Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
Ring til os

Singlerejse med Britta Sandager til Mallorca

0

Singlerejse med Britta Sandager til Mallorca

Afrejse 21. maj 2022

Tag sammen med andre skønne og glade singler på ferie i Mallorca, hvor du får lange sandstrande, tapas og et utal af oplevelser.

Om Hotel Agua Beach:

Bo i hjertet af Palma Nova – på voksenhotel – lige overfor den dejlige sandstrand
Hotel Agua Beach er et af Palma Novas mest populære og efterspurgte hoteller. Her er komforten og servicen helt i top, og samtidig har du mulighed for at bo med en af byens bedste udsigter. Hotellet har den absolut bedste beliggenhed i den rolige og eksklusive del af Palmanova.

Nyd roen og den dejlige atmosfære, for hotellet er kun for voksne. Blot et stenkast fra dit værelse finder du den dejlige sandstrand, hvor du også finder et stort udvalg af caféer og restauranter. Hotellet består af to bygninger, der er forbundet af en tagterrasse. Hotellets restaurant og reception finder du i hovedbygningen.

På tagterrassen er der en fantastisk udsigt mod havet, og her kan du slappe af på en af hotellets liggestole. Du kan også benytte dig af den hyggelige have, hvor der ligeledes er liggestole til fri afbenyttelse, eller på den hyggelige solterrasse med den indbydende swimmingpool. Du kan også besøge den populære snackbar, der er et naturligt samlingspunkt for hotellets gæster. Her er der både indendørs- og udendørsservering.

Sådan bor du på Agua Beach
Hotellets værelser findes i hovedbygningen eller den tilstødende anneksbygning. Store, flotte og rummelige værelser med aircondition, køleskab, el-kedel med to kopper samt kaffe og te, bad/toilet, tv og balkon. Der kan maksimalt bo tre voksne i et dobbeltværelse – tredje person sover på opredning/sovesofa. Havudsigt kan tilkøbes. Dobbeltværelse til enebrug er mod tillæg. Som enkeltperson kan du også købe de mindre eneværelser, som er uden balkon. Alle dobbeltværelser er ca. 27 m2.

Pension
Dit ophold er med halvpension. Alle måltider serveres fra en velfungerende restaurant med flot buffet – du kan også roligt gå på opdagelse i det store vinkort (mod betaling) Mænd skal bære lange bukser til middagene.

Du kan læse mere om hotellet her: Hotel Agua Beach


Om Brittas Rejser - Solrejser for singler

Der er mange fordele ved at rejse sammen; hyggeligt selskab, fælles oplevelser og udflugter, nogen at spise eller tage en tur til stranden sammen med. Derudover er du sikker på at få nye venskaber med hjem i bagagen.

Siden 2002 har jeg arrangeret populære singlerejser sammen med Bravo Tours for singler fra hele Danmark.

Singlerne er typisk mellem 40 og 65 år – alderen er dog ikke så vigtig. Bare du er frisk på nogle sjove og kulturelle oplevelser og selvfølgelig har lyst til at møde nye mennesker.

Britta deltager selv på alle rejserne og er med til at arrangere programmet. Er hun  selv forhindret, er en af hendes rejsevante veninder med i stedet. Derudover er Bravo Tours danske rejseledere altid behjælpelige på rejsemålet.

Pris i dobbeltværelse pr. person 5.699 kr.
Tillæg for eneværelse pr. person med balkon 1.049 kr. – Udsolgt
3 uden havudsigt og 3 med havudsigt +249 kr.
Tillæg for eneværelse pr. person uden balkon og havudsigt 499 kr. – 1 tilbage

Prisen inkluderer:
• Fly tur/retur Billund og Kastrup 
• 1 stk. bagage og 1 stk. håndbagage
• Transport lufthavn-hotel t/r
• Ophold på Hotel Agua Beach
• Halvpension (morgenmad og aftensmad)
• Dansk rejselederservice
• Bidrag til Rejsegarantifonden
• Medrejsende Elisabeth Ahle

Tilkøbsmuligheder:
• Mad ombord på flyet t/r: 200 kr. pr. person.
• Afbestillingsforsikring Gouda: 249 kr. pr. person.
• Årsrejseforsikring Gouda: 299 kr. pr. person.
• Havudsigt: 249 kr.
• Udflugt: Dragegrotterne 420 kr. pr. person
• Udflugt: Den gyldne dal inkl. let frokost 360 kr. pr. person
• 10% rabat ved 10 personer til udflugterne
• En ekstra uge i forlængelse 3.899 kr. pr. person


Gruppelederen er Britta Sandager som er ansvarlig for www.brittarejser.dk.

 
Britta Sandager - Brittas Rejser

Tilmelding

Du tilmelder dig direkte til Britta, og modtager efterfølgende en billet fra Bravo Tours, hvortil rejsen også betales. Britta har oprettet en lukket Facebook-gruppe til hver rejse. Her kan du skrive sammen med de andre deltagere, dele billeder, arrangere kørsel og andre praktiske ting.

Tilmeldingen til rejsen er bindende.
Husk at skrive din tilvalg, når du tilmelder dig.

Tilmeld dig til rejsen her: Link til tilmelding

I følge persondataloven, behandles alle jeres oplysninger som fortrolige, og videregives ikke til andre end rejseselskabet.


Teknisk rejsearrangør: Bravo Tours, Rejsegarantifonden nr. 3320.

Del denne side via E-mail