Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
  • Golfrejser til Algarve

Om Algarve

Spil nogle af Europas bedste golfbaner!

Portugals Algarve-region er et af Europas smukkeste golf-områder. På den 155 kilometer lange kyst mod Atlanterhavet ligger flere end 30 førsteklassesbaner, som man kan spille på året rundt på grund af det milde klima. Bravo Tours tilbyder golfferier i Vilamoura og Albufeira. Ved førstnævnte ferieby ligger mange golfbaner i international topklasse inden for tyve minutters kørsel.

Vilamoura har desuden en malerisk og pulserende marina med masser af lækre restauranter, hyggelige cafeer, værtshuse og en dejlig, afslappende stemning.

Albufeira er kystens mest besøgte by med et hav af hoteller, smukke sandstrande, spændende butikker, og her findes en god blanding af fortid og en moderne, trendy nutid.

Om sommeren er her liv og aktivitet overalt. I vintermånederne er tempoet lavere, og der er bedre tid og plads til at nyde både golfbanerne og alt det andet.

De grønne bjerge i Algarve indbyder til vandreture, og byerne emmer af historie med små monumenter, historiske pladser og brostensbelagte gader og stræder.

Golfbaner

Castro Marim

Blot 5 minutters gang fra jeres villa finder man golfbanen – 27 huller, 3 skøjfer, som kan kombineres på forskellig måde. Banen er i rigtig fin stand, den er ikke verdens længste bane til gengæld er den fantastisk afvekslende – masser af smukke søer, små vandløb og gamle træer gør, at man belønnes for at ramme fairways. Masser af steder på banen har man den smukkeste udsigt og Atlanterhavet i baggrunden!

Golfe dos Alamos
Golfe dos Alamos

Her mødes man af ondulerede fairways, der bølger sig gennem det smukke landskab for foden af bjergene. Udsigten er smuk - bl.a. over vinmarkerne og det enorme vandreservoir. Her på banen er de gamle træer ofte i spil, og selv om banen er kort, skal man spille strategisk for at finde de forholdsvis små greens.
Banen åbnede i 2006 og er derfor en af de nyere golfbaner ved Algarve. Her opleves et kuperet terræn af smukke dale overalt på banen.

De store greens er et karakteristisk træk for denne bane, som hurtigt kan sætte alles færdigheder på prøve, her kan man risikere et rimelig langt put, da greens ofte er hævet over fairways, hvis man rammer modsat flaget.

Endvidere er banen dog en udfordring for golfspillere på alle niveauer.
Banen er placeret kun få meter fra Morgado-banen og giver derfor nye muligheder for tilbagevendende golfspillere.

Par: 71
Længde (back tee): 5.641 m
Herrer/Gul: SR 124 / CR 67,7
Damer/Rød: SR 119 / CR 68,6

Herdade dos Salgados Golf
Herdade dos Salgados Golf

Salgados-banen har meget vand i spil. Udsigterne på banen er fantastiske, og det er en udfordring ikke at lade dem forstyrre koncentrationen, når drivet - og ikke mindst approachslaget - skal placeres rigtigt. Banen har en evne til at teste spilleren på forskellig vis - afhængig af handicappet - og en forsigtig spillet runde betyder ingen mistede bolde - men måske en lidt dårligere score.

En klassisk portugisisk bane, placeret hvor man får brug for alle sine færdigheder i at kunne slå lige. Dette skyldes det meget vand, der er på banen, som sætter de tekniske færdigheder på prøve.
Banen er placeret helt ud til havet, hvilket giver smukke omgivelser, men som også ved nogle huller gør spillet meget krævende og udfordrende pga. vinden, der blæser ind herfra.
Det er en spændende bane med ekstra gode udfordringer.

Par: 72
Længde (back tee): 6.080 m
Herrer/Gul: SR 113 / CR 70,3
Damer/Rød: SR 108 / CR 70,6

www.salgadosgolf.com

 

Monte Rei

Monte Rei-banen er fra 2009, men det virker som, at de 18 huller altid har været der, for de ligger perfekt i det bakkede landskab. Samtidig er standen på banen tæt på perfektion – og hvert hul med sin egen unikke karakteristik, mens vandet er i spil på 11 ud af 18 huller!

Det er ganske enkelt Portugals bedste golfbane!

Morgado do Reguengo

Banen ligger på den vestlige del af Algarve, ca. 30 minutters kørsel fra Albufeira. De første ni huller er forholdsvis flade, og de bageste ni straks mere kuperede - oftest med en fantastisk udsigt. Banen bringer ikke meget vand i spil, men de mange flot anlagte bunkers stiller store krav. Greens er meget dybe, men reelle. Her får man meget golf for pengene.

Banen er varierende efter forni og bagni. Forni er den mere klassiske del af banen, hvor man kan se spillet fra banens tilhørende klubhus. Bagni bliver derimod et mere kuperet område og gør spillet mere krævende. Banen er tydeligt opbygget efter at sværhedsgraden stiger, jo længere i spillet man kommer.
Banen er spændende og giver mange muligheder, alt efter hvad man ønsker at træne.

Par: 73
Længde (back tee): 6.399 m
Herrer/Gul: SR 129 / CR 71
Damer/Rød: SR 120 / CR 71,3

Oceanico Laguna

Laguna åbnede i 1990, og som navnet antyder, ligger den tæt på vandet, og der er også meget vand i spil på denne ellers så åbne bane. Banen har 11 huller, der er omkranset af vand. Laguna er ikke specielt kuperet, hvilket ellers kendetegner mange baner i Vilamoura-området. Udfordringen ligger i de strategisk placerede bunkers og vandhazarder. I alt finder man 79 bunkers på denne bane, hvilket skaber en sværhedsgrad på banen, hvor selv spillere med et lavt handikap kan finde stor udfordring.

Med sine mange søer, de mange bunkers og bl.a. et hul med indeks 8, er banen en meget svær og kompliceret bane.
På Oceanico Laguna-banen finder du tilmed alle de træningsfaciliteter, du kunne ønske dig.

Par:  72
Længde (back tee): 6.121 m
Herrer/Gul:  SR 127 / CR 71,3
Damer/Rød: SR 119 / CR 72,3
www.oceanicogolf.com

Oceanico Millenium

Millenium åbnede i 2000 og er karakteriseret ved vidt forskellige for- og bag-ni! De første ni huller spilles i pinjeskoven, hvor de store træer ofte (modvilligt) bringes i spil. Til gengæld åbnes der på de sidste ni huller, og vel ude af skoven er det det åbne landskab og mange bunkers, der præger udsigten. Dette gør banen karakteristisk i forhold til de andre baner i området, da disse ofte er parkbaner.


Banen er opbygget til at være meget golfspiller-venlig, men også for at skabe ekstra udfordringer, bl.a. ved hul 8 og 9 finder man vandhazarder, som skaber en ekstra udfordring.
I højre side af banen finder du en grøft samt et ”out-off-bouns” område, hvor der ikke er meget plads til fejlslag.
Det er en bane med ekstra spænding og udfordring, men også en bane, man vil sætte pris på at spille.

Par:  72
Længde (back tee): 6.176 m
Herrer/Gul:  SR 117 / CR 69,9
Damer/Rød:  SR 113 / CR 69,4
www.oceanicogolf.com

 

Oceanico Pinhal

Pinhal er en af de ældre baner i området. Den åbnede i 1976, og det ses på layoutet og de mange store, smukke pinjetræer, der præger banen. En del af banen bugter sig langs de mange, smukke ferievillaer i området. De velplacerede bunkers gør banen underholdende og spændende og udfordrer samtidig spilleren til at være meget præcis. Banen har steder med utrolig smuk panoramaudsigt udover havet. Banen er blevet redesignet af Robert Trent Jones i 1985 og er en lækker velplejet parkbane. Flotte udsigter over Vilamoura-området specielt på de bageste ni huller.

Det karakteristiske for banen er de små greens som kræver megen præcision, men også de mange træer på banen skaber mange huller, der er indrammet af træer og derfor giver ekstra udfordring.
Det er en udpræget parkbane med gode træningsfaciliteter.

Par:  72
Længde (back tee): 6.353 m
Herrer/Gul:  SR 128 / CR 71,2
Damer/Rød: SR 120 / CR 72,9
www.oceanicogolf.com

Pinheiros Altos

Pinheiros Altos er designet af Ronald Fream og først for nylig blevet et 27-hullers anlæg. Man har formået at integrere de sidste ni huller med de første 18, og de skaber et naturlig flow på en lækker golfbane. Med de 27 huller bliver banen ofte brugt som en mesterskabsbane, og her ser man bl.a. mange professionelle træne. Banen er også kendt i golfverdenen som værende en mental udfordring pga. de velplacerede vandhazarder.

Hver af sløjferne har navne efter de gamle træer, der omkranser fairways - Olive, Pine & Cork. Disse træer, samt et unikt fugleliv, er rammerne om en flot golfbane. Banen er opkaldt efter de mange pinjetræer, som fylder banen og gør det mere kompliceret for spilleren at præciserer sit slag. Banen er kendt for, at med sit smukke blidt bølgende landskab og små søer, at skabe et roligt og harmonisk spillermiljø.

Par:  72
Herrer/Gul:  SR 122 / CR 70,6
Damer/Rød:  SR 126 / CR 71,8

www.pinheirosaltos.com

San Lorenzo

San Lorenzo golfbanen åbnede I 1988 og drager fordel af det naturskønne landområde. Golfbanen er en af de mest berømte golfbaner i Algarve og er eksklusivt forbehold gæsterne på Hotel Dona Filipa og Formosa Park Hotel. San Lorenzo blev valgt som et af Europas top 15 bedste golfressorts af magasinet Golf World.

Dette 18-hullers golfanlæg ligger i det uspolerede sydøstlige hjørne af landejendommen Quinta do Lago, grænsende opad betagende saltvandslaguner. Golfbanen er designet af den amerikanske golfarkitekt Joseph Lee, og de smukke fairways belagt med bermudagræs sikrer jer perfekte spilleforhold.

Det 12. hul er ubestridt golfbanens største udfordring. Hullet har en dyb kløft, der løber ved den venstre side af den snævre fairway. Det her er bestemt et par-4 hul, hvor det er værd at bruge et ekstra slag!

www.sanlorenzogolfcourse.com

Vila Sol Golf

Anlægget har 27 huller, hvoraf 1-18 er mesterskabsbanen. Banen er fra 1991 og har været vært for Portuguese Open to gange. En bane, hvor de gamle pinjetræer spiller en væsentlig rolle, når der skal tages beslutninger fra teestedet. Banen er smal, men fair, dog stadig en udfordring. 

Arkitekten har ønsket at beholde en del af det oprindelige landskab, hvorfor banen stadig er præget af et bølgende terræn. Banen er præget af loops flere steder. Det kræver nøjagtighed at klare de smalle fairways og selvfølgelig også de naturlige forhindringer, som dukker op undervejs i spillet.

Par:72
Herrer/Gul:  SR 125 / CR 70
Damer/Rød: SR 124 / CR 72,5

www.pestanagolf.com

Oceanico Old Course

Som navnet siger én af klassikerne på Algarve-kysten! Banen har igennem 40 år haft mulighed for at blive renoveret og omstruktureret, således at den i dag kan fremstå helt i top. Old Course hører til mange spilleres favoritbaner, og mange vender tilbage år efter år. Stilen er typisk britisk parkbane, og designet lader intet tilbage at ønske. Banen har rigtig mange træer og de ældgamle pinjetræer bringer ro i sjælen, og det behøves, når man skal rundt på den gamle bane. Banen er bl.a. beriget med huller, som ligger op af en forhøjning, hvor man bliver nødt til at have et kraftigt slag, for at bolden ikke triller tilbage. Greenen har bunker på begge sider. Det er en populær parkbane for alle, uanset handicap. En bane, man ikke glemmer!

Par:  73
Længde (back tee): 6.254 m
Herrer/Gul:  SR 124 / CR 70,9
Damer/Rød: SR 127 / CR 72,6
www.oceanicogolf.com

Oceanico Victoria

Victoria åbnede sine fairways i 2004 efter et design af Arnold Palmer. Projektet blev startet som et af de mest seriøse i Portugal og grundet dette kalder ejerne banen en af de bedste i Europa. Banen er lang og svær. Den har vidunderlige naturscenerier over vand og strategisk anlagte (store) bunkers - i bedste amerikanske stil. De flotte forhøjninger, søer og vandfald skaber en vis harmoni på banen, samt giver en fantastisk baggrund for spilleren. Til gengæld er landingområderne oftest brede, og banen belønner lange og modige slag. Anlægget har allerede været vært for mange mesterskaber. Victoriabanen er Portugals længste fra backtee, men pga. hele 5 teesteder er banen mulig at blive spillet af alle.

Par:  72
Længde (back tee): 6.609 m
Herrer/Gul:  SR 128 / CR 71,8
Damer/Rød: SR 117 / CR 69,1
www.oceanicogolf.com

Quinta do Lago Laranjal

Laranjal betyder appelsin på portugisisk, og for ganske få år siden var stedet mest kendt for appelsindyrkning. I 2008 åbnede denne lille perle, der karakteriseres ved de mange bunkers med kridhvidt sand, de mange søer og de ondulerede, hurtige greens. Ingen tvivl om, at Laranjal hurtigt vil slå sit navn fast. Her finder man, sammen med det meget vand, der er i spil, forskellige udfordringer, som gør spillet mere interessant.

Her finder du godt forsvarede greens og meget smalle fairways, der skaber krav til spillerens koncentration og præcise slag.

Par: 72
Længde (back tee): 6460 m
www.quintadolagogolf.com

Quinta do Lago South

En mesterskabsbane, der åbnede så tidligt som 1974. Banen har ondulerede fairways, lækre omgivelser, og de store søer er i spil på flere huller Også denne bane udfordrer på forskellige niveauer - afhængigt af handicap. Quinta Do Lago South har lagt fairways til Portuguese Open mange gange. Banens design er lavet for at udfordre spilleren til at være meget præcis og tænke strategisk, inden spilleren foretager sit slag.

Helt ud til Atlanterhavet tæt på Ria Formosa National Park, ligger denne bane, der er præget af et landligt miljø med mange pinjetræer.

Banen er en meget underholdende golfoplevelse, som de fleste spillere vil huske bagefter og for manges vedkommende også vende tilbage til igen og igen.

Par: 72
Længde (back tee): 6.488 m
Herrer/Gul: SR 118 / CR 70,4
Damer/Rød: SR 120 / CR 71,8
www.quintadolagogolf.com

Quinta do Lago North

En nyere bane, der åbnede i 1989, og ligesom ”storesøster” er det en bane, der stiller krav på flere måder. Den meget dygtige golfspiller skal slå langt - og den lidt kortere slående skal tænke placering. Specielt ved hul nummer 13 og 18 skal der tænkes en ekstra gang, inden man foretager sit slag. Som South-banen er den omkranset af store, gamle træer og smukke, vilde blomster. Området er meget sandet og dækket af pinjetræer, dertil er de uberørte områder ved banen, om foråret dækket af et tæppe af fantastiske blomster.

Kombinationen af det naturlige landskab, de velplacerede bunkers og vandhazarder, garanterer golfspilleren for en helt unik oplevelse.

Par: 72
Længde (back tee): 6.124 m
Herrer/Gul: SR 126 / CR 69,9
Damer/Rød: SR 122 / CR 71,2
www.quintadolagogolf.com

Vale do Lobo Royal

Banen er næsten verdensberømt for et enkelt hul - 16. Et par 3-hul, hvor der skal slås tværs over en dyb kløft med Atlanterhavet som tilskuer! Efter sigende ét af de mest fotograferede golfhuller i verden!

Banen har dog masser af andre kvaliteter og er fantastisk med smalle fairways og forholdsvis små, ondulerede greens. Også denne bane har bevaret nogle af hullerne fra den oprindelige bane, der har ligget på samme areal. Til gengæld er der kommet en del nye og udfordrende huller til ved opførelsen af den nuværende bane.

Placeringen er veludvalgt helt ud til Atlanterhavets kyst, smukt udsmykket med bl.a. pinjetræer og figentræer, der skaber et roligt miljø under spillet.

Par: 72
Længde (back tee): 6.059 m
Herrer/Gul: SR 129 / CR 71,3
Damer/Rød: SR 129 / CR 72,6
www.valedolobo.com

Vale do Lobo Ocean

Ocean-banen er udfordrende. Man bør ikke lade sig distrahere af de måske smukkeste naturscenerier, en golfbane kan tilbyde! De bageste ni huller spilles langs Atlanterhavets kyst, og den unikke kombination af bølgerne på den ene side, og eukalyptustræerne på den anden, er enestående. Netop derfor har banen også fået sit navn, hvor man kan nyde den fantastiske havudsigt. Banen er anlagt på en af de oprindelige baner, der var med til at gøre Algarvekysten til et foretrukket golfområde. I dag er mange af den oprindelige banes huller brugt. Fairways kan ofte forekomme smalle og på den måde give forhindringer for spilleren. En dejlig blanding mellem traditionel golf og links.

Par: 73
Længde (back tee): 6.137 m
Herrer/Gul: SR 133 / CR 71,4
Damer/Rød: SR 133 / CR 74,0
www.valedolobo.com

Del denne side via E-mail