Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Tennisferie på La Palma uge 42

0
Ring til os

Tennisferie på La Palma uge 42

NYHED: Familie tenniscamp på La Palma Sport - den perfekte ferie på tværs af generationer.

TennisCampen afvikles på La Palma Sport, som er et lækkert sportsresort på den smukkeste af kanariske øer - La Palma. Her er mange faciliteter og aktiviteter dagen lang, mulighed for solferie og afslapning og selvfølgelig med All Inclusive.

Så uanset, om hele familien vil deltage på tenniscampen eller være aktive med resortets andre faciliteter eller nogle vil slappe af, er La Palma Sport det perfekte sted. I bor nemlig tæt på de mange sportsfaciliteter, de ti poolområder og et har endda sin egen strand. Fra de fleste områder på hotellet, kan I nyde en fantastisk udsigt over Atlanterhavet. Efter en dag med masser af løb, mountainbike, vandring, tennis eller fitness, kan I også forkæle jer selv i hotellets SPA-område (for alle over 18 år). Her kan I nyde et væld af behandlinger bl.a. sportsmassager, ligesom I kan nyde den indendørspool og sauna. Rejser I med børn, er der også mange sjove aktiviteter for dem bl.a. en legeplads, minigolf, børnepool og international miniklub. Og hele ferien nyder I med All Inclusive, så I – uden at røre en finger - kan tanke depoterne op på ferien. Hotellets lækre buffetrestaurant har også sunde retter på menuen. Mad og drikke er altså inkluderet i prisen.

Dvs. Tenniscamp, træning, solferie og afslapning på én og samme gang. Altså den perfekte ferie på tværs af generationer, og hvor alle kan få opfyldt deres ønsker og behov.

TennisCampen er for alle i alle aldre og niveauer. Undervisningen bliver altid tilpasset deltagerne alder og niveau under ledelse af Lotte Gundtoft, som er professionel tennistræner, coach og idrætslærer. 

Cheftræneren
Lotte Gundtoft er certificeret diplom tennistræner og idrætslærer. Lotte har arbejdet som professionel tennistræner i mere end 20 år. Lottes undervisningsform bærer præg af stor erfaring og individuel tilgang, hvor hun løfter dig videre i din tennisudvikling.

Lotte har et team af dygtige og erfarne trænere ved sin side. Læs mere på www.allintenniscamps.dk

OM HOTEL OG STED:

Afrejse d. 10.10.19 – 17.10.19 fra Billund og Kastrup til La Palma

OBS! (det er muligt at rejse 2 uger, men pladserne er på forespørgsel, hjemrejse er så d. 24.10.19)

Hotel La Palma Princess/sport – kategori 4+ med All Inklusive

8.298 kr. pr. person i delt værelse uden tennispakke
9.298 kr. pr. person i delt værelse med tennispakke (motionist, junior eller familietræning)
1.800 kr. pr. person i tillæg ved dobbeltværelse til enebrug
7.298 kr. pr. 3. person i delt værelse uden tennispakke (unge/voksne over 12 år på opredning i delt dobbeltværelse)
8.298 kr. pr. 3. person i delt værelse med tennispakke (unge/voksne over 12 år på opredning i delt dobbeltværelse) (motionist, junior eller familietræning)
4.998 kr. pr. barn under 12 år i delt dobbeltværelse uden tennis ( max 1 barn pr. dobbeltværelse)
5.998 kr. pr. barn under 12 år i delt dobbeltværelse med tennispakke (familietræning)

Tilkøbsmuligheder:
• Opgradering til familieværelse: 1.400 kr. pr. voksen (4 personer i familieværelser)
• Opgradering til værelse med havudsigt: 250 kr. pr. person i delt dobbeltværelse + familieværelse. Ved eneværelse er prisen 500kr pr. person
• Ekstra uge uden tennispakker: 3.800 kr. pr. voksen + 1.500 kr. pr. barn (under 12 år)
• Afbestillingsforsikring: 249 kr. pr. person
• Rejseforsikring: 261 kr. pr. person

Alle ovenstående børnepriser er pr. barn v/2 fuldt betalende personer.
Hvis man rejser alene et barn betales der 2 x voksenpris.

Obs! Tennisbanerne er placeret ved hotellet. Underlaget er KUNSTGRÆS.

Der er max. 16 motionistpladser pladser, 16 junior pladser og 16 familietennis pladser. Og der er rift om pladserne, så vent ikke for længe, hvis du ønsker at være med.

Der er mulighed for selvspil, det kan der bookes i hotellets reception, hvor også andre aktiviteter også kan bookes.

Tilmelding:
Til Bravo Tours gruppeafdeling (Katrine Foldager) på tlf. 96273777 eller på nedenstående formular.

      

Tennis Campens program

Kl. 9-11 - fredag, lørdag, søndag, mandag, tirsdag og onsdag.
Niveau: nystartede og let øvede
Bane 1+2: Bane 4+5: Bane 6+7:
Motionist træning Junior træning Familietennis
alder 21-xx år  alder 12-20 år 4-11 år + forældre/bedsteforældre
   
Kl. 11-13 - fredag, lørdag, søndag, mandag, tirsdag og onsdag.   
Niveau:  Øvede og turneringsspillere   
Veteran/senior træning  Junior træning  Familietennis 
alder 21-xx år  alder 10-20 år  4-9 år + forældre/bedsteforældre 
     

Bestiller du familietræning til dit barn forventes det, at barnet ledsages af en voksen under træningen.

Tilmelding

Tennisferie på La Palma uge 42 - 2019
___________________________________________
Deltager 1
Deltager 2
Deltager 3
Deltager 4
 
 

Del denne side via E-mail