Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Storby
Golf
Krydstogt

Mallorca High 5 - oktober

0
Udsolgt

Mallorca High 5 - oktober

Bravo Tours byder løbemotionister velkommen til Mallorca High 5 – en unik og uforglemmelig ferie i løbesko 20. - 24. oktober - 2018

FÅ EN UNIK NATUR- OG KULTUROPLEVELSE I LØBESKO!

Med det smukke og samtidig dramatiske landskab er Mallorcas nordøstlige hjørne en perle til formålet. Vi har base i Port de Pollensa, hvor du vil opleve at blive omfavnet af 2 km ”palmebelagt” strandpromenade, forrevne bjerge, blå laguner og smukke dalstrøg. Tilmed i løbeafstand til smukke, gamle byer, der med sine smalle, blomsterduftende gader vil suge dig ind i historien. Omdrejningspunkter for din løbeferie er 4 særlige løbeture med en dagsdistance på mellem 8 og 15 km.

Alle 4 ruter vægter at forene oplevelse, natur og kultur. Derfor er de også tilrettelagt som to etaper, hvor der gøres små ophold undervejs, hvor der vil være lokale fortællinger. Vi løber ud til vores spot, hvor vi vil opholde os en times tid, inden vi vender løbeskoene hjemad mod Port de Pollensa. Du kan læse mere om hver enkelt tur i beskrivelsen på side 2. Minimum 2 danske løbeguider styrer tempo og danner bagtrop, så alle kommer trygt ud og hjem.

To eftermiddage vil der være kortere sessioner med frivillige aktiviteter, der sætter fokus på bevægelse og styrke i et sjovt fællesskab.

Hvem henvender turen sig til:
Mallorca High 5 henvender sig til dig, der har lyst til at løbe, opleve og nyde i fællesskab med andre. Vi har planlagt en løbeferie i et fantastisk smukt, men også krævende, landskab. Der er tale om en samlet distance på ca. 50 km fordelt på 4 løbedage. Turenes forløb er sådan, at vi løber samlet ud til vores opholdssted/vendepunkt med et gennemsnitstempo på ca. 6.30 min./km. Vi gør ophold i ca. 1 time, hvor vi bader i den smukke bugt eller nyder en kop kaffe på det lokale torv. Derefter løber vi hjem til vores udgangspunkt i Port de Pollensa.


OBS:
Vores erfaringer viser, at du får mest ud af løberejsen, hvis du er i stand til at løbe 10 km i kuperet terræn med en gennemsnitshastighed på 6.15/6.30 min./km. Vores løbeture ligger med afgang kl. 09.30. Undtagen ”Til verdens ende”, hvor vi sætter af kl. 06.00! Vi er typisk hjemme til sen frokost mellem kl. 13 og 14. 

Vores program er således tilrettelagt sådan, at du udover et aktivt kropsligt- og kulturelt indspark også har tid til solferie og ture på egen hånd.



Afrejse 20. - 24. oktober 2018 - Udsolgt
 

Pris pr. person 
v/2 personer i dobbeltværelse med morgenmad kr. 4.698 
Tillæg for eneværelse kr. 850


Her bor du på Mallorca High 5 - Lejligheder Hobby Club
Dejligt lejlighedshotel tæt ved stranden
Vil du bo få meter fra en vidunderlig sandstrand og kun en gåtur til centrum af den hyggelige by, Puerto Pollença? Så hold ferie på Hobby Club. Det er et herligt lejlighedshotel for hele familien. Du har masser af faciliteter til rådighed, en bred sandstrand, havet og en dejlig lejlighed. Og så naturligvis byen med sine spændende butikker, hyggelige caféer og lækre restauranter.

Prisen inkluderer: 
• Billund – Palma t/r 
• Transfer lufthavn – hotel t/r 
• Ophold på Lejligheder Hobby Club
• Morgenmad på Hotel Romantic 
• 4 løbeture 
• Specielle træningspas 
• Min. 2 danske løbeguider 
• Olietillæg 
• Bidrag til Rejsegarantifonden

Tilkøb:
• Mad ombord på flyet 

Tilmelding - Udsolgt
Tilmelding direkte på nedenstående formular.

 

Rejsen gennemføres v. min. 16 betalende deltagere.

”Mallorca High 5”- turene består af

Tur # 1: “Den gemte dal” (2x4 km)
Vi løber gennem den smukke dal: Val de Bóquer. Det er ikke alene bjergtagende at løbe i en dal omfavnet af lodrette klippevægge omgivet af vilde geder. Det er også fantastisk, når en lagune med azurblåt vand pludseligt åbenbarer sig for dig… Der er tale om en løbetur i et unikt, men også udfordrende terræn, hvorfor der også vil være gå-passager.

Tur # 2: “Trailrun: Cala de Sant Vicenc” (6+8 km) 
Det er et løbepas, der byder på en alsidig og varieret oplevelse. Først løber vi langs Passeig Voramar Port de Pollensas to kilometer lange strandpromenade, inden vi drejer op ad et smalt trailspor og forcerer dalstrøget op til plateauet over den lille charmerende bugt Cala de Sant Vicenc. Efter at have nydt en bjergtagende udsigt snørkler vi os fra dalstrøget ned til det gamle fiskerleje, der ligger stejlt under os. Der vil være mulighed for en forfriskende dukkert, inden vi vender løbeskoene hjemad – og først op ad gennem byen og derfra seks km flad løberute tilbage til hotellet.

Tur # 3: ”Til verdens ende” (7+7 km) 
Det er en løbetur i ”bjergene", hvor vindene holder stævnemøde”. Cap de Formentor er dér, hvor Mallorcas dramatiske og smukke bjergkæde Sierra de Tramuntana .. ja, hvor selve Mallorca ender brat mod nordvest. Akkompagneret af Middelhavetsbrusen 300 meter nede og omfavnet af det mallorcinske lys, møder vi ad snoede veje de spektakulære klipper formet af tusinder af års storme og bølger. En unik løbe- og naturoplevelse med udsigter, der vil stå mejslet i din bevidsthed for altid!

Tur # 4: “De 365 trin” (6+7 km) 
365 trin, og dermed ét for hver dag i året, er der op til Valfartskapellet 170 meter oppe på Puig del Calvari Kalvaribjerget i underskønne Pollensa. Bjerget tilhørte indtil 1314 ”De gådefulde tempelherrer”, og løbeturen (gå!) op ad den smukke, lige trappe i cypressernes skygge emmer af historie – og høj puls! På toppen venter et fantastisk vue ud over sletten med de mallorcinske fincaer med frugthaver, som vi skal løbe igennem på vejen ”hjem”.


Del denne side via E-mail