- 5 x Golf
- Aircondition
- Pool
- Restaurant
- Strand
Rejs med Bravo Tours og matchleder Christian Spangsberg på vores fantastiske matchtur til Hua Hin i Thailand.
Glæd dig til spændende golfoplevelser og skønne feriedage på luksushotellet Hyatt Regency Hua Hin. Det bliver en oplevelse, du aldrig glemmer!
Program
Dag 1 – 30.01.20 – afrejse
Vi flyver fra København til Bangkok med Thai Airways. Her kan du nyde flere måltider, god komfort og forskellige former for underholdning fx spillefilm og musik- og underholdningskanaler. Der er gratis adgang til VIP- lounge i Københavns Lufthavn inkluderet i prisen. Der er mulighed for tilslutningsfly fra Aalborg, Billund og Aarhus mod tillæg.
Dag 2 – 31.01.20 – Luksushotel Hyatt
Vi lander i Bangkok om morgenen og fortsætter i bus til Hua Hin. Turen tager ca. 3 timer, men vi gør et stop undervejs. Vi checker ind på det femstjernede luksushotel Hyatt, hvor vi nyder de dejlige omgivelser. Om aftenen nyder vi en velkomstmiddag i hotellets egen restaurant, hvor vi smager den lækre thai-mad.
Dag 3 – 01.02.20 – Palm Hills
På golfbanen Palm Hills starter matchturens første dag. Banen ligger 80 meter over havets overflade og har mange flotte panoramaudsigter ud over Siam-bugten og til Petchaburis-bjergene. Efter aftergolf og præmier til de bedste spillere på dagen, spiser vi på den populære restaurant ”Brasserie de Paris”, hvor der serveres europæiske og thaiinspirerede retter.
Dag 4 – 02.02.20 – Fridag
Du vælger selv, hvordan du tilbringer dagen. Slap af ved hotellets fantastiske pool, tilkøb en ekstra runde golf eller tag fx med på udflugt i junglen.
Dag 5 – 03.02.20 – Springfield
Glæd dig til Springfield – en helt særlig golfoplevelse! Banen er designet af Jack Nicklaus, og mange mener, det er et af hans mesterværker.
Vi spiller gennem et frodigt landskab. Efter aftergolf og præmier til de bedste spiser vi på den hyggelige restaurant ”Bird Chilli”, der serverer lokale retter fra grillen. Menuen er fastlagt. Efter middagen er der mulighed for at besøge det nærliggende natmarked.
Dag 6 – 04.02.20 – Sea Pine
Matchens tredje dag spiller vi på den helt fantastiske bane Sea Pine, der er den nyeste bane i Hua Hin. Vi spiller helt ned til stranden – glæd dig især til hul 17, der er banens signaturhul med en spektakulær udsigt ud over havet. Aftergolf og middag slår vi sammen, og det foregår på en af hotellets egne restauranter ”Restaurant McFarland”.
Dag 7 – 05.02.20 – Fridag
Dagen bruger vi, som vi har lyst. Slap af, tag på opdagelse blandt Hua Hins seværdigheder eller spil en ekstra runde golf. Hotellet har også et væld af faciliteter, som du frit kan benytte.
Dag 8 – 06.02.20 – Fridag
Nyd en fridag i de skønneste omgivelser. Hua Hin byder både på dejlige strande, markeder, butikker mm. Du kan også tage med på en af Bravo Tours’ mange spændende udflugter i området. Glæd dig, Hua Hin er fantastisk også udenfor golfbanen.
Dag 9 – 07.02.20 – Banyan
Lige fra morgenstunden er der dømt rigtig god golf og en dejlig oplevelse. Vi spiller på Banyan, som vi kører med buggy, der er inkluderet i prisen. Det betyder, at vi dagen igennem nyder mange flotte udsigtspunkter – hul 15 er en oplevelse i sig selv. Efter aftergolf og præmier til de bedste på dagen, er der dækket op til middag på ”Restaurant Prime”, der serverer gode internationale retter og har en førsteklasses beliggenhed.
Dag 10 – 08.02.20 – Fridag
Nyd hotellet, poolen eller stranden. Besøg Hua Hin by eller tilkøb en ekstra runde golf.
Dag 11 – 09.02.20 – Fridag eller udflugt
På denne dag tilbyder vi en helt unik tur. Vi skal spille banen Kaeng Krachan, som ligger i udkanten af Thailands største nationalpark (Kaeng Krachan). Efter en køretur på godt en time kommer vi til golfbanen. Golfbanen har 27 huller, hvoraf de sidste ni huller ”Mountain Course” er et must. Disse ni huller er tegnet af Jack Nicklaus og anses for at være blandt de allerbedste ni huller i Hua Hin området. På grund af beliggenheden er der god plads på banen. Caddierne har derfor ikke den store erfaring, men nyd turen og træf dine egne valg på green. Efter golf kører vi til en lokal restaurant, hvor vi nyder en god thai-frokost i suveræne omgivelser.
Dette arr. Er ikke inkluderet i matchturen, men sælges til speciel pris, der oplyses på destinationen.
Dag 12 – 10.02.20 – Black Mountain
Den sidste golf- og finaledag spiller vi på Thailands måske nok bedste bane, Black Mountain. Bliv udfordret på samtlige huller, og glæd dig især til hul 7 med vand i begge sider. Efter finalen og præmier til matchens bedste spillere nyder vi afslutningsmiddagen på den atmosfærefyldte restaurant ”Sara Jane’s Garden”. Den sidste energi kan vi bruge på dansegulvet.
Dag 13 – 11.02.20 – Fridag og hjemrejse
Det er snart tid til at vinke farvel til Thailand. Om eftermiddagen kører vi mod lufthavnen, og til midnat flyver vi mod København. Vi lander tidligt næste morgen.
Dag 14 – 12.02.20 – Ankomst i København
Afrejse over midnat fra Bangkok Lufthavn. Ankomst tidlig morgen i København.
Sådan bor du
På matchturen bor vi på det femstjernede Hyatt Regency. Her finder du de smukkeste omgivelser, en stor swimmingpool opdelt i forskellige områder fx stillepool og en afstressende atmosfære.
Læs mere om hotellet her - Hyatt Regency Hua Hin
Turen har 28 pladser til salg
Der spilles til hcp 36.
Restauranter
Brasserie de Paris
Vi besøger den charmerende restaurant med en fantastisk havudsigt. Her venter en klassisk menu med traditionelle lækkerier og et stort udvalg af fiske- og skaldyrsretter.
Prime
Dejligt spisested med internationale såvel som thai-retter – her finder du et stort og meget righoldigt spisekort.
Stedet er meget velbesøgt dels på grund af den høje standard og dels på grund af førsteklasses beliggenhed lige overfor Hotel Hilton.
Sara Jane’s Garden
Uanset om du er til thailandske, italienske eller internationale retter, så kan du få det på Sara Jane’s Garden. Nyd maden i hyggelige omgivelser og lyt til charmerende musik. Et rigtig hyggeligt sted med mulighed for dans.
Hyatt
Vi nyder en god middag på hotellet, hvor vi spiser i deres flotte hovedrestaurant, der serverer internationale retter. Vi kan både nyde middagen uden- og indendørs.
Bird Chilli
På ægte thailandsk vis skal vi spise på det lokale natmarked, og vi har selvfølgelig valgt den bedste restaurant. Her kan du nyde et utal af lokale retter og alverdens skaldyr. Restauranten har en spændende menu klar til os. Hvis du prøver stedet på egen hånd, skal du helt sikkert smage deres saltindbagte Seabass. Det vil du ikke fortryde.
McFarland House
En dejlig restaurant placeret på Hyatt Regency hotel, bygget i teaktræ.
Der serveres fantastiske internationale retter, hvor der er udsigt til stranden og havet.