Indhold

Rejselængde 12 Nætter
Pris fra 03 december 2025 18.499 kr
19.499 kr
Se alle afgange

Ta’ på en eventyrlig rejse til flere fantastiske områder i Sydthailand, der byder på den perfekte kombination af store oplevelser og ren afslapning.

Du starter rejsen i Khao Sok Nationalpark, der er kendt for sin ubeskrivelige, smukke natur. Her venter kalkstensbjerge, smaragdgrønne søer og et fantastisk dyreliv. Du tjekker ind i hytter og senere et flydende hotel, hvor du går i ét med naturen.

Herefter går rejsen videre til den natursmukke badeferieby, Krabi, hvor der bliver mulighed for ren afslapning ved strandene eller endnu flere spændende udflugter.

Hele drømmerejsen slutter af på den idylliske ø, Koh Yao Noi, hvor vi bor direkte ved vandet. Hotellet hedder ”Paradise”, og bedre kan området ikke beskrives. Her er fred og ro og et ubeskriveligt, eksotisk ø-liv. Det er barfodsluksus, når det er allerbedst.

Afrejse fra
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Junglemiddag med ildfluer
  • Cykeltur i Khao Sok
  • Bådsafari på Choew Lan Søen
  • Overnatning på et flydende hotel
  • Paradis ø-ferie på Koh Yao Noi
  • Overnatning i Krabi på luksus-hotel
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afsted til Thailand
Afsted til Thailand

Du sætter kursen mod Thailand. På flyrejsen bliver der serveret mad og drikke, og der er underholdning på din egen skærm og konsol hele vejen. Flyruten afhænger af hvilke flyrejse du har valgt ved bestilling.

Dag 2
Khao Sok Nationalpark
Khao Sok Nationalpark

I Phuket Lufthavn møder du din engelsktalende lokalguide, som gør dig selskab til Khao Sok Nationalpark, som er en af verdens ældste, tropiske regnskove. Området er kendt som et virkelig smukt sted med store kalkstensbjerge, som skyder lige op i luften, dybe dale, betagende smaragdgrønne søer og et rigt plante- og dyreliv. Det er altså det helt perfekte sted at opleve den smukkeste og uberørte natur i Thailand. Her tjekker du ind på et helt særligt og hyggeligt hotel, der ligger ved floden. Her bor du simpelt, men med den allerbedste beliggenhed ved nationalparken, hvor man nærmest går i ét med naturen. 

Om aftenen nyder vi en lækker og anderledes thaimiddag, når vi tager til middag midt i junglen, hvor ildfluerne danser omkring os.

Overnatning i bungalows i Khao Sok.

Dag 3
Livet ved nationalparken
Livet ved nationalparken

I dag står vi op til en fantastisk dag i nationalparken. Om morgenen er der mulighed for at se munkene i byen, når de kommer for at få deres almisser. Senere på formiddagen tager vi på en cykeltur i landsbyen, hvor vi besøger byens skole og børnehave, det lokale tempel og hører mere om buddhismen og det daglige liv i Thailand.

Om eftermiddagen bliver der tid og mulighed for at se nærmere på områdets fantastiske flora og fauna på en vandretur i junglen, hvor lianer slynger sig rundt, og kæmpe bambusser vokser direkte op i luften. Her er der også mulighed for at bade i de klare vandfald. Det er også i dette område, at du kan være heldig at finde den sjældne rafflesia, som er verdens største blomst.

Overnatning i bungalows i Khao Sok.

Dag 4
Den smukkeste sø
Den smukkeste sø

I dag tager du videre til Cheow Lan-søen, der byder på fantastisk natur med de smukkeste farver. Vandet er lysende grønt – og i dag og i nat bor du simpelthen på et flydende hotel. En unik oplevelse! Bad i det smukke, klare vand, sejl en tur i kajak, eller nyd en kop kaffe eller måske en drink på terrassen. Frokost og aftensmad serveres på det flydende hotel. Det er da livet!

Du bor på Hotel Phuphawaree Floating House eller lignende på Cheow Lan-søen.

Dag 5
På bådsafari og videre til Krabi
På bådsafari og videre til Krabi

Om morgenen sejler du ud på Cheow Lan-søen i komplet stilhed. Det er den bedste tid at se områdets mange dyr, der bl.a. tæller macaque- og gibbonaber, næsehornsfugle, ørne samt vilde elefanter. Efter safarisejlturen fortsætter du videre til havnen, og tager videre til fantastiske Krabi. 

Her skal du overnatte på Panan Krabi Resort. 

Dag 6-11
Badeferie i Krabi
Badeferie i Krabi

Dagene i Krabi er til fri rådighed, hvor du kan nyde de mange muligheder, som den naturskønne badeferieby har. Tag fx en tur til Railay-stranden, som nok er den smukkeste strand i Krabi-området. Railay har hele fire fantastiske, hvide strande, som er omkranset af smukke palmer og store, kulørte kalkstenformationer. Vi foreslår også, at du ser nærmere på det mest autentiske af Krabi. Det gør du bedst i Krabi-by, hvor de om aftenen har et hyggeligt natmarked. Her kan du nyde en billig, men velsmagende middag fra et af de mange gadekøkkener.

Du kan også tage på en halvdagstur i ”junglen”, hvis du besøger den tropiske regnskov i Kao Prak Bang National Park. Her kan du vandre i den smukke natur og bade i den smukke Emerald Pool, hvor du kan svømme i krystalklart mineralvand. Turen kan også kombineres med områdets kendte varme kilder. Besøg eventuelt også de smukke Phi-Phi øer. Ja, mulighederne er mange i Krabi, og du vil med sikkerhed få masser af fantastiske og oplevelsesrige minder med dig hjem herfra.

Du overnatter på Panan Krabi Resort i Krabi

Dag 12-14
Nyd livet på Koh Yao Noi
Nyd livet på Koh Yao Noi

Fra et paradis til et andet. Vi rejser fra Krabi og til paradis-øen Koh Yao Noi. 

Nyd dagene ved Paradise Koh Yao – og du vælger selv, om du vil slappe af eller opleve området. Der er i hvert fald god grund til at stå tidligt op – både fordi der venter mange oplevelsesmuligheder, men også fordi solopgangene er fantastiske! Nyd en god morgenmad ved stranden, slap af i en hængekøje ved vandet eller på en solstol ved poolen. Du kan også starte dagen med yoga eller tilkøbe forskellige oplevelser. Tag fx med på cykeltur til Koh Yao Noi-landsbyen, besøg de flydende sigøjnerlandsbyer eller tag på snorkel- eller dykkertur i området. Du kan også forkæle dig selv med en dejlig massage ved stranden.

Vi overnatter på Paradise Koh Yao eller tilsvarende hotel på Koh Yao Noi.

På dag 14 rejser vi videre først med båd og derefter bil til Phuket Lufthavn. 

Dag 15
Hjemkomst
Hjemkomst

Vi lander i Danmark efter en helt forrygende ferie, hvor rygsækken er blevet fyldt med gode rejseminder. 

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
ShortTagLine

Her får du

  • Junglemiddag med ildfluer
  • Cykeltur i Khao Sok
  • Bådsafari på Choew Lan Søen
  • Overnatning på et flydende hotel
  • Paradis ø-ferie på Koh Yao Noi
  • Overnatning i Krabi på luksus-hotel
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly t/r Thailand mellemlanding
  • Flere måltider og drikkevarer på flyet
  • Alle transporter i programmet
  • Lokale engelsktalende guider
  • Daglig morgenmad på alle hoteller
  • Junglemiddag med ildfluer
  • 2 overnatninger i Bungalows i Khao Sok
  • Cykeltur i Khao Sok
  • Safari på Cheow Lan Søen
  • Frokost og aftensmad på flydende hotel
  • 1 overnatning på flydende hotel på Cheow Lan Søen
  • 6 overnatninger på Panan Krabi Resort
  • 3 overnatninger på Hotel Paradise Koh Yao Noi
  • Nationalpark-gebyrer
  • Alle kendte skatter og afgifter
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Eventuelt indenrigsfly i Danmark
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge – beregn ca. 200 kroner pr. person
  • Drikkevare og øvrige måltider
  • Udflugt: Vandretur i junglen ca. 100 kroner pr. person

Her bor du på rundrejsen

Paradise Koh Yao

Paradise Koh Yao har den mest fantastiske beliggenhed i sin egen private bugt omgivet af regnskov. Hvert år vender mange gæster tilbage fordi roen, naturen og den lækre komfort er indbegrebet af det, vi søger, når vi drømmer om eksotisk badeferie.
Se mere om Paradise Koh Yao her >>

Panan Krabi Resort

Du afslutter rundrejsen på det luksuriøse 4+ resort Panan Krabi Resort. Panan Krabi Resort er placeret på den mest populære strækning i Ao Nang, kun en lille gåtur fra både stranden og det turkisfarvede vand samt Ao Nangs pulserende gader med masser af butikker, caféer og restauranter. 
Se mere om Panan Krabi Resort her >>

Phupa Waree Floating Bungalows

Nyd stilheden og den smukke natur du er omgivet af, når vi overnatter på Phupa Waree Floating Bungalows. Hop direkte i vandet fra din terrasse, sejl en tur i kajak eller nyd en kop kaffe med udsigten til junglen og bjergene. 

Thailand Se på kort

Hovedstad: Bangkok Valuta: Baht Tidsforskel: +6 timer Sprog: Thai Befolkningstal: Ca. 67,9 mio.
Gennemsnitstemperatur
32° januar
33° februar
34° marts
35° april
34° maj
33° juni
33° juli
33° august
32° september
32° oktober
32° november
31° december

Del denne side via E-mail