Premium - Ø-hop til Azorerne

Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 10 september 2024 14.999 kr
Se alle afgange

Azorerne er naturelskernes paradis og bliver ofte kaldt Europas Hawaii. De grønklædte dale, vulkankratersøerne, blomsterpragten, de varme termiske kilder og vandfaldene gør, at man får en følelse af, at man er kommet om på den anden side af jorden. I virkeligheden er man blot en femtimers flyvetur fra Danmark.

Tag med Rejseklubben på dette fantastiske ø-hop på Azorerne og få et helt unikt indblik i de azoriske øers vidunderlige natur og dramatiske historie. Sammen med Rejseklubbens dansktalende rejseleder skal du besøge fire af de ni azoriske øer – nemlig São Miguel, Faial, Pico og Terceira.

São Miguel er den største ø i øgruppen. Kontrasterne er store mellem stilheden og den store naturoplevelse ved de smukke kratersøer, og det brusende byliv i hovedstaden Ponta Delgada. São Miguel løber med den fornemme titel, at øen har lidt af alle de andre azoriske øer. De tre store kraterområder med de farvestråleden søer; Tvillingesøerne, Ildsøen og Furnas, er helt klart de største naturoplevelser.

Faial ligner et akvarelbillede med de kilometerlange marker i forskellige grønlige nuancer, hortensia i alle vejkanter og ikke mindst, de idylliske røde vindmøller. Øen Pico har Portugal højeste punkt, bjerget Pico. Vin fra Pico anses for at være noget af det bedste fra de azoriske øer, den frugtbare vulkan jord, giver vin stokkende den bedste forudsætning for at skabe velsmagende og god vin. 

Naturen på Terceira skiller sig meget ud fra de andre øer; Patchwork markerne i Azorernes største vulkankrater; Serra do Cume, har måske den bedste udkigspost over hele dette område. Vulkangrotten; Algar do Carvao, giver en unik mulighed for at komme på vandring på indersiden af en vulkan! Dette er noget ganske særligt som ikke kan opleves mange andre steder i verden.

Programmet er vejledende, og der kan ske ændringer i rækkefølgen.
Rejsen gennemføres ved minimum 10 deltagere.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Ildsøen og tvillingesøerne på São Miguel
  • Kom tæt på naturens kræfter på Faial
  • Picos Vin, hvaler og vulkaner
  • Hør mere om Terceira og øens historiske vingesus
  • Furnas og de termiske bade
  • Oplev Ponta Delgada på egen hånd
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst til Azorerne
Ankomst til Azorerne

Vi flyver direkte til hovedøen São Miguel, hvor øhoppet starter og slutter. Man mødes med den danske rejseleder ved ankomst til São Miguel og har kun fire kilometer ind til Neat Hotel Avenida i hjertet af Ponta Delgada. Efter ankomsten til hotellet afholder vi velkomstmøde, hvor vores danske rejseledere præsenterer ugens spændende rejseprogram og svarer på praktiske spørgsmål. Eftermiddagen er fri til at gå på opdagelse i Ponta Delgada, inden vi mødes til en skøn velkomstmiddag sammen. 

Dag 2
Ildsøen og tvillingesøerne
Ildsøen og tvillingesøerne

I dag tager vi på opdagelse, når vi besøger to af øens absolutte højdepunkter, Ildsøen og Tvillingesøerne. Vi starter dagen med et lokalt indblik i øens keramikproduktion, når vi besøger Ceramica Viera i Lagoa, som har haft deres værksted og produktion siden 1862. Vi hører om og ser den traditionelle keramikfremstilling lige fra produktion og blanding af ler til formning og brænding, samt glasering og maling.

Vi fortsætter mod Lago do Fogo, Ildsøen, som af mange anses for at være den smukkeste af de tre store vulkankratersøer på øen. Vi finder den 947 meter over havets overflade, hvor vi nyder den flotte udsigt, inden vi kører til Ribeira Grande på nordkysten og spiser frokost som er inkl. på turen.

Efter frokost fortsætter vi mod Tvillingesøerne, hvor vi gør et stop ved den bedste panoramaudsigt over søerne. På en klar dag ser man let kontrasterne af den blå og grønne sø, ligesom vi ser byen i vulkankrateret, Sete Cidades. Vi slutter dagen af ved en lokal ananasplantage. På Azorerne er en ananas nemlig ikke bare en ananas! Her hører vi om produktionen og får de bedste tips med på vejen til at spotte de bedste ananasser.

Dag 3
Afrejsedag til Faial og tæt på naturens kræfter
Afrejsedag til Faial og tæt på naturens kræfter

I dag skal vi se nærmere på det Azorerne er; nemlig vulkanske øer! Vi flyver vil Faial hvor der sidst var vulkanudbrud. Efter ankomsten til Faial begiver vi os ud på en tur, hvor vi kommer rundt på det meste af øen. Vi bevæger os ud på øen og igennem det charmerende landskab der bugter sig i evige grønne nuancer. Den betagende smukke udsigt over det enorme vulkankrater, Caldeira, som også er det højeste punkt på øen, giver os den bedste fornemmelse for dannelsen af Faial.

Vi oplever Capelinhos-vulkanen, der fra september 1957 var i udbrud i 13 måneder – et udbrud, der skabte en helt ny ø, der blev landfast med Faial. Området skiller sig meget ud fra resten af øen, og det giver et imponerende indtryk af naturens kræfter.

Dag 4
Pico – Vin, hvaler og vulkaner
Pico – Vin, hvaler og vulkaner

Efter morgenmaden på hotellet drager vi på oplevelse på Azorernes andenstørste ø, Pico. Vi bruger dagen på at blive klogere på netop de ting, som har haft størst indflydelse for livet på øen: Vinen, hvalerne og vulkanerne.

Vi besøger de kendte vinmarker som siden 2004 er blevet klassificeret som verdenarv hos UNESCO. Markerne er omkranset af mørke gærder af lavasten, som kun kan opleves på Pico! Vi går igennem området og nyder de charmerende vinrækker der bugter sig over hinanden. I den gamle landsby São Mateus, som har haft en betydelig handelspost på øen, finder vi den idylliske bykirke, med den meget hellig figur; Den gode Jesus, vi bliver nærværende med historien og legenden.

Vi nyder frokost i fællesskab, inden et af dagens højdepunkter; Lajes do Pico som var byen hvor hvalfangst virkelig kom ind under huden på det azoriske folk! Vi går rundt i området og nyder området og den gode udsigt! Vi krydser over til nordkysten efter vores besøg, og kommer op i højderne for at finde det bedste udkigspunkt til Portugals højeste punkt, bjerget Pico. Vi slutter dagen af med at køre langs den barske og ufremkommelig nordkyst, hvor tidligere bølgeenergi anlæg har ligget, men nu byder på gode fotostop.

Dag 5
Afrejse til Terceira
Afrejse til Terceira

Formiddagen er fri til oplevelser på egen hånd eller ren afslapning på hotellet. Herefter tager vi flyveturen til Terceira hvor vi skal bo i byen Angra do Heroísmo, som er en af de ældste byer i Atlanterhavet, og som er udråbt af UNESCO til at være bevaringsværdig.

Dag 6
Terceira, et historisk vingesus & afrejse til São Miguel
Terceira, et historisk vingesus & afrejse til São Miguel

Det historiske vingesus starter fra Monte Brasil, vulkanhalvøen der er 5000 år gammel, som beskytter Angra do Heroísmo, har den bedste udsigt over byen og hele sydkysten. På vej ned fra Monte Brasil, kommer vi forbi det gamle Spansk byggede fort, São Sebastião, som har haft stor betydning for øens historie og udvikling. Vi besøger udsigtspunktet; Serra do Cume, som byder på en imponerende udsigt over de kendte Patchwork marker, hvor Terceiras kendte tyre går på de grønne græsenge, sammen med de mange malkekøer. Vi nyder frokost på turen. På øens midte besøger vi lava grotten Algar do Carvão. Det er en fascinerende oplevelse, når vi bevæger os ned i den udtømte vulkan og betragter naturens kræfter.

Efter en dag med en masse oplevelser flyver vil tilbage til São Miguel, hvor øhoppet startede.

Dag 7
Furnas & termiske bade
Furnas & termiske bade

På denne heldagstur besøger vi øens største vulkankrater, Furnas, hvor de boblende og kogende kilder, de såkaldte Caldeiras, vidner om den vulkanske aktivitet i området. Varmen i jorden bliver udnytter i geotermiske anlæg, som ligger nord for Furnas. Gennem mange år har indbyggerne i Furnas brugt varmen til at tilbedere den traditionelle Furnas-ret ’Cozido’. Gryderetten indeholder alt godt fra køkkenhaven, samt gode kødudskæringer, der sænkes to meter ned i den vulkanske jord, hvor den koger ved 100 grader i ca. fire timer. Retten er selvfølgelig på menuen til frokost.

I Furnas by besøger vi desuden øens smukkeste park, den botaniske have Terra Nostra parken, som yderligere er Azorernes største botaniske have på 12 hektar. Terra Nosta er også kendt for ungdommens kilde, som er et termisk bad med 36 grader varmt vand. Der bliver mulighed for at bade og nyde varmen i de bedste omgivelser. Vi runder Furnas af ved udsigtspunktet Pico do Ferro, som byder på en storslået udsigt ud over det store krater, som både indeholder by og sø i ét billede.

Dag 8
Hjemrejse
Hjemrejse

Efter en uge med skønne rejseoplevelser er det tid til at sige farvel – og måske på gensyn til Azorerne. Vi tjekker ud på hotellet og tager til lufthavnen lidt uden for Ponta Delgada for at flyve tilbage til Danmark.

Hos Rejseklubben håber vi, at du har nydt øhop rundrejsen i Atlanterhavet fuldt omfang, og at du har en række gode rejseoplevelser med hjem i den personlige bagage.

ShortTagLine

Her får du

  • Ildsøen og tvillingesøerne på São Miguel
  • Kom tæt på naturens kræfter på Faial
  • Picos Vin, hvaler og vulkaner
  • Hør mere om Terceira og øens historiske vingesus
  • Furnas og de termiske bade
  • Oplev Ponta Delgada på egen hånd
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra København eller Billund til Azorerne t/r inkl. indchecket bagage
  • Transport mellem lufthavn og hotel
  • 4 nætter på São Miguel
  • 2 nætter på Faial
  • 1 nat på Terceira
  • 7 x morgenmad
  • 4 x frokost
  • 1 x velkomstmiddag
  • Transport mellem øerne (fly og færge)
  • Alle udflugter jf. program
  • Erfaren, dansktalende rejseleder
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Mad ombord på flyet

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende

Kort

Del denne side via E-mail