Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Aktiv i Naturen på Kreta

0
Ring til os

Aktiv i Naturen på Kreta

Kom med på en fantastisk rejse med Træning i Naturen fra d. 20.09.19 – 27.09.19

En Aktiv i Naturen-rejse er ikke kun en vandreferie … eller en yogarejse … eller en træningsrejse … Det er en rejse, hvor den ene smukke naturoplevelse efter den anden er omdrejningspunktet og hvor hver dag byder på nye og spændende måder at bruge sin krop aktivt i naturen.

Vi skal vandre i den fascinerende Imbroskløft, ro kajak på Middelhavet, dyrke yoga i skyggen under eucaluptustræer og træne muskler og få sved på panden på plateauer med udsigt over Kretas smukke kystlinje.

Der bliver også plads til et besøg på vingården Manousakis Winery, hvor vi får en rundvisning, smager på vinen og spiser frokost med lokal mad ved langbord omgivet af marker med appelsin-, mango-, avokado- og citrustræer.

Alle aktiviteter og praktikken varetages af de to erfarne trænere Tina Bregninge og Ulla Uldahl.

Tina Bregninge er certificeret Yin Yoga instruktør og uddannet psykomotorisk terapeut.

Ulla Uldahl
er Qi Gong instruktør og uddannet ergoterapeut med en master i sundhedsfremme.

Se mere på www.traeninginaturen.com.

Begge har stor erfaring med træningshold indenfor dynamisk træning af styrke, kondition og balance. Samt den mere stille træning, hvor fokus er på åndedræt, kropsfornemmelse, smidighed og nærvær – der hvor krop og sind falder til ro og man får mulighed for at fordybe sig.
Der vil blive lagt stor vægt på en hyggelig, sjov og uhøjtidelig atmosfære, hvor alle får lov til at deltage i fællesskabet så meget eller lidt, man har lyst til.

Cirka 1,5 måned inden afrejse afholder vi et fælles informationsmøde for deltagerne, hvor vi – udover diverse praktiske informationer – skal høre et spændende foredrag af Sandra Lucas, som er uddannet i græsk sprog og kultur og har boet på Kreta i en årrække. Foredraget handler om Kretas nyere historie og kultur. På mødet får man desuden mulighed at møde trænerne og resten af deltagerne og stille spørgsmål.

OM HOTEL OG STED:
Afrejse d. 20.09.19 – 27.09.19 fra Kastrup til Kreta

Lejligheder Dionyssos
– kategori 4 med morgenmad

Pris pr. person i delt 2-værelseslejlighed: 8.198 kr.

Tillæg ved lejlighed til enebrug (begrænset antal): 1.600 kr. - Udsolgt.

Inkluderet i priserne er:
• Flyrejse Kastrup – Kreta t/r
• Bagage 20+5 t/r
• Transport lufthavn – hotel t/r
• 1 uges ophold på Dionyssos med morgenmad
• Program med træning og oplevelser som beskrevet af gruppeledere og instruktører Ulla Uldal og Tina Bregninge
• Dansk rejselederservice

Tilkøbsmuligheder:
• Flymad: 180 kr. pr. person
• Afbestillingsforsikring: 249 kr. pr. person
• Rejseforsikring: 261 kr. pr. person

Tilmelding:
Til Bravo Tours gruppeafdeling på tlf. 96273777 eller på nedenstående formular.



     

Vejledende dag til dag program for ugen:

Vejledende program for ugen

Fredag:
Afrejse fra Kastrup Lufthavn til Chania/Agii Apostoli. Dagen går med at finde os til rette, inden vi mødes sidst på eftermiddagen og går en lille tur op til et meget smukt placeret kapel. Her laver vi Qi Gong og nyder medbragte snacks og drikkevarer. Vi afslutter den første dag med at spise en fælles velkomstmiddag på en af Agii Apostolis lækre restauranter.

Lørdag: Morgenstund med Qi Gong i hotellets have. Smuk vandretur i fantastisk natur langs med kysten fra Agii Apostoli til Chania by.

Søndag: Formiddag: Træning i Naturen: dynamisk træning af hele kroppen med fokus på styrke- og kredsløbstræning. Vi slutter af med smidiggørende yogastræk og måske en frisk dukkert i havet. Aften: Qi Gong i solnedgangen.

Mandag: Formiddag: Havkajak på Middelhavet. Tilrettelægges for både øvede og begyndere. Aften: Qi Gong i solnedgangen.

Tirsdag: (Næsten!) Fridag: Morgen og aften laver vi yoga og Qi Gong, men ellers er der ingen aktiviteter på programmet i dag. Hvis du ikke ønsker at holde helt fri, arrangerer Bravo Tours flere spændende udflugter, som kan tilkøbes.

Onsdag: Morgenstund med yoga på stranden. Besøg på vingården Manousakis Winery, hvor vi får en rundvisning, smagsprøver på vin og spiser frokost med dejlig lokal mad. Aften: Qi Gong i solnedgangen.

Torsdag: Morgenstund med yoga i hotellets have. Vandretur gennem Imbroskløften. Vi skal på en fantastisk smuk vandretur gennem en af Kretas mange dybe kløfter. Aften: Qi Gong i solnedgangen.

Fredag: Hjemrejsedag

Tilmelding

Aktiv i Naturen på Kreta 20. september – 27. september 2019
Deltager 1
Deltager 2
 
 

Del denne side via E-mail