• Løb

Løberejser

Løberejser

Er I vilde med den taktfaste lyd af løbeskoene, der rammer asfalten eller gruset? Vinden der suser jer om ørene og fornemmelsen af kroppens puls, der rytmisk synger jer i mål – selv når ruten er hård og benene tunge?

Så er I helt sikkert de rigtige kandidater til vores løberejser. Her er løb nemlig det centrale aspekt i rejsen, som giver jer unikke løbeoplevelser i nye områder og fremmede terræner. Nogle I måske aldrig tidligere – eller kun sjældent – har prøvet kræfter med.

Løberejser for erfarne og motionister
I Bravo Tours præsenterer vi løbende nye løberejser, og vi håber også, der er en for dig. Det vigtigste er, at du løber regelmæssigt og har lyst til, at løb er en vigtig del af ferien. En god tommelfingerregel er, at du skal kunne løbe 10 kilometer i kuperet terræn med en gennemsnitshastighed på omkring 6.30 minutter pr. km. Men det er ikke et krav! Nogle løberejser kræver mere andre mindre, derfor anbefaler vi altid, at du taler med os eller vores løbepartnere inden rejsen. Vi kan fortælle dig meget mere om, hvad den specifikke rejse kræver af dig.

I alle vores programmer har vi også skrevet, hvad rejsen kræver af dig. Det er mest for din egen skyld, da en løberejse ellers kan føles unødigt hård – men også af hensyn til hele løberejsens forløb. På løberuterne følges alle rejsedeltagere nemlig som udgangspunkt ad, og det er derfor vigtigt, alle kan holde det samme, jævne tempo.

Hvordan foregår en løberejse?
De forskellige løberejser varierer i indhold og antal sammenlagte kilometer i løbet af rejsen. Som udgangspunkt løbes der dagligt i form af enten mindre distancer på 5 kilometer og længere på 15. De fleste løberejser har dog også én eller flere hviledage indlagt. De giver dig mulighed for også at fylde ferien med andre oplevelser, end dem du får til fods.

Træningspassene ligger typisk i formiddagstimerne inden temperaturerne bliver alt for høje. Eftermiddagene kan du således bruge, som du har lyst til.

Fordi vores løberejser er aktive ferier, er der også ofte indlagt andre fysiske aktiviteter i løbet i dagen. Dem er du velkomne til at deltage i, hvis du har lyst. Du bestemmer således helt selv, hvor aktiv din løbeferie skal være.

Altid danske rejseledere på vores løberejser
Når du tager på løberejse med Bravo Tours, får du samme gode rejseoplevelse, som du er vant til. Vi sørger for fly, transfer og hotel – og danske rejseledere under hele turen.

Derudover indeholder vores løberejser ofte også meget mere end det. Eksempelvis forplejning samt særlige arrangementer og aktiviteter undervejs. Eksklusivt for dig og de andre, der er på løberejse med Bravo Tours.

Vores rejseledere er selv erfarne løbere og kender en masse til kroppens fysiologi og løbeteknikker. Der er desuden altid mindst 2 løbeguider med på hver eneste løbetur, så både for- og bagtroppen føler sig trygge og motiverede.

Vil du med på en af vores løberejser?
Hos Bravo Tours kommer vores løberejser løbende til salg. Du finder dem herunder, hvor du også kan læse mere om, hvad den præcise rejser byder på af spændende løbeoplevelser. Er der ingen løberejser til salg – eller kan du ikke finde en, der passer til dig – så fortvivl ikke. Udfyld kontakt formularen herunder, så kontakter en af vores rejsespecialister dig. Det kan sagtens være, at vi har noget på vej.

Lad os arrangere din grupperejse
Står du for årets løberejse i klubben, eller er I en klub i klubben, der gerne vil afsted? Kontakt os nu og hør mere om jeres muligheder – vi er klar til at hjælpe jer til fantastiske løbeoplevelser. Udfyld formularen, ring på 70 10 10 77 eller chat med os nu.

Vil I med på en af vores løberejser?

Løbecamp på Mallorca med Sissel Møller

Afrejsei marts 2024 fra Billund og København
Bestil din løberejse her >

Få et uforpligtende tilbud

Kontakt gruppeafdelingen

Kontakt gruppeafdelingen

Telefon                                 Mandag 09:00 - 16.00  
(+45) 9627 3777                                 Tirsdag 09:00 - 16.00  
                                  Onsdag 09:00 - 16.00  
Email                                 Torsdag 09:00 - 16.00  
gruppe@bravotours.dk                                 Fredag 09:00 - 15.00  
                                       

Del denne side via E-mail