Marina Atlântico ligger i første parket ved den fantastiske havnefront. Her er du tæt på centrum af Ponta Delgada med sit fornemme udvalg af butikker, restauranter, barer, caféer og seværdigheder. Fra de fleste værelser har du en betagende udsigt til havet og de store krydstogtskibe, der lægger til kaj. Reception, hotellobby, restaurant og bar er stilfuldt indrettet og vidner om god smag. I sommerhalvåret kan du desuden bruge det flotte havnebassin med børnepool eller den lækre pool på kajkanten, dog mod betaling. Poolhåndklæder kan lånes af hotellet.
På denne rejse har du mulighed for at spille golf på nogle af Atlanterhavets smukkeste baner, blandt andet Batalha og Furnas. Batalha og Furnas er baner så smukke, at de næsten tager pusten fra én – de er altid i fantastisk stand, så der venter gode golfoplevelser.
Bemærk Batalha-banen ligger ca. 10 km fra Ponta Delgada, og Furnas-banen ligger ca. 40 km. fra byen.
Husk at Azorerne er meget mere end golf, og at Bravo Tours tilbyder masser af fantastiske udflugter på øen med dansktalende rejseleder.
Pension:
Opholdet er med morgenmad. Det er muligt at tilkøbe halvpension (morgen- og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad).
Hotellets officielle klassificering er 4.