Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
Her får du
  • 5 x golf
  • Hotel direkte på golfbanen med 36 huller
  • Mulighed for at tilkøbe ekstra golfrunder
Udsolgt

Golfrejse - Morgado Golf & Country Club

4
Her får du
  • 5 x golf
  • Hotel direkte på golfbanen med 36 huller
  • Mulighed for at tilkøbe ekstra golfrunder

Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Golfrejse - Morgado Golf & Country Club

  • 5 x Golf
  • Aircondition
  • Gratis WiFi
  • Pool

Fantastisk golfrejse til naturskønne Morgado inklusiv 5 x golf
Søger du skønne golfoplevelser, smuk natur samt fred og ro, så er det charmerende og stemningsfyldte Morgado Golf & Country Club de perfekte rammer for din næste golfrejse. Midt i den uspolerede natur, trukket tilbage fra Alfar-vej, finder du dette elegante golfhotel. Med under 100 værelser er det din garanti for en golfferie fyldt med fred og ro, god plads og masser af nærvær og gæstfrihed. Værelserne er af høj standard med stort udvalg af faciliteter. Du har alt, hvad du skal bruge, og det er yderst tiltrækkende at trække sig tilbage og sætte sig på den charmerende terrasse, hvor man kan skue udover de skønne baner.

Hele to 18-hullers golfbaner ligger lige udenfor døren – Morgado Golf og Alamos Golf. Begge baner er i super god stand – udfordrende, men dog lette at spille uden buggy og stort set uden ”blinde” huller. Samtidig oplever du her to golfbaner i harmoni med naturen. Her kan du for alvor nyde naturen, roen og de velfriserede fairways!

Endnu en bane er tilknyttet hotellet – Salgados Golf. Denne bane ligger tættere på Albufeira og er en overset lille golfperle med masser af vand i spil og et charmerende layout - en bane man husker!

Morgado Golf & Country Club ligger ca. 13 kilometer fra feriebyen Alvor, og i cirka samme afstand finder man den store by, Portimão.

Inkluderet

  • Fly t/r
  • Ophold på Morgado Golf & Country Club i dobbeltværelse med balkon eller terrasse
  • Morgenmad
  • 5 x golf – 2 x Morgado, 2 x Alamos og 1 x Salgados
  • Transport til og fra Salgados-banen. Bestilles i receptionen ved ankomst. De to andre baner ligger lige ved hotellet.

Tilkøb

  • Indchecket kuffert og golfbag
  • Transfer til og fra lufthavn
  • Mad ombord på flyet
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Halvpension eller Semi All Inclusive

Semi All Inclusive dækker drikkevarer i tidsrummet 17.00-24.00 – øl, vand, vin (husets vin), kaffe, te samt udvalgte drinks. Semi All Inclusive er tilkøb.  

Om hotellet
Beliggende i idylliske omgivelser mellem feriebyen Portimão og de smukke Monchique-bjerge. Omgivet af de to golfbaner, Morgado Golf og Alamos Golf, er dette hotel designet af golfspillere for golfspillere, hvor ingen detaljer er blevet overset. 

På hotellet finder du et skønt poolområde, hvor du kan lade kroppen hvile efter dagens golfrunde samtidig med, at du nyder udsigten over golfbanerne med horisonten som baggrund!

På området finder du hyggelige barer og små loungeområder, hvor du kan nyde en kølig drink eller en kop kaffe. Alt i alt emmer stedet af golf, men også af afslappet hygge og portugisisk gæstfrihed.

Det er muligt at tilkøbe privat-transfer. Der er begrænset rejselederservice, men det er altid muligt at komme i kontakt med vores rejseledere på servicetelefonen. 

Om hotellet
Afstand til centrum 13 km Portimão
Afstand til minimarked 10 km
Afstand til strand 8 km
Aircondition Ja
Antal værelser 98
Bar Ja
Byggeår 2011
Børnepool Ja
Elevator Nej
Etager 2
Golfbane Ja
Køleskab Nej
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolhåndklæder Ja
Rengøring, pr. uge 7
Restaurant Ja
Safebox Ja, på værelset
Skift af håndklæder 7
Skift af sengelinned 7
Telefon på værelset Ja
TV på værelset Ja, satellit TV
WiFi Ja, gratis

Sådan bor du
Du bor i lækre og smagfuldt indrettede dobbeltværelser. Alle værelser er indrettet i moderne stil og med smukke detaljer. De har alle balkon, og fra alle værelser kan du nyde udsigten til de lækre golfbaner - enten Morgado eller Alamos. Værelserne er desuden udstyret med telefon, aircondition, WiFi, safebox, minibar samt satellit-TV. Eneværelse kan bestilles mod gebyr.

Pension
Dit ophold på Morgado Golf & Country Club er inklusive morgenmad. I restauranten serveres en lækker morgenbuffet, så du er tanket op til dagens golf. Man kan tilkøbe halvpension og aftensmaden indtages i den fine ”Morgado” restaurant. Det er også muligt at tilkøbe Semi All Inclusive, der inkluderer halvpension samt fri drikkevarer fra 17.00-24.00. Drikkevarer inkluderer øl, husets vine, sodavand, vand, kaffe/te og udvalgte spiritus-mærker. 

Mere om
Som nævnt er Morgado Country Club designet af golfspillere for golfspillere. Du finder en lang række bekvemmeligheder på hotellet - bl.a. en velassorteret proshop.

Ønsker du bekvemmelighed, optimal adgang til golf, højt serviceniveau og smukke omgivelser, så er Morgado Golf and Country Club et fantastisk godt valg!

Der kan være ventetid til hotellets gratis shuttleservice. Vil du undgå det, anbefaler vi, at du tager en taxa eller lejer bil.

Adresse
Morgado do Reguengo Resort 8501-912 Portimão, Algarve, Portugal
Tlf.: 351 282 241 540     
E-mail: golf@nauhotels.com
www.morgadogolfhotel.com

Golfbaner

Morgado do Reguengo

Banen ligger på den vestlige del af Algarve, ca. 30 minutters kørsel fra Albufeira. De første ni huller er forholdsvis flade, og de bageste ni straks mere kuperede - oftest med en fantastisk udsigt. Banen bringer ikke meget vand i spil, men de mange flot anlagte bunkers stiller store krav. Greens er meget dybe, men reelle. Her får man meget golf for pengene.

Banen er varierende efter forni og bagni. Forni er den mere klassiske del af banen, hvor man kan se spillet fra banens tilhørende klubhus. Bagni bliver derimod et mere kuperet område og gør spillet mere krævende. Banen er tydeligt opbygget efter at sværhedsgraden stiger, jo længere i spillet man kommer.
Banen er spændende og giver mange muligheder, alt efter hvad man ønsker at træne.

Par: 73
Længde (back tee): 6.399 m
Herrer/Gul: SR 129 / CR 71
Damer/Rød: SR 120 / CR 71,3

Golfe dos Alamos
Golfe dos Alamos

Her mødes man af ondulerede fairways, der bølger sig gennem det smukke landskab for foden af bjergene. Udsigten er smuk - bl.a. over vinmarkerne og det enorme vandreservoir. Her på banen er de gamle træer ofte i spil, og selv om banen er kort, skal man spille strategisk for at finde de forholdsvis små greens.
Banen åbnede i 2006 og er derfor en af de nyere golfbaner ved Algarve. Her opleves et kuperet terræn af smukke dale overalt på banen.

De store greens er et karakteristisk træk for denne bane, som hurtigt kan sætte alles færdigheder på prøve, her kan man risikere et rimelig langt put, da greens ofte er hævet over fairways, hvis man rammer modsat flaget.

Endvidere er banen dog en udfordring for golfspillere på alle niveauer.
Banen er placeret kun få meter fra Morgado-banen og giver derfor nye muligheder for tilbagevendende golfspillere.

Par: 71
Længde (back tee): 5.641 m
Herrer/Gul: SR 124 / CR 67,7
Damer/Rød: SR 119 / CR 68,6

Herdade dos Salgados Golf
Herdade dos Salgados Golf

Salgados-banen har meget vand i spil. Udsigterne på banen er fantastiske, og det er en udfordring ikke at lade dem forstyrre koncentrationen, når drivet - og ikke mindst approachslaget - skal placeres rigtigt. Banen har en evne til at teste spilleren på forskellig vis - afhængig af handicappet - og en forsigtig spillet runde betyder ingen mistede bolde - men måske en lidt dårligere score.

En klassisk portugisisk bane, placeret hvor man får brug for alle sine færdigheder i at kunne slå lige. Dette skyldes det meget vand, der er på banen, som sætter de tekniske færdigheder på prøve.
Banen er placeret helt ud til havet, hvilket giver smukke omgivelser, men som også ved nogle huller gør spillet meget krævende og udfordrende pga. vinden, der blæser ind herfra.
Det er en spændende bane med ekstra gode udfordringer.

Par: 72
Længde (back tee): 6.080 m
Herrer/Gul: SR 113 / CR 70,3
Damer/Rød: SR 108 / CR 70,6

www.salgadosgolf.com

 

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail