Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Ras al-Khaimah

Find din rejse til Ras al-Khaimah

FILTRER & TILPAS

Du er ved at bestille:


Fleksibel pakkerejse

  • Du vælger selv, hvornår og hvor længe du vil være afsted
  • Tryghed - dækket af pakkerejsegarantien
  • Udvalgte hoteller med god beliggenhed
  • Et stk. bagage indgår i prisen
  • Priserne er dynamiske og kan ændre sig frem til bestilling

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14

Om Ras al-Khaimah, Emiraterne

Ras al-Khaimah – skøn badeferie ved turkisblåt hav i autentiske rammer

Ras al-Khaimah er en lille autentisk perle i den nordlige del af Emiraterne. Et uendeligt smukt sted med skønne, gyldne sandstrande, vidunderlige små laguner, dramatiske bjerge, smukke hoteller og karakteristiske rødlige ørkenområder. I denne lille autentiske oase kan I slappe helt af oven på skøn shopping i Dubai. Foretrækker I lidt mere action, bør I prøve en spændende jeepsafari i ørkenen.


Strandparadis med mange aktiviteter

Strandene ved Ras al-Khaimah og resten af Den smukke Persiske Bugt er fantastiske. Der er plads til alle på den 45 km lange kystlinje, både dem, der ønsker fred og ro i en liggestol tæt ved deres strandhotel, og dem, der vil have lidt mere aktivitet. Den Persiske Bugt er en fantastisk legeplads, hvor I kan windsurfe, sejle kajak, tage på bådtur, svømme, dykke og snorkle. Kig efter smukke perler på havbunden. Perledykning var tidligere områdets store indtægtskilde, men i dag skal man lede noget længere på havbunden efter de skjulte hvide skatte. Men hvem ved - det kan jo være… Har I små eller store børn med, vil en tur til Iceland Water Park uden tvivl vække begejstring.


En verden af oplevelser

I Ras al-Khaimah er der rig mulighed for at opleve. Se den smukke ørken, tag med på jeepsafari og stå på snowboard på bakkerne. I kan også ride gennem ørkensandet på en kamel og nyd roen eller besøge et af de lokale shoppingcentre, hvor de lokale holder til.

Vil I opleve endnu mere, ligger Dubai ikke langt væk. Kontrasterne er slående, men det gør kun den fuldendte oplevelse endnu større. Se Burj Khalifa, Sejlet og de store shoppingcentre og vend hjem til Ras al-Khaimahs skønne strande.

Golf, tennis og aktive oplevelser

Spiller I tennis eller golf, anbefaler vi jer at tage udstyr med, for når I ser banerne, får I helt sikkert lyst til at hoppe i tennis- eller golfskoene og prøve kræfter med jeres yndlingssport i ørkenen. Ras al-Khaimahs smukke omgivelser betyder en fænomenal udsigt fra banerne, som I kun kan drømme om, når efterårs- og vinterkulden bider i kinderne på jeres lokale golfbane i Danmark.


Stadig en uopdaget perle

Shoppingmulighederne er selvsagt størst i Dubai. Men I finder også et meget fint butiksliv i Ras al-Khaimah, som trods sin udvikling, har bevaret en del af sin arabiske uskyld. Det lille emirat, på størrelse med Lolland og Falster, er det idéelle rejsemål for feriegæster, der gerne vil kombinere luksus, daseliv og måske golfspil. Hvis I godt kan lide, at jeres feriemål stadig er en lidt ”uopdaget perle”, vil Ras al-Khaimah falde i jeres smag. Kom og nyd en skøn afslappet ferie i solen.

Transfer

Det tager ca. 2 timer fra lufthavnen i Dubai til hotellerne i Ras al-Khaimah. Vær opmærksom på, at transfer ikke indgår i rejsen og foregår på egen hånd. 

Fakta

Ras al-Khaimah ligger i den nordligste del af Emiraterne. En fredelig og harmonisk oase mellem Den Persiske Golf og Hajjarbjergene, der grænser op til Oman. Her trives de oldgamle arabiske traditioner side om side med den mere moderne livsstil. Landet har ikke store olieforekomster, og derfor har man i stedet koncentreret sig om at udvikle turismen og den industrielle sektor. I Ras al-Khaimah ligger ikke blot regionens vigtigste havne og en lufthavn, men også svaret på fremtidens rumturisme ”Space-port”.

 

Fakta om Emiraterne

Afrejse 
Med Bravo Tours kan I rejse til Emiraterne fra:
- København

Der flyves med Emirates eller Norwegian. OBS, mad om bord på flyet er ikke inkluderet med Norwegian. Flyet lander i Dubais internationale lufthavn

Flyvetid 
Ca. 6 timer.

Tidsforskel 
+3 timer i forhold til Danmark.

Pas og visum 
Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse fra De Forenede Arabiske Emirater. Gæster med anden nationalitet end dansk skal selv kontakte De Forenede Arabiske Emiraters ambassade for at få oplysninger om pas- og visumregler. Det er ikke nødvendigt at søge visum, hvis I er danske statsborgere.

Valuta
Den lokale valuta er dirham (AED). 1 dirham svarer cirka til 1,80 danske kroner (forår 2016). Du kan bruge MasterCard og Visa de fleste steder. Medbring US-dollars, der er nyere end år 2000, hvis I ønsker at veksle.

Strande 
Emiraterne har generelt gode strande. Selv blandt Dubais vilde seværdigheder, er det også muligt at nyde en dag ved stranden. De bedste strande finder I dog længere mod nord i Ras al-Khaimah eller Fujairah.

Mad og drikke 
I Dubai finder du et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne finder I både i byen, men også langs strandpromenaden. I Ras al-Khaimah er der et mindre udvalg af restauranter, men mange kæderestauranter i shoppingcentrene. Det samme gør sig gældende i Ajman. I Fujairah spiser man oftest på hotellerne.

I Emiraterne er det normalt at besøge de andre hotellers restauranter, hvis I vil ud at spise. Restauranter, der ikke ligger i sammenhæng med et hotel, har sjældent alkohol-tilladelse.

Transport 
Det er let at komme rundt i Emiraterne. Det hurtigste er at tage en taxa, hvilket også er forholdsvist billigt. I Dubai kører også metro. I kan også tage offentlig transport mellem Emiraterne, men de kører sjældent til tiden.

Elektricitet 
230 volt. Det er ikke de samme stik som i Danmark, derfor er det en god ide at medbringe adaptere.

Sport og aktiviteter 
Der er rig mulighed for at være aktiv på i Emiraterne. Ud over golf kan I også dyrke forskellige vandsportsaktiviteter, tennis, dykning, snorkling, minigolf, ridning, vandring og meget, meget mere. Der er næsten ingen grænser i Dubai.

Shopping 
Emiraterne – og især Dubai – er et rent shoppingmekka. Her er alle tænkelige mærker og butikker samlet i nogle af verdens største shoppingcentre.

Golf 
I kan både spille golf i Dubai og Ras al-Khaimah. Her finder I gode golfbaner. Det er en god ide at bestille starttider hjemmefra, så I får de ønskede starttider. 

Påklædning 
I byen er der skilte, der opfordrer til anstændigt tøj-brug. Hverken mænd eller kvinder må vise knæ eller skuldre. På finere restauranter skal I have lange bukser og lukkede sko på. På hotelområdet accepteres mere afslappet beklædning- dog må man ikke være topløs.

Alkohol 
Islam forbyder alkohol. I Dubai, Ras al-Khaimah, Ajman og Fujairah serveres alkohol på nogle af hotellernes restauranter og barer. I Ras al-Khaimah ligger en butik, der sælger alkohol til turister. 

Turistskat på hotellet
I Dubai og Ras al-Khaimah skal alle hotelgæster betale en turistskat direkte til hotellet ved udcheckning. Afgiften gælder pr. værelse og pr. nat og varierer efter hotellets egen klassificering. Afgiften ligger på 10-20 AED. Denne afgift er ikke inkluderet i rejsens pris.

Depositum på hotellet 
Mange hoteller i Emiraterne tager en sikkerhedsdeponering, når I checker ind. I kan betale med kort eller kontanter (dirham eller euro). Bruger I betalingskortet, reserveres pengene på kortet. Da tilbagebetaling af depositum er via lokale banker, kan det tage 4-6 uger, inden beløbet igen er tilgængeligt på dit kort efter hjemrejse. Betaler du med kontanter (dirham eller euro), bliver beløbet refunderet i dirham direkte i forbindelse med check-out.

Vores service 
Rejsen foregår på egen hånd, og der er ikke dansktalende rejseledere på destinationen, men det er altid muligt at kontakte Bravo Tours i Danmark, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål. 

Rejselederens tips til ferien

Burj Khalifa at the top, 124. etage

Burj Khalifa at the top, 124. etage
Oplev udsigten fra verdens højeste bygning, Burj Khalifa. Elevatoren tager jer med til 124. etage i den 160 etager høje bygning, og herfra kan I nyde et forunderligt syn. Dubais mange skyskrabere føles pludselig små, og er vejret klart, kan I også se, hvorfor palmeøen har fået netop dette navn.

Burj Khalifa
Burj Khalifa Sky, 148. etage

Burj Khalifa Sky, 148. etage
På 148. etage ligger verdens højeste udsigtsdæk i verdens højeste bygning, Burj Khalifa. Her kan I nyde Dubai i 555 meters højde – både udendørs og fra den skønne lounge.
Udsigten giver et godt billede af Dubai. I klart vejr kan I både se de mange høje bygninger, Burj al Arab (Sejlet), palmeøen og ”the world”, der ligner et verdenskort formet af små øer.

Dubai
Dubai By Night

Dubai sover aldrig! Her er hele tiden nye projekter - og i dag ser vi et af de nyeste: Dubai Opera. Den imponerende bygning ligger i Dubai Downtown og er designet af Janus Rostock af Atkins. Vi ser det flotte bygningsværk ude fra. 

Dagen fortsætter i Dubai Mall - en hver kvindes drøm. Shoppingcenteret byder på intet mindre end 1200 butikker. Her finder I også et akvarium, et smukt vandfald og verdens største slikbutik. 

Ved siden af Dubai Mall finder I Burj Khalifa - verdens højeste fritstående bygning på 828 meter. I bygningen finder I verdens hurtigste elevator, og det er muligt at tage en tur op i bygningen og nyde en smuk udsigt. Foran Burj Kalifa danser det store springvand, der laver et smukt show til musikken.

Aftenen sluttes af med en tur på Dinner Cruise, hvor vi nyder en lækker buffet, mens båden stille og roligt sejler ud igennem Marinaen og videre ud i golfen. 

En helt igennem fantastisk dag og aften med nogle af Dubais største oplevelser.  

Fra ørken til metropol

Dubai er en forholdsvis ny by, som mange kender for sit imponerende vokseværk, der tog fart efter emiratet fandt olie i 1966. Inden olien dykkede indbyggerne efter perler, og derfor finder vi det oprindelige Dubai omkring The Creek. 

I dag besøger vi den gamle bydel. Her finder vi byens souq/marked, hvor vi kan handle alt fra krydderier til guld. I Souqen findes blandt andet verdens største guldring.

Burj Al Arab - også bedre kendt som sejlet - siges at være startskuddet til den største industri i Dubai i dag; turismen. Vi nyder udsigten til hotellet, der betegnes som verdens eneste 7-stjernede. 

Turen går også ud til Palmen; den største menneskeskabte ø. Her findes Hotel Atlantis, som er en attraktion i sig selv, og inde på hotellet besøger vi Dubais største akvarium. I den store tank har de alt fra store rokker til hajer. Det er bygget utrolig flot og kunstnerisk, og der er rig mulighed for at gå rundt og fordybe sig i de forskellige tankes opsætninger. 

Sejltur til Musandam

Oplev den smukkeste del af nabolandet Oman – Musandam-halvøen. Glæd dig til en sejltur på nogle af de smukkeste fjorde i hele området. På vejen imponerer de flotte Hajar Mountains og naturen – der venter nogle helt uforglemmelige udsigter undervejs.Musandam-halvøen står i stærk kontrast til pulserende Dubai. Nyd roen, det krystalklare vand og den flotte natur. Det er fantastisk at snorkle omkring og hilse på de flotte farvestrålende fisk. Her lever også delfiner, og er vi heldige, dukker de op langs kysten.  Heldagsudflugt inklusiv frokost – husk pas. Du kan låne snorkeludstyr på båden. 

Dubai
Dinner Cruise

En uforglemmelig aften i smukke omgivelser!

I aften sejler vi ud på en af marinaens smukke både, hvor vi bliver mødt af et meget venligt personale. Båden er smukt pyntet med lys, og det er både muligt at sidde inde og ude. Vi sejler af sted kl. 20.30, når skyskraberne er klædt i et smukt lys. 

Buffeten er åben hele aftenen og byder på mad fra det internationale køkken; supper, salater, pastaretter og ikke mindst arabiske specialiteter. Efterfølgende åbner en lækker dessertbuffet. Vand og sodavand er inkluderet i prisen, og det er muligt at tilkøbe drikke med alkohol på båden.

Abu Dhabi

Oplev Emiraternes hovedstad Abu Dhabi, der samtidig også er det rigeste og største emirat i landet.

I den hastig voksende metropol vil du hurtig opdage skærende kontraster. Her glitrer skyskraberne om kap med fem-stjernede resorts, golfbaner, strande, lystbådehavne, indkøbscentre, formel 1 bane og kulturelle bygninger. Abu Dhabi er på en og samme tid en fascinerende storby og et af de mere traditionelle emirater med meget historie og kultur. Fra Dubai kører vi forbi verdens største menneskeskabte havn ved Jebel Ali og fortsætter gennem ørkenlandskabet til en af verdens største moskeer - den storslåede arabiske juvel ”Sheikh Grand Zayed Mosque”. Med sin elegance og storhed er dette vores første stop på turen, hvor du kan lære mere om den islamiske tro og betage den imponerende arkitektur.
På vej mod et af byens allerfineste områder ser vi de særprægede og flotte byggerier, så som Etihad Towers og det storslåede Hotel Emirates Grand Palace.
I Heritage Village lærer vi mere om De Forenede Arabiske Emiraters unikke arv. Her har man rekonstrueret den traditionelle beduin-livsstil i form af udstillinger, fotografier og kunsthåndværker.

En køretur langs Abu Dhabis Corniche giver dig et glimt af Emiratets fantastiske strandområder, hvor vi også kommer forbi de fantastiske projekter fx Ferrari World og Yas Marina Circuit, der er kendt for sin Formel 1-bane.

ørkensafari
Ørkensafari og beduiner

Mærk sandet under dine fødder og få en oplevelse, du aldrig glemmer. En dag, der både byder på fart, afslapning og oplevelser for livet samt god mad, hygge, vandpiber og hennatatoveringer.

Netop som solen langsomt begynder at gå ned over Emiraterne, tager vi ud i ørkenen for at opleve den smukkeste solnedgang. Når solen er gået ned, bestemmer du, om chaufføren skal trykke speederen i bund, eller om du vil nyde en stille og rolig tur. Undervejs bliver der mulighed for at tage flotte billeder af det utrolige sand- og bjerglandskab.

Midt i ørkenen ankommer vi til beduinlejren. Her kan du slænge dig i puderne, nyde den lækre buffet og lade dig underholde, når tandurdanseren og mavedanserinden byder op til dans.

På denne udflugt oplever du en helt anden side af Dubai. Du får et afbræk fra Dubais høje bygninger, vilde luksus og moderne livsstil. Ud over den lækre buffet og de inkluderede drikkevarer, er der også mulighed for at købe drinks, vin og kolde øl.

Burj al Arab
Tea-time i sejlet

Føl dig som en ægte baron eller baronesse, når du sætter dig til bords og nyder den berømte afternoon-tea i 200 meters højde med udsigt over palmeøen.
Teen bliver serveret i Burj al Arab – også kaldet sejlet, hvor du sætter dig til rette i den eksklusive skyline-bar. Du fornemmer hurtigt den luksuriøse stemning, når du ser rolex-urerne på væggene skinne om kap med bladguldet på stolebenene. Alt lever ifølge hotellet selv op til intet mindre end 7 stjerner – og det gør den gamle engelske te-tradition absolut også!
En vild oplevelse, du aldrig glemmer!

Pæn påklædning er påkrævet. Mænd skal bære lange bukser, skjorte eller polo, og skoene skal være lukkede. Kvinder skal bære knælange bukser/kjole. Skuldre skal være dækket, og skoene skal være lukkede.

Ferrari World
Ferrari World

Er du vild med biler, fart og spænding? Så skal du besøge verdens største indendørs forlystelsespark, Ferrari World!

Få sommerfugle i maven, når du suser afsted med 240 km/t i verdens hurtigste rutsjebane, Formula Rossa, eller prøvekør din egen Ferrari.

Parken dækker et areal på størrelse med hele syv fodboldbaner, der gemmer på mange spændende udstillinger og forlystelser for både store og små. Du kan selvfølgelig også købe drikkevarer, snacks eller nyde et måltid hos en af parkens mange á la carte-restauranter.

Dubai Aquarium

Oplev Neptuns rige!
I Dubai Mall ligger et af Emiraternes største akvarier med mere end 100 forskellige, flotte og forunderlige fisk. Bag facaden gemmer der sig også en zoologisk have med mere end 140 forskellige dyrearter. Mød bl.a. ”The King Krog” – en af verdens største krokodiller og en af verdens største rokker.
Et akvarie fuld af oplevelser!

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed