Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
Her får du
  • Altid dansk matchleder med på rejsen
  • Altid shuttle til og fra banerne
  • Gode præmier
  • Fællesskab og hyggeligt samvær
  • Afslutningsmiddag og aftergolf

Matchtur - Elba Carlota

4
Her får du
  • Altid dansk matchleder med på rejsen
  • Altid shuttle til og fra banerne
  • Gode præmier
  • Fællesskab og hyggeligt samvær
  • Afslutningsmiddag og aftergolf
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Matchtur - Elba Carlota

  • 4 x Golf
  • Aircondition
  • Halvpension
  • Pool
  • Restaurant
  • Tilkøb All Inclusive

Rejs til smukke Fuerteventura og spil golf på to herlige golfbaner
Matchturene til Fuerteventura på De Kanariske Øer nyder stor popularitet hos vores faste matchtursgæster. Under opholdet bor vi på det dejlige strandhotel Elba Carlota.

Lige overfor hotellet finder vi to skønne golfbaner – Fuerteventura Golf (to runder) samt Salinas Golf (en runde) derudover skal vi spille øens sydligste golfbane Jandia (en runde).

Fuerteventura Golf er altid en udfordring! De første slag på »den gamle« bane på Fuerteventura blev slået i 2002. Allerede i 2004 var den god nok til at blive udpeget som vært for Spanish Open på European Tour.

Salinas-banens fairways snor sig gennem et iøjnefaldende ørkenlandskab med sort lavasand, markante klippeblokke og store kaktusser. Dertil kommer fire kunstige søer, så forhindringer skorter det ikke på. Selv om totallængden fra rød og gul tee langtfra afskrækker - henholdsvis 5.100 og 4.400 meter - vil de fleste finde Salinas sværere, end scorekortet indikerer. Glæd jer også til at prøve kræfter med Jandia banen som har flere spektakulære huller.

Hotel Elba Carlota har alt, hvad man drømmer om indenfor rækkevidde. Hotellet har et skønt poolområde med direkte adgang til stranden og det herlige Atlanterhav, som blot ligger 50 meter væk. Et helt igennem fantastisk hotel, man ikke kan undgå at holde af.


Læs mere om hotellet her - Hotel Elba Carlota


Program den 24. februar
 
24.02.20 - Ankomst til Fuerteventura
25.02.20 - 1. golfdag, Fuerteventura Golf kl. 11:30
26.02.20 - 2. golfdag, Jandia Golf kl. 10:30
27.02.20 - Fridag
28.02.20 - 3. golfdag, Fuerteventura Golf kl. 11:30
29.04.20 - 4. golfdag, Salinas Golf kl. 11:03 
01.03.20 - Fridag
02.03.20 - Hjemrejse til Danmark

Matchleder:
Jørgen Simonsen


 

Inkluderet
• Dobbeltværelse med balkon
• 4 x golf med trolley (Fuerteventura Golf x 2, Golf Salinas og Jandia Golf
• Halvpension 
• Transport til og fra golfbanerne
• Velkomstbriefing med velkomstdrink
• Aftergolf på hotellet
• Gode præmier
• Erfaren matchleder
• Fælles afslutningsmiddag på hotellet

Tilkøb
• Transport til og fra hotellet
• Transport af golfbag
• All inclusive kr. 1.155 pr person
• 20 kg bagage og 5 kg håndbagage, vægt afhængig af flyselskab 
   - Stamgæster får kuffert inkluderet ved bestilling min. 60 dage inden afrejse ved henvendelse på tlf: 96273880

Prisen som angivet er grundprisen uden tillæg for transfer til og fra hotellet og golfbag.
Vi tager forbehold for ændringer.

Golfbaner

Fuerteventura Golf
Fuerteventura Golf

Det er altid en udfordring at spille i vind, og den udfordring får man i hvert fald, hvis man spiller »den gamle« bane på Fuerteventura - i Golf Club Fuerteventura, hvor de første slag blev slået i 2002. Allerede i 2004 var den god nok til at blive udpeget som vært for Spanish Open på European Tour. Her havde nogle af Europas bedste professionelle herrespillere problemer med den - på grund af vinden, der i vinterhalvåret kommer ind fra havsiden (øst). Da de fleste huller løber øst-vest eller vest-øst betyder de enten medvind eller modvind - og stor sandsynlighed for enten at slå for kort eller for langt. Med andre ord skal man tænke sig grundigt om, inden man sender bolden af sted. I medvind skal man ofte slå to-tre jern mindre, end man normalt vil gøre, og to-tre jern mere i modvind. Banen virker måske lidt kedelig ved første øjekast, men man får en anden opfattelse, når man prøver kræfter med hullerne og bl.a. skal tage sig i agt for fire større søer, to kanaler, en tør flodseng og 70 bunkers.

OBS. Ønsker du en greenfee-tid på Fuerteventura, som ligger imellem kl. 08.00-09.30 og igen fra kl. 11.00-12.30,  bedes du kontakte Bravo Tours hurtigst muligt. Vi anbefaler booking/reservation senest 3 måneder før afrejse. Bravo Tours kan i de fleste tilfælde bestille en golftid på banen. Vi anbefaler ligeledes, at hvis man er en gruppe på mere end 4 personer, at man bestiller sin rejse i god tid.

Golf Salinas
Golf Salinas

»Ørkenøen« Fuerteventura har fået en ny bane, Salinas de Antigua, der ligger side om side med øens første bane i Golf Club Fuerteventura ved det populære feriested Caleta de Fuste, hvor der satses hårdt på at tiltrække golfspillere. De to baner har ikke samme ejer, men arbejder alligevel tæt sammen.
Salinas-banens fairways snor sig gennem et iøjnefaldende ørkenlandskab med sort lavasand, markante klippeblokke og store kaktusser. Dertil kommer fire kunstige søer, så forhindringer skorter det ikke på. Selv om totallængden fra rød og gul tee langtfra afskrækker - henholdsvis 5.100 og 4.400 meter - vil de fleste finde Salinas sværere, end scorekortet indikerer. Dét skyldes, at de fleste greens ligger i et højere niveau end fairways, så man ofte slår for kort - i bunker. Den store udfordring for langtslående findes på 11. hul, par 4, der svinger i en bue mod højre - uden om en sø. Fra gul tee er der 260 meter tværs over søen til green, fra rød tee 210 meter - afstande, der inviterer til direkte satsning.

Jandia

Jandia Golf banen ligger på den sydlige del af Fuerteventura. Banen blev åbnet i begyndelsen af 2007. Det blev den tredje bane på Fuerteventura par 72. Banen er designet af Ron Kirby og har en naturlig skøn udsigt fra kløften ud mod vandet fra mange af hullerne. Den anses for at være middelsvær at spille med nogle spektakulære huller. Både nye og erfarne golfspillere kan gå på denne dejlige bane.

Del denne side via E-mail