Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Tsilivi

Om Tsilivi

Om Tsilivi

Tsilivi – familievenligt og roligt

Lange, brede, børnevenlige sandstrande med krystalklart vand og en skøn, tilbagelænet stemning. Sådan er Tsilivi!

Ideel feriedestination for børnefamilier
Tsilivi er Zakynthos’ bedste familieferiested med en dejlig, bred badestrand med krystalklart lunt vand. Stranden er da også blevet tildelt det eftertragtede blå flag. På stranden kan I, ud over at dase, bade, sole og lege, også dyrke forskellige former for vandsport. Denne strand gør Tsilivi til den helt ideelle feriedestination for børnefamilier.

Tsilivi har det hele
Byen er forholdsvis stor, men meget rolig. Udsigten over Det Ioniske Hav er formidabel. I klart vejr kan I både se naboøen Kefalonia og helt over til fastlandet. Rundt om i byen ligger mange skønne restauranter og tavernaer. Tsilivi er også kendt for sit fine udbud af barer og natklubber. Så vil I slutte en dejlig feriedag på stranden af med en festlig aften i byen, bliver I ikke skuffet her i byen. Tsilivi har kort sagt alt det, I drømmer om.

Dejlig feriestemning
Tsilivi, der ligger fem kilometer nord for Zakynthos by, emmer af skøn, tilbagelænet græsk stemning. I baglandet ligger olivenlunde og vingårde, og tættere på stranden ligger mange dejlige hoteller. Hos Bravo Tours har vi udvalgt en række hoteller og lejlighedshoteller med en rigtig god standard, høj komfort og indbydende stemning.

Transfer
Det tager ca. 30 minutter at køre fra lufthavnen til det første hotel i Tsilivi.  

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail