Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Hoteller I Punta Cana

    Hoteller I Punta Cana

Caribiens bedste luksushoteller

Punta Cana ligger på den allerøstligste spids af Den Dominikanske Republik og har siden halvfjerdserne været en populært turistmål. Området har skønne strande, der både vender mod det Caribiske Hav og mod Atlanterhavet. Byen er hjemsted for omkring 100.000 indbyggere, og stedets mange vandaktiviteter gør byen særdeles attraktiv for sejlere og turister. Her kan man se hvaler, svømme med hajer og rokker samt dyrke dybthavsfiskeri. Der er også mulighed for at sejle i speedbåd eller med katamaran. Hvis man har lyst til en udflugt til hovedstaden Santo Domingo eller til Los Haitises National Park er det også muligt, da begge ligger relativt tæt på. I kan også tage ud til småøerne Catalina og Saona eller udforske de flotte koralrev i havet ud for Punta Cana.

All Inclusive på alle hoteller

Whala Bavaro har både egen strand og flere dejlige poolområder. Hotellet er indrettet i caribisk stil, så I er i feriestemning, fra I står op, til I går i seng. Hvis I har lyst til at være fysisk aktive, kan I spille golf på den nærliggende golfbane, dyrke vandgymnastik i poolen eller besøge hotellets fitnesscenter. Vil I gerne have, at hotellet har sit eget vandland, skal I vælge Sirenis Punta Cana Resort Casino & Aquagames. Her finder I også et kasino samt en buffetrestaurant, syv temarestauranter og otte barer. Med All Inclusive kan man nok få travlt. Ud for Iberostar Punta Cana ligger en af Caribiens bedste strande. Hotellet har desuden tre dejlige poolområder samt et stort udvalg af aktiviteter og faciliteter. Her er spaområde, mulighed for at spille tennis eller dyrke aerobic samt diskotek og livemusik om aftenen. Er I det romantiske par, som vil holde en afslappende voksenferie, kan I gøre det på Luxury Bahia Principe Ambar. Tag en dukkert i havet eller i hotellets dejlige pool. Prøv aqua-gym, pilates eller aerobic, hvis der skal være aktivitet. Ellers er det også muligt at slappe af og nyde en af landets bedste strande. Med All Inclusive på alle hoteller kan det være svært at vælge. Hotellerne i Den Dominikanske Republik sørger nemlig godt for deres gæster og serverer udelukkende lækre retter af højeste kvalitet.

Del denne side via E-mail