Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
Krydstogt

Mallorca uge 16, 17, 18, 19 eller 20 – 2019

0
Ring til os

Mallorca uge 16, 17, 18, 19 eller 20 – 2019

Ta’ med Papuga Cykelrejser og Bravo Tours til Mallorca i uge 16, 17, 18, 19 eller 20, og få sol, varme, masser af cykling med danske cykelguider
– en cykelrejse for den almindelige motionist, som ønsker en aktiv ferie, hvor der også er tid til afslapning og hygge.

TURBO: For de hurtige - ca. +30 km/t på lige landevej.
MOTIONIST: Det moderate tempo - +25 km/t på lige landevej.
Distancerne for motionist og turbohold er på imellem ca. 70 og 140 km om dagen.
CAFEHOLDET: Hastighed Ca. 20 km/t ud af lige landevej.
Distancer på imellem Ca. 35 og 60 km om dagen.

KUN UGE 19:
KVINDEHOLD
MOTIONIST: Hastighed +25 ud af lige landevej.
Distance imellem ca. 70 og 140 km om dagen.

BEMÆRK: at den angivne hastighed er det vi forventer at køre ud af lige landevej - bakkerne er naturligvis en anden snak. Her kører vi op og ned i eget tempo, med opsamling inden vi fortsætter turen.
Alle 3 hold kører hver dag og du kan frit skifte mellem holdene fra dag til dag.

Cykeldagen:
Der er som udgangspunkt afgang fra hotellet kl. 09:00 hver formiddag. Tidspunktet kan dog ændre sig fra dag til dag. Det præcise afgangstidspunkt for den efterfølgende dag, oplyses til informationsmødet, som afholdes hver aften umiddelbart efter aftensmaden. Afhængig af distancen er vi retur på hotellet imellem kl. 13:30 og 17:00.
De hold der ikke når hjem til frokost (typisk motinost og turbo) køber den undervejs og vi sørger naturligvis for at ruterne går forbi én af de mange små hyggelige cafeer som kendetegner Mallorca (egen betaling).

Nok er vi kommet til Mallorca for, at udfordrer os selv på cykel og vi håber, at alle får nogle succesoplevelser. Men vi lægger også stor vægt på, at I har en god, hyggelig og gerne festlig social oplevelse, så vi opfordrer derfor til, at vi runder cykeldagen af med 'bagsmæk' i Papuga Lounge på hotellets dejlige terrasse for at genfortælle dagens oplevelser. Her kommer vores ALL INCLUSIVE for alvor til sin rette og danner et rigtig godt grundlag for en social og hyggelig cykelferie.

Det er den perfekte afslutning på en cykeldag, at parkere cyklen, smide cykelskoen og nyde en kold øl, vand mm sammen med de øvrige cykelmotionister:)

Aftensmaden spiser vi sammen i hotellets restaurant, som byder på en lækker buffet med et stort og varierende udvalg.

Ønsker du en hviledag i løbet af ugen, er man selvfølgelig velkommen til det og der vil være rig mulighed for, at nyde solen, varmen, poolen, stranden, kulturen eller de mange shopping muligheder.
Hvad enten du rejser på egen hånd eller sammen med andre er I alle en vigtig del af fællesskabet!

Ledsager:
Tag din ledsager med til Mallorca og lad ham/hende hygge sig med de andre ledsagere, mens du tramper i pedalerne om dagen.
Erfaringen viser, at ledsagerne hygger sig mindst lige så meget i hinandens selskab som rytterne gør :)
Der vil i løbet af ugen være mulighed for at tage med på nogle af Bravo Tours' mange spænmdende udflugter.

Læs mere om ledsagerrejsen HER

 

 

Hotel / Indkvartering:
Vi bor i kystbyen Alcudia, der med bjergene på den ene side og lavlandet på anden, danner den perfekte ramme for din cykelferie. Hotellet er et lækkert lejlighedshotel, beliggende i hjertet af Alcudia by - centralt for centrum og kun 80 meter til stranden. Det er blandt favorithotellerne, fordi man her bor i gode moderne og nyere lejligheder. Her er en hyggelig have samt et hyggeligt poolområde med poolbar, solsenge, parasoller og børnepool. Her er en dejlig rolig atmosfære. Gratis wi-fi på hele hotellet. Indkvartering i 2-værelses lejligheder - som udgangspunkt 2 i hver, med med mulighed for en 3 opredning i stuen. Ønsker du at bo alene i en 2 værelses lejlighed er dette muligt mod et tillæg. Bemærk at der er et meget begrænset antal enkeltværelser. Rejser du alene, men ønsker at bo sammen med en anden af samme køn, vil Papuga Cykelrejser være behjælpelig med at arrangere dette, hvis det er muligt.

Pris pr. person v/2 personer i delt lejlighed: 7295 kr.
Uge 16 (påskeugen): 8.995 kr. pr. person

Prisen inkluderer:
• Én uges cykelrejse på Mallorca.
• Flyrejser Billund/Kastrup – Mallorca t/r.
• 23 kg. indchecket bagage og 10 kg. håndbagage
• Bus transfer fra lufthavn til hotellet t/r.
• 7 x overnatninger på lækkert hotel.
• All Inclusive på hotellet.
• Aflåst opbevaringsområde til cyklerne.
• Guidede cykelture hver dag (dansktalende guider fra Papuga Cykelrejser).
• Olietillæg.

Leje af cykel:
Lej din cykel HER

Forbehold:
Ret til ændringer forbeholdes.
Indkvartering i delt dobbeltværelse.
Enkeltværelse kan tilkøbes mod tillæg.

For yderligere informationer kan vi kontaktes Papuga Cykelrejser på tlf. 75 38 10 22 eller 60 14 45 56

Bestilling er kun mulig online her: http://www.papugacykelrejser.dk/category/mallorca-198/

Del denne side via E-mail