Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet

Oplevelser

Dragegrotterne

Vi kører gennem lavlands-området på øens midte for at komme til byen Sineu, her skal vi besøge et af Mallorcas største lokale markeder.

Sineu er kendt for sin rige kulturarv og mange arkitektoniske perler, som pryder byen. Hver onsdag morgen bliver gaderne i centrum af byen vakt til live med hundredvis af boder med alt fra frugt og grønt til sjaler, sæber og blomster. Sineu er især kendt for at være det eneste marked på øen, hvor man stadig må sælge levende dyr.

Efter markedet, hvor du forhåbentligt har fået en masse indtryk og måske gjort en god handel, kører vi mod en autentisk og lokal restaurant. Her spiser vi en skøn mallorcinsk frokost, som afsluttes med traditionel mandelkage og is. En sand smagsoplevelse.

Vi fortsætter over til Mallorcas berømte drypstenshuler, Dragegrotterne, som ligger lige uden for Porto Cristo. Her går vi ad smalle passager ned ad trapper, mens vi beundrer de oplyste drypstensformationer. Når vi er kommet 25 meter ned i grotten, kommer vi til Europas største underjordiske sø, Martell-søen. Her overværer vi en lille klassisk koncert til synet af et meget smukt lysshow, kaldet Solopgang. Fortryllelsen brydes, når vi går ad de ca. 119 trappetrin op til virkeligheden igen.

OBS: Besøg i grotterne er ikke anbefalet til gangbesværede. Fotografering med blitz i drypstenshulerne er ikke tilladt.

Vejledende pris:
Voksne kr. 620 pr. person
Børn kr 440 pr. barn

Prisen er inklusive frokost og entré til drypstenshulerne.
Som udgangspunkt kører udflugten onsdag.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Det ægte Mallorca m. Purowool - Nord

Vi begynder dagen med en fantastisk gåtur rundt i gaderne af den charmerende og historiske by Pollensa. Her kan man opleve en god blanding mellem bylivet i de charmerende stenbelagte gader og den uspolerede natur, der pakker området ind i de smukkeste rammer af bjerge og kyster.

Dernæst går turen mod Purowool i Pollensa, hvor vi får en underholdende og inspirerende præsentation om sund søvn og kigger nærmere på de økologiske produkter. Her vil der blive serveret en god brunch med vin.

Derefter tager vi videre mod Port de Pollença, hvor vi skal opleve Mallorcas storslåede naturscener. Vi sejler ud på Middelhavet og glider langsomt forbi den golde bjergkæde – et fantastisk syn med det azurblå vand som kulisse. Husk at medbringe kamera.

Efter ca. 30 minutters sejlads lægger vi til ved Formentor-stranden. Her venter bussen, der kører os til udsigtspunktet Mirador des Colomer, hvor I vil opleve en af øens smukkeste udsigter.

Hen på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen mættet med indtryk fra den nordlige del af Mallorcas fantastiske natur.

Fyldt med betagende naturscener!

Vejledende pris:
Voksne kr. 210 pr. person
Børn kr 150 pr. barn

OBS: Prisen er inklusive sejlturen og en let brunch med vin hos Purowool.

Som udgangspunkt kører udflugten tirsdag. 
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Det ægte Mallorca m. Purowool - Syd

Fra morgenstunden er kursen sat mod det nordlige Mallorca. Vi skal op og udforske den historiske by Alcudia, hvor man i dag stadig ser en del af den gamle bymur, som beskyttede byen. Herefter fortsætter vi mod Purowool i Pollensa, hvor vi får en underholdende og inspirerende præsentation om sund søvn og kigger nærmere på de økologiske produkter. Her serveres også en god brunch med vin.

Derefter tager vi videre mod Port de Pollença, hvor vi skal opleve Mallorcas storslåede naturscener.

Vi sejler ud på Middelhavet og glider langsomt forbi den golde bjergkæde – et fantastisk syn med det azurblå vand som kulisse. Husk at medbringe kamera.

Efter ca. 30 minutters sejlads lægger vi til ved Formentor-stranden. Her venter bussen, der kører os til udkigspunket Mirador des Colomer, hvor I vil opleve en af øens smukkeste udsigter.

Hen på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen mættet med indtryk fra den nordlige del af Mallorcas fantastiske natur.

Fyldt med betagende naturscener!

Vejledende pris:
Voksne kr. 210 pr. person
Børn kr 150 pr. barn

OBS: Prisen er inklusive sejlturen og en let brunch med vin hos Purowool.

Som udgangspunkt kører udflugten tirsdag.
Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Startpakke Mallorca

Er du også træt af lige at være ankommet på ferie og så skal du ud og have fyldt køleskabet op?

Vi har gjort det nemt for dig. Hvis du køber denne startpakke er den der når du tjekker ind på dit hotelværelse og ferien kan begynde i ro og mag.

Pakken kan bestilles hos en af vores rejsekonsulenter på tlf. 70 10 10 77, eller når du bestiller rejsen på vores hjemmeside – dog senest 10 dage før afrejse.

Pris for denne startpakke - kr. 350

Startpakken indeholder:

• Sandwichbrød
• Smør
• Pålægs skinke
• Serrano skinke
• Havarti ost
• Marmelade
• Nescafé
• Te breve
• 4 Spanske øl
• 4 Coca colaer
• 1 fl. vand
• Juice
• Spanske oliven
• 1 fl. rødvin

Del denne side via E-mail