Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret på Korfu

Vejret på Korfu er et behageligt middelhavsklima, som gør rejsemålet attraktivt hele året rundt. Øens vejr byder på milde vintre og varme somre, som gør at du nemt kan holde en dejlig ferie i både sommerhalvåret og vinterhalvåret. Vejret i sommerperioden strækker sig fra juni til og med august, hvor du kan forvente solrige dage med høje temperaturer – perfekt til at nyde en dejlig badeferie ved stranden eller poolen. I efteråret falder temperaturerne lidt igen, men plejer dog ikke at komme under 13 grader. Vintrene på Korfu er typisk milde med temperaturer på omkring 6-14 grader. I foråret begynder temperaturerne at stige lidt igen og ligger typisk mellem 16-23 grader.

Vejret på Korfu gør altså at det er et fantastisk rejsemål, som kan besøges året rundt. Somrene er varme og vintrene er milde. Hold en skøn badeferie om sommeren og tag på vandretur i vinterhalvåret – vejret på Korfu tillader det hele.

Læs mere om vejret på Korfu her.

Gennemsnitstemperatur på Korfu

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

13 13 16 19 23 28 31 31 27 22 18 14
4 5 6 9 12 16 18 18 16 13 9 6
15 14 14 15 18 22 24 25 24 22 19 16

 DAG     NAT     HAV


Hvornår skal man rejse til Korfu

Det ideelle tidspunkt at rejse til Korfu afhænger af hvad du ønsker at opleve på din ferie. Vejret er bedst til badeferie i sommerperioden, hvor du kan se frem til høje temperaturer, masser af solskinstimer og varme havtemperaturer. Hvis du har en drøm om at tage på vandretur rundt på øen, så vil det ideelle tidspunkt være i foråret eller efteråret, hvor temperaturerne er mildere. Her er der hverken for koldt eller for varmt til at tage på en oplevelsesrig vandretur, hvor du kan nyde de smukke landskaber og den flotte natur.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at nogle attraktioner kun har åbent i sommerperioden, hvor mange turister trækker til Korfu. Så her kan det være en god idé at undersøge hjemmefra, hvilke attraktioner der har åbent i din ønskede rejseperiode.

Hvor varmt er det på Korfu i januar?

I januar byder Korfu typisk på et lidt køligere vejr med dagtemperaturer på mellem 4 og 13 grader. Temperaturerne varierer naturligvis og på en god dag kan den komme helt op på omkring de 15 grader. Vandtemperaturen ligger som oftest på cirka 15 grader, så hvis du drømmer om en badeferie er det nok ikke lige januar måned du skal rejse afsted i.

Desuden kan der i januar måned godt komme en del regn, så det kan være en god idé at medbringe regntøj og en god paraply, hvis du har plane om at besøge Korfu i denne måned.

Hvor varmt er det på Korfu i februar?

I februar fortsætter Korfu med at have et køligt vejr med dagtemperatur på mellem 5 og 13 grader. Igen varierer vejret lidt og på en god dag kan temperaturen godt komme op på omkring de 15 grader. Vandtemperaturen falder til omkring de 14 grader og det er altså stadig lidt for koldt til en badetur i havet.

Også i februar måned kan der komme en del regn, så husk at pakke regntøjet, hvis du besøger Korfu i februar måned.

Hvor varmt er det på Korfu i marts?

I marts måned begynder forårsvejret så småt at komme på Korfu. Her ligger dagtemperaturerne typisk mellem 6 og 16 grader, hvor vandtemperaturen stadig ligger på omkring de 14 grader ligesom i februar måned. Der er stadig mulighed for nogle regnfulde dage, men til gengæld begynder landskabet, så småt, at blomstre, så du kan opleve frodige og grønne omgivelser.

Hvor varmt er det på Korfu i april?

I april stiger temperaturerne på Korfu og det er en utrolig dejlig måned at besøge øen i. Her ligger dagtemperaturerne typisk mellem 9 og 19 grader og vandtemperaturen stiger til 15 grader. Det er stadig ikke det ideelle tidspunkt til badeferie, men er til gengæld et godt tidspunkt at tage på sightseeing i en af byerne, eller vandre afsted på eventyr i naturen.

Desuden er april måned ikke lige så regnfuld som eksempelvis januar, februar og marts måned.

Hvor varmt er det på Korfu i maj?

I maj måned er Korfu en populær ø at besøge i Grækenland. Her stiger temperaturerne nemlig og de ligger typisk mellem 12 og 23 grader – perfekt til dig som gerne vil opleve øen, uden det bliver for varmt. Vandtemperaturen stiger til 18 grader og det nærmer sig den rette temperatur for en god badetur i havet. Samtidig er øen endnu ikke fuldt med turister i maj måned, så du har stadig mulighed for at undgå de store menneskemængder, som er i højsæsonen.

Hvor varmt er det på Korfu i juni?

I juni måned begynder sommervejret rigtigt. Her ligger temperaturerne typisk mellem 16 og 28 grader med en vandtemperatur på omkring de 22 grader. Derfor er juni måned oplagt at rejse til Korfu i, hvis du ønsker en skøn badeferie.

I juni måned begynder højsæsonen og der kommer derfor også flere turister til øen. Det skaber masser af liv og hyggelige stunder på Korfu.

Hvor varmt er det på Korfu i juli?

Juli måned, er sammen med august, en af de varmeste måneder på Korfu. Her ligger dagtemperaturerne mellem 18 og 31 grader med en vandtemperatur på cirka 24 grader – perfekt til en vaskeægte badeferie ved stranden. Vejret varierer naturligvis og der kan komme noget højere temperaturer.

På grund af de mange solskinstimer og de høje temperaturer er det en god idé at beskytte sig mod solen med eksempelvis solcreme eller uv badetøj.

Hvor varmt er det på Korfu i august?

August vejret minder meget om juli vejret på Korfu. Her ligger temperaturerne også mellem 18 og 31 grader med en vandtemperatur på omkring 25 grader.

Så rejs afsted til Korfu i august måned og oplev varme temperaturer, masser solskinstimer og spændende seværdigheder.

Hvor varmt er det på Korfu i september?

I september måned fortsætter det gode vejr på Korfu. Dog falder temperaturerne lidt og ligger på mellem 16 og 27 grader og en vandtemperatur på cirka 24 grader – stadig perfekt til en god badeferie.

I september er højsæsonen slut og der er derfor mindre turister på øen end juni, juli og august måned. Så her har du virkeligt mulighed for at opleve en masse, uden at du skal dele oplevelserne med mange turister.

Hvor varmt er det på Korfu i oktober?

I oktober måned begynder efterårsvejret så småt at indtage øen med temperaturer mellem 13 og 22 grader. Vandtemperaturen ligger cirka på 22 grader og du kan derfor godt lige nå en sidste dukkert i denne måned.

I oktober måned kan der godt være chance for regn, så det kan være en god idé at pakke lidt regntøj med i tasken.

Hvor varmt er det på Korfu i november?

I november bliver vejret køligere og temperaturerne ligger mellem 9 og 18 grader. Vandtemperaturen falder til 19 grader og det er ved at være lidt koldt til en dukkert i havet. Desuden er der chance for nogle regnfulde dage, men med en god regnjakke er Korfu stadig en dejlig ø at besøge – også i november måned.

Hvor varmt er det på Korfu i december?

I december falder temperaturerne så de typisk ligger mellem 6 og 14 grader med en vandtemperatur på cirka 16 grader. December måned på Korfu er ikke det ideelle tidspunkt til badeferie, men måske en vandretur i stedet? Bare husk regntøjet for der risiko for nogle regnfulde dage.

Korfu vejret året rundt

Generelt set er vejret på Korfu dejligt hele året rundt. Korfu byder på varme sommermåneder og milde vintermåneder. Så alt efter dine behov og ønsker for ferien, så er det muligt at få nogle skønne stunder på øen, uanset hvilken måned du er afsted i.

Del denne side via E-mail