Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Jubilæumsrejse – Smag på Portugal

0

Bravo Tours er stolte af at præsentere det bedste af det, Algarvekysten byder på.
Vi har skabt en helt unik rejse til dig, der vil bo godt, nyde livet, smage på Portugal og opleve det allerbedste på den smukke Algarvekyst. En kyst som emmer af historie med små monumenter, historiske pladser og brostensbelagte gader og stræder.

Du bor på Cerro Mar Garden - Cerro Mar Garden & Spa Resort er helt perfekt, hvis din ferie både skal indeholde forskellige aktiviteter og rendyrket afslapning.

Hotellet er i en høj standard med skønne lejligheder, en god restaurant og en beliggenhed, der gør, at du er tæt på både Albufeira by og den smukke strand. Begge steder kan du komme til - enten med bus eller ved at gå via trapper.

Du kan gøre brug af hotellets dejlige wellness-afdeling med både jacuzzi, spa og et veludstyret fitnesscenter. Til hotellet hører også en stor, opvarmet, indendørs pool.
Fra hotellet er der en fantastisk udsigt. Det gælder særligt fra barområdet på toppen af hovedbygningen.

Rejsens højdepunkter
  • Vinsmagning med tapas
  • Besøg på korkfabrik
  • Sir Cliff Richards vingård
  • Dansktalende rejseleder
Og meget mere

Udflugtsprogram

Byrundtur
Vi tager på en byrundtur i Albufeira med start fra hotellet, hvor vi bevæger os ned i den stemningsfulde gamle bydel, hvor snævre brostensbelagte gader slynger sig frem til byens centrale torv. Torvet er dekoreret med sydens træer, blomster og omgivet af små hyggelige fortovscafeer og restauranter. På denne tur klæder vi dig godt på med information og tips til gode oplevelser i Albufeiras livlige område.

Vinsmagning med tapas
Restaurant A Lagosteira åbnede i 1985 og er i dag kendt for at være en autentisk og anerkendt restaurant. Alle de kendte portugisiske specialiteter fås her sammen med dagens friskfangede fisk og kød fra Alentejo. Desuden er de også kendt for deres skaldyrsplatte, hvor man fra akvariet selv kan vælge sin kongekrappe og hummer. Restauranten har egen vinkælder, og eftersom de importer meget vin – er de utrolig stærke i vinens univers. Vi starter besøget med lidt tapas og vinsmagning, hvor man bliver præsenteret for lækre vine fra Portugal. Derefter spiser vi en dejlig middag, hvor vi under middagen skal lytte til den kendte folkemusik, Fado.

Besøg på korkfabrik
Lyden af en vinflaske, der trækkes op, skaber ofte forventninger om en hyggelig aften i venners eller familiens selskab; men har du nogensinde tænkt over, hvor den lille prop, der skaber den stemningsfulde lyd, stammer fra? På turen til korkfabrikken Nova Cortiça får du en enestående indsigt i dyrkningen og behandlingen af korken og produktionen af ikke bare korkpropper, men også af de mange forskellige produkter, som korkens særlige og uundværlige materiale kan formes til. Når vi forlader korkfabrikken i Sâo Brás de Alportel, vil en korkprop aldrig mere kun være en korkprop.

Sir Cliff Richards vingård
Oplev en rundvisning med dansk guide på vinmarkerne og i produktionen på Quinta do Miradouro, og nyd vinsmagningen af Sir Cliff Richards Vida Nova, som bliver produceret, modnet og tappet på ejendommen. Vingården er mest kendt for sin Vida Nova-rødvinsserie, men der dyrkes også hvidvin, rosévin og mousserende vine. Druerne kommer fra tre omkringliggende vinmarker, og vingårdens mål er at producere den bedste vin i regionen ved at kombinere de traditionelle teknikker med de moderne inden for vinproduktion.

 

Dato og priser

Beklager, vi kunne desværre ikke finde nogen rejser på den valgte dato.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Flyrejse til Faro tur/retur.
  • Indkvartering på Cerro Mar Garden.
  • Byrundtur i Albufeira.
  • Vinsmagning med tapas.
  • Besøg på korkfabrik.
  • Besøg på Sir Cliff Richards vingård.
  • Dansktalende rejseleder.

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring kr. 249.
  • Årsrejseforsikring kr. 275.
  • Transport til og fra hotellet kr. 180.
  • Morgenmad kr. 455.
  • Halvpension kr. 1.015.
  • Aircondition
  • Børnepool
  • Pool
  • Restaurant

Central beliggenhed i den gamle bydel
Cerro Mar Garden & Spa Resort er helt perfekt, hvis din ferie både skal indeholde forskellige aktiviteter og rendyrket afslapning!

Her er masser af dejlige faciliteter for både børn og voksne. Hotellet er i en høj standard med skønne lejligheder, en god restaurant og en beliggenhed, der gør, at du er tæt på både Albufeira by og den smukke strand. Begge steder kan du komme til - enten med bus eller ved at gå via trapper. 

Nyd det meget lækre poolområde med swimmingpool, separat børnepool, solsenge og parasoller. Du kan gøre brug af hotellets dejlige wellness-afdeling med både jacuzzi, spa og et veludstyret fitnesscenter. Til hotellet hører også en stor, opvarmet, indendørs pool. 

Fra hotellet er der en fantastisk udsigt. Det gælder særligt fra barområdet på toppen af hovedbygningen, hvor I virkelig kan nyde en smuk udsigt over hele området. Det gælder også fra alle lejligheder, der har udkig over byen og havet. 

Cerro Mar Garden er et af de mest populære hoteller på Algarve.

Om hotellet
Afstand til busstoppested 700 m
Afstand til centrum 400 m
Afstand til hæveautomat 600 m
Afstand til lokalt centrum 400 m
Afstand til lufthavn 40 km
Afstand til minimarked 0 m
Afstand til strand 800 m
Aircondition Ja
Antal værelser 83
Bar Ja
Byggeår 2007
Børnepool Ja
Elevator Ja
Etager 7
Køleskab Ja
Minibar Nej
Pool Ja
Poolhåndklæder Nej
Rengøring, pr. uge 5
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Skift af håndklæder, pr. uge 4
Skift af sengelinned, pr. uge 4
TV på værelset Ja
WiFi Ja, mod gebyr

Sådan bor du
På Cerro Mar Garden & Spa bor du i stilfulde og moderne to-værelses lejligheder med udsigt over byen og til havet. Alle lejligheder er indrettet med bad/douche og toilet, køkken med opvaskemaskine, elkedel, kaffemaskine, brødrister, aircondition, telefon, satellit-tv og vaskemaskine.

De to-værelses lejligheder har plads til maksimalt fire personer. 

Det kan være en god ide at medbringe sæbe, opvaskebørste, proptrækker, viskestykker mm., da det ikke er et krav, at lejligheder er indrettet med disse ting. 

Pension
Dit ophold på Cerro Mar Garden er uden pension, men du har mulighed for at tilkøbe morgenmad eller halvpension. 

Mere om Cerro Mar Garden
Cerro Mar Garden ligger centralt – tæt på byen og stranden, og hotellet er meget familievenligt. På Cerro Mar Garden finder du mange, gode faciliteter, heriblandt squash- og tennisbaner. Du skal være over 16 år for at benytte dig af fitnesscenteret.
WiFi er gratis i receptionen. Ønsker i WiFi på andre områder koster det ca. 6 euro pr. dag eller 25 euro for en uge. 
Hotellet tilbyder gratis shuttleservice til og fra centrum af den gamle by flere gange om dagen.

Adresse
Rua António Alexio, Albufeira
Tlf. 00351289590520

Del denne side via E-mail