Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet

Mazaiernes Tanzania safari

Glæd jer til en safarirejse ud over det sædvanlige!

Vi besøger de bedste safarireservater og naturbeskyttede områder på denne enestående rejse i verdens bedste safarilande. Vi starter i Kenya ved foden af Kilimanjaro og fortsætter mod Tanzanias Serengeti med verdens største dyrevandring.  Vi bor autentisk i telte på savannen, så vi får dyreoplevelserne helt ind under huden.

Vi afslutter rejsen med safari i bunden af Ngorongoro Krateret, som udover mange dyr og fuglearter også er en natur-seværdighed i sig selv. Det er verdens største Caldera og er beliggende ca. 2400 meter over havets overflade. Det er uden sammenligning et af Afrikas vidundere, som vi besøger på denne fantastiske safarirejse.

Rejsens højdepunkter
  • Safari for foden af Kilimanjaro
  • Verdens største dyrevandring
  • Serengetis endeløse savanne
  • Ngorongoros mægtige krater
  • Fugleliv i Lake Manyara
  • Dansk rejseleder
  • Vinduesplads på safari
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afsted fra Danmark
Afsted fra Danmark

Med sommerfugle i maven drager vi afsted på safarieventyr i Tanzania. Vi letter fra Danmark og flyver syd på mod det afrikanske kontinent. Undervejs nyder vi den gode komfort, underholdningssystemet og den høje service. Vi får også serveret mad og drikkevarer, der er inkluderet i prisen.

Dag 2
I Kilimanjaros silhuet
I Kilimanjaros silhuet

I dag ankommer vi til Kenyas hovedstad Nairobi, hvor vi møder vores dansktalende safarirejseleder.
Her fra går turen syd på til vores første destination. Der går ikke længe, fra vi har forladt lufthavnen, til vi er omgivet af savanne, og på vej til lodgen møder vi sikkert både zebraer, giraffer og antiloper. Vi nyder frokost i lodgen, der har udsigt til Kilimanjaro.

Efter frokost slapper vi af, inden vi kører vores første gamedrive i området. Vores første tur bliver langs foden af Kilimanjaro, hvor der er rig mulighed for at spotte masser af spændende dyr. Området er særlig kendt for sine store sumphuller, hvor masser af elefanter ofte tilbringer hele dagen, inden de ved aftenstid trækker mod skoven. I dag håber vi, at vi oplever både giraffer, zebraer, flodheste, bøfler og antiloper – er vi rigtig heldige, ser vi også nogle af de store katte såsom løver og geparder. Efter en god eftermiddag kører vi igen tilbage til lodgen, hvor vi tilbringer den første nat under afrikanske himmelstrøg med udsigt direkte til Afrikas højeste bjerg.

Dag 3
Amboseli
Amboseli

Vi står op sammen med solen og efter en dejlig morgenmad, kører vi igen ud på savannen. Her bruger vi hele morgenen og formiddagen på at "jage” de spændende afrikanske dyr, så vi får masser af ferieminder med os hjem. Vi besøger også nogle dejlige udsigtspunkter og ser på forskellig natur i parken. Vi er tilbage i vores camp til frokost, og om eftermiddagen kan vi enten slappe af eller besøge en spændende Masai-by (tilkøb). Her får vi et spændende indblik i deres liv på savannen, og hvordan de lever. Vi tilbringer vores sidste nat i Kenya – for i morgen fortsætter vi mod Tanzania.

Dag 4
Frodige Lake Manyara
Frodige Lake Manyara

Efter morgenmaden kører vi tværs gennem området, og ankommer til grænsen ved Tanzania. Her fra sætter vi kursen mod Arusha og Lake Manyara Nationalpark. Undervejs spiser vi vores medbragte madpakker, så vi er klar, når vi når frem. For Lake Manyara er ganske anderledes end de andre områder, vi oplever på vores rejse. Området ligger nemlig for foden af den store riftsdal, og det betyder, her kommer mere regn – derfor er området meget grønt. Først når dagen er omme, ved vi med sikkerhed, hvilke vilde dyr vi har set, men der er gode chancer for både at opleve elefanter, zebraer, giraffer og et stort fugleliv – her i blandt pelikaner og flamingoer. Vi finder sikkert også flodheste i søen. Området er også kendt for sine klatrende løver – dog er de meget svære at finde. Efter en dejlig dag når vi frem til vores lodge; Ngorongoro Farm House. Lodgen ligger i et naturskønt landbrugsområde og producerer selv alle madvarer.

Dag 5
Primitiv luksus i Serengeti
Primitiv luksus i Serengeti

I dag begiver vi også ud på de store Serengeti-sletter. Serengeti betyder ”den endeløse slette”, og det forstår
man godt, når først man har været i området. Vi bruger hele formiddagen på at køre over disse enorme sletter, og vi kommer helt tæt på det unikke og utrolige dyreliv. Vi ankommer midt i den periode, hvor den store gnu-vandring finder sted (fra januar til marts). Hvis heldet er med os, kører vi mellem de mange gnuer, der følges med enorme mængder af antiloper og gazeller. Som regel følger der også en del kødædere med, som vi selvfølgelig forsøger at spotte. Vi ankommer til vores camp til en sen frokost. Campen ligger lige i hjertet parken, og er ren luksus med moderne faciliteter. Der er dog en stor forskel på at bo i telt frem for hotel – man kan høre dyrenes lyde, og dét er ganske unikt. Efter frokost slapper vi lidt af, inden vi tager en dejlig eftermiddagstur i området, indtil solen går ned.

Dag 6
Verdens mest dyrerige områder
Verdens mest dyrerige områder

I dag står vi tidligt op - nemlig sammen med solen. Vi bruger det meste af dagen ude i området, hvor vi kører efter vi har spist morgenmad og har frokostbokse med, hvilket giver også en dejlig frihed til at nå langt ud i hjørnerne. Området er en af verdens mest dyrerige områder, så vi har gode chancer for at se masser af dyr. Særligt håber vi, at vi kommer tæt på nogle af de store katte bl.a. løven. Når solen går ned over sletten, går vi også til ro - med masser af store oplevelser!

Dag 7
Mere Serengeti
Mere Serengeti

Igen står vi op med solen og bevæger os ud i det store område. Og igen tager vi på jagt med alle vores sanser og vores kamera - hvordan dagen udvikler sig, vides ikke, men Serengeti skuffer aldrig, så vi vender med garanti hjem med endnu flere oplevelser i bagagen.

Dag 8
Ngorongoro Krateret
Ngorongoro Krateret

Efter morgenmaden forlader vi campen, og kører hen over sletten, hvor vi ender ved foden af det berømte Ngorongoro Krater. Vi kører op til kanten og fortsætter videre ned i kraterhullet, hvor vi tilbringer resten af dagen. Krateret kaldes populært for ”Jordens - Edens Have”, for her lever næsten alle afrikanske dyr på nær krokodiller og giraffer, til gengæld er her en kæmpestor løvebestand. Et af de dyr, vi særligt prøver at spotte, er det sorte næsehorn, der er et af ”the big five”. Chancen er størst i selve krateret.

Her nyder vi også vores madpakker. Efter en vidunderlig dag kører vi op på kraterkanten, hvor vi går til ro med en mageløs udsigt. Snyd heller ikke jer selv for en drink til solnedgangen ved et af verdens smukkeste steder.

Dag 9
Hjemrejse
Hjemrejse

Efter morgenmaden fortsætter vi langs kraterkanten, ned over landbrugsland og videre ind til Arusha. Byen er symbol for, at man er midt i Afrika. Vi spiser en sen frokost og fortsætter videre til Kilimanjaro Lufthavn, hvor denne vidunderlige rejse slutter i Afrika.

Dag 10
Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark

Tilbage i Danmark ankommer vi med masser af ferieminder! Vi er tilbage fra et helt særligt eventyr i et af
Afrikas mest spændende safarilande, Tanzania

Dato og priser

Beklager, vi kunne desværre ikke finde nogen rejser på den valgte dato.
ShortTagLine

Her får du

  • Safari for foden af Kilimanjaro
  • Verdens største dyrevandring
  • Serengetis endeløse savanne
  • Ngorongoros mægtige krater
  • Fugleliv i Lake Manyara
  • Dansk rejseleder
  • Vinduesplads på safari
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra København, Billund eller Aalborg til Nairobi og
  • retur fra Kilimanjaro med KLM/Kenya Airways med
  • flyskifte i Amsterdam
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Dansktalende rejselederservice
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen
  • 7 overnatninger på safari inkl. helpension
  • Al safarikørsel med dansktalende rejseleder og lokal
  • chauffør
  • Alle entreer til safariparker og reservater
  • Alle transfer mellem lufthavne og hoteller
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Visum til Kenya USD 50,- fås ved indrejse
  • Visum til Tanzania USD 50,- fås ved grænseovergangen
  • Drikkepenge 5 USD pr. person pr. safaridag
  • Eventuelle vaccinationer
  • Forsikringer
  • Besøg i masai landsby og øvrige udflugter

Visum

Visum

Ansøgning om visum til Tanzania

PDF-program

Del denne side via E-mail