Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret i Sahl Hasheesh

Sol, varme og dejlige dukkerter i det blå hav

Gennemsnitstemperatur i Sahl Hasheesh

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

21 22 25 28  31  33  34  34  32 30 27 23
10 11 14 17  21  24  25  26  24 20 16 12
22 21 21 22  24  26  27  28  27 26 25 23

 DAG     NAT     HAV

Vejret i Sahl Hasheesh

I Sahl Hasheesh skinner solen året rundt og nedbøren er næsten ikke eksisterende. Her regner det kun 7 dage om året og når det sker, er det ganske få dråber ad gangen.

Samtidig ligger gennemsnitstemperaturen året rundt på den rigtige side af 20 grader – og helt fra april til oktober kan I opleve varmegrader på over 30. Når den varme vind fra ørkenområderne fejer henover Egypten, stiger temperaturen i øvrigt endnu mere og skaber de perfekte rammer for en varm badeferie.

Vidunderligt badevejr

Vejret i Sahl Hasheesh er intet mindre end fantastisk, hvis man som regnvåd og solhungrende dansker gerne vil opleve noget andet.

Her er sommervejr for alle pengene og i Sahl Hasheesh kan enhver få stillet sin lyst til sol, varme og dejlige dukkerter i det blå hav.

Selv vandet er nemlig lunt. Det skyldes, at Sahl Hasheesh ligger ud til Det Røde Hav, som ligger isoleret fra de store oceaner. Derfor bliver det heller ikke påvirket af kolde havstrømme.

Det betyder, at solen og den varme luft lettere kan varme vandet op – og badevandstemperaturen i sommermånederne kommer derfor tæt på imponerede 30 grader.

I årets øvrige måneder er havtemperaturen fortsat gavmild og falder sjældent til under 20 grader. Det gør lufttemperaturen i øvrigt heller ikke og vejret i Sahl Hasheesh er derfor oplagt til en badeferie hele året rundt.

Vejret i Sahl Hasheesh er varmt

Sahl Hasheesh er generelt en varm feriedestination med masser af solskin. Det gælder både dag og nat – men særligt i middagstimerne kan heden dominere.

Vil I gerne kombinere jeres badeferie med andre aktiviteter og udflugter, er vejret i Sahl Hasheesh bedst til dét i de tidlige morgen- og formiddagstimer, inden varmen har fået sit tag i badebyen. Nyder I en aktiv ferie med masser af sportsaktiviteter og fysiske oplevelser, er forsommeren den periode, hvor vejret i Sahl Hasheesh egner sig bedst til netop dét.

Del denne side via E-mail