Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret i Ras al-Khaimah

Vejret i Ras al-Khaimah er også skønt om vinteren

Gennemsnitstemperatur i Ras al-Khaimah

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

24 25 29 34  38  41  41  41  39 36 31 26
13 14 17 20  24  27  29  29  26 22 18 15
23 23 23 25  29  31  32  33  32 31 28 25

 DAG   NAT    HAV

Med ørken mod syd og mindre bjerge mod nord, som skaber læ for vinden, er vejret i Ras al-Khaimah varmt, tørt og solrigt.

Samtidig ligger Ras al-Khaimah ud til kysten ved Den Persiske Bugt. Farvandets aflukke sørger for, at havtemperaturen forbliver høj året rundt – og at vandet er nemt at varme op i sommermånederne.

Det betyder, at det ikke kun er vejret i Ras al-Khaimah der lægger op til en varm badeferie. Det gør badevandet også med sine tillokkende og imponerende 33 grader i den varmeste måned.

Meget varm sommer

Temperaturerne i Ras al-Khaimah er høje året rundt og allerede fra marts runder de 30 grader. Dette varer i øvrigt ved helt frem til december. Varmest er det fra juni til september hvor den gennemsnitlige temperatur i dagtimerne er over 40 grader – og dermed også endnu varmere på udvalgte dage.

De fleste vælger derfor at rejse til Ras al-Khaimah i vintermånederne, hvor temperaturerne er knapt så høje. Den varme og tørre ørkenluft med temperaturer over 40 grader kan nemlig være ubehagelige i længere tid ad gangen.

Vejret i Ras al-Khaimah er også skønt om vinteren

I december, januar og februar er temperaturerne lige så sommerlige, som nogle af de europæiske rejsemål er i højsæsonen. I disse måneder kan I således forvente gennemsnitligt mellem 24 og 26 grader i dagtimerne – og samtidig få badevandstemperaturer, der matcher.

Vejret i Ras al-Khaimah er derfor oplagt, når I gerne vil have sol på næsen og varme i kroppen i denne periode. Særligt hvis I ønsker en aktiv ferie. Sommerens hede kan nemlig gøre det både ubehageligt og risikabelt at udøve længerevarende fysisk aktivitet.

En ekstra fordel ved vejret i Ras al-Khaimah i vintermånederne er, at nætterne er mere svale. De ellers høje temperaturer i nattetimerne i sommerperioden er ganske vist dejlige, når man færdes ude – men de fleste sover bedst, når temperaturerne er køligere.

Del denne side via E-mail