Zanzibar udflugter

Bytur

Tag med til Stone Town i hovedstadens gamle bydel, og træd tilbage i en svunden tid. Smalle gader snor sig på kryds og tværs som en labyrint. Byen syder af liv med ægte arabiske gadehandlere, totalt tildækkede kvinder og børn, der leger og spiller bold. Det er som et levende museum. Turen varer tre-fem timer - afhængigt af, hvor man bor. Første stop er det gamle frugt- og fiskemarked med alt fra friske fisk til frugter og krydderier i alle farver, dufte og smag. Herfra går turen til det gamle slavemarked, hvor der i 1873 blev bygget en anglikansk kirke. Vi besøger de gamle slavekældre og kirken, der er lidt malplaceret i denne muslimskprægede by. Mange af de store opdagelsesrejsende har været i denne kirke, før de drog ind i det store kontinent. Så går turen til sultanpaladset, der nu er museum med mange spændende ting fra øens historie - lige fra en dhow-båd i fuld størrelse til Dr. Livingstones medicintaske. Vi besøger også House of Wonders, der også er en del af paladset og den gamle britiske klub. Desuden ser vi den nyanlagte park mellem paladset og havnen. Sidste stop er et besøg på det gamle fort fra 1600-tallet. En meget kulturrig udflugt, hvor man kommer tæt på livet og denne eksotiske ø’s historie.
Pris ca. 50 USD.
Zanzibar udflugter

Krydderitur

Eksotiske krydderier satte Zanzibar på verdenskortet allerede i 1500-tallet. Det er fortsat en af øens store indtægtskilder.
Turen varer ca. tre timer, og man får brug for alle sanser undervejs. Vi starter på en krydderifarm, hvor vi dufter, smager og ser alle mulige krydderier - lige fra peber til kanel. Her er også mængder af spændende frugttræer, og man kan smage røde bananer, ananas, kærlighedsæbler og mange andre. Træ-botanik indgår også i turen. Vi møder det lidt underlige læbestifttræ og ylang-ylang, der er basisprodukt i parfumeindustrien. På turen besøger vi også Kidichis persiske bade, som sultanen i 1850 fik bygget til sin kone, prinsesse Sheherezade, barnebarn af shahen af Persien. Og tæt på besøger vi ruinerne af Maruhubi-paladset, som sultanen byggede til sine 99 konkubiner. Til sidst besøger vi Dr. Livingstones hus, hvor han i perioder boede og arbejdede. Turen giver et indblik i, hvordan øens landbrug og folk uden for byerne lever.
Pris ca. 40 USD.

Zanzibar udflugter

Delfintur

Tag med ud at svømme med vilde delfiner. Turen varer ca. seks timer. Fra Unguja Hotel er der kun fem minutters gang. Man kører til fiskerbyen Kizimkazi på den sydlige del af øen, hvorfra der sejles ud til revet for at spotte delfiner. Da det er vilde dyr, er der ingen garanti, men det er en æressag for delfinjægerne at finde dem, og på cirka 90 % af turene ser man dem og kommer i vandet til dem. Man kommer ikke til at røre delfinerne, såfremt man ikke kan svømme i samme hastighed som dem. Men det er en kæmpe oplevelse. Efter at have spottet delfiner fortsætter turen til revet, hvor man kan snorkle og se fisk i alle regnbuens farver.
Pris ca. 75 USD.

Zanzibar udflugter

Jozani abeskov

Jozani er den sidste urskov på øen og er derfor blevet nationalpark. Følg de små stier gennem skoven og mangroven sammen med din guide, der forklarer om hele økosystemet og dyrelivet. Skoven har mange pattedyrarter, men den mest unikke er den røde colobusabe, der er en af de mest truede abearter i verden. Men i dette lille stykke paradis trives de godt, og man støder som regel på dem på turen. Vælg selv blandt flere vandreruter – fra 30 minutter helt op til fem timer. Turen kan kombineres med alle de andre ture.
Pris ca. 50 USD - billigere i kombination med en anden tur.

Zanzibar udflugter

Dykning

Zanzibar er et sandt paradis under havets overflade. Alle Bravo Tours’ hoteller har dykkercenter. Kontakt dykkercentrene for at få mere information.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk