, men du kan også nyde en frisk smoothie eller noget lækker bagværk.
Trænger du til forkælelse og afslapning, så er der også mulighed for at få massage eller en anden behandling. Du kan endda få behandling i din egen villa. Brug butlerservicen og kom med dine ønsker, så bliver det planlagt for dig. Du kan ligeledes få parmassage eller andre behandlinger i hotellets spa-afdeling. Du kan også starte med en træning i fitnessrummet, hvorefter du kan få en tiltrængt omgang massage.
Sådan bor du
På V Villas Hua Hin bor du i luksuriøse villaer i et moderne design. Alle villaer er udstyret med køleskab, kaffemaskine, WiFi, safebox, TV og aircondition.
Værelsestyper
Pool Villa (1 soveværelse) - op til fire personer, heraf maks. tre voksne.
Pool Villa (2 soveværelser) - op til seks personer.
Pension
Dit ophold er inklusive morgenmad. Du kan tilkøbe halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad).
Mere om V Villas Hua Hin
Vær opmærksom på, at Bravo Tours’ danske rejseleder kun er at finde i Hua Hin fra medio oktober til ultimo marts. Du kan altid komme i kontakt med vores lokale personale eller Bravo Tours i Danmark.
Hotellets officielle klassificering er 5.