Karafuu Hotel Beach Resort
Bravo-kategori 4 www.karafuuzanzibar.com
Karafuu Hotel Beach Resort på Zanzibars østkyst er de seneste fire år kåret som Tanzanias bedste resort. Hotellet ligger ca. en times kørsel fra Stone Town i et område, der er kendt for sine smukke, hvide strande og sit azurblå hav, som grønne palmer svajer over. Fra Karafuu er der den smukkeste udsigt over oceanet. Bravo Safari benytter udelukkende hotellets 23 - 60 kvad-ratmeter store - hytter med store, dejlige swahili-indrettede værelser med himmelseng, toilet og bad, aircondition, loftsvifte, telefon, tv, kaffe- og tefaciliteter og havudsigt fra verandaen. Hotellets pool, der ligger med udsigt til havet, har en nedsænket bar, så man kan slukke tørsten, mens man bader. Temperaturen i havet foran hotellet er aldrig lavere end 26 grader. Ved juletid når den op midt i 30’erne. Hotellet tilbyder alle former for aktiviteter både på land og til vands. Eget dykkercenter laver både snorkle- og dykketure. Desuden er der tennisbane og satellit-tv-rum.
Strand 0 m Restaurant ja Bar ja Swimmingpool ja Børnepool ja Safebox ja Håndklædeservice ja
|
|
Breezes Beach Club & Spa
Bravo-kategori 4 www.breezes-zanzibar.com
Et af kystens bedste hoteller cirka 75 minutter fra byen ved en strand, der blev kaldt ”verdens bedste” af Times of India. Alt er idyl og højt niveau på alle områder. Værelserne er fordelt på tre niveauer med udsigt til den frodige have eller i første række til stranden - dog uden garanti for havudsigt. Superior de-luxe-værelserne ligger på 1. sal med stor balkon. Ellers er alle værelser nærmest identiske - med aircondition, telefon, badeværelse, køleskab og safebox. Breezes Beach Club & Spa er altid indbydende og har service i topklasse. Tre restauranter serverer mad i international stil - blandt andet fra det utrolige menukort fra havet. Dykkercenter, businesscenter, fitnesscenter og spa findes på hotellet.
Strand 0 m Restaurant ja Bar ja Pool ja Børnepool nej Safebox ja Håndklædeservice ja
|
Sultan Sands Island Resort
Bravo-kategori 3 www.bluebayzanzibar.com/sultan-sands-island-resort
Det flotte Sultan Sands Island Resort fra 2008 ligger på Zanzibars nordøstkyst. Hotellet ligger helt ud til en dejlig, hvid sandstrand ved det azurblå Indiske Ocean med smuk udsigt over vandet. Fra hotellets restaurant, pool og bar er der udsigt til havet. I den stor have ligger hyggelige hytter hver med to værelser med aircondition, loftsvifte, minibar, telefon, tv og hårtørrer. Den ene af hotellets to barer ligger ved poolen og serverer lette retter. Hovedrestauranten ligger bag poolen med udsigt over denne og havet. I hele pool- og spiseområdet er der en hyggelig og afslappende stemning. Der tilbydes et hav af aktiviteter - dykning, snorkling, andre former for vandsport, bordtennis og legeplads for de små. Man må desuden benytte faciliteterne på nabohotellet Blue Bay - bl.a. et dejligt stort spa med alle former for behandlinger. Sultan Sands Island Resort er utrolig børnevenligt og et godt familiehotel.
Strand 0 m Restaurant ja Bar ja Swimmingpool ja Børnepool nej Safebox ja Håndklædeservice ja
|
|
Unguja Hotel
Bravo-kategori 4 www.ungujaresort.com
Unguja er det lokale navn for Zanzibar. Unguja Hotel er en lille perle på sydkysten ud til revet, hvor øens berømte delfinture foregår. Hotellet er meget intimt med kun 11 hytter - otte mod havet og tre med have. Hytterne er ganske store, men bygget op på en sjov måde, da man både kan sove i et tillukket rum med aircondition eller i en swahili-seng med myggenet og med udsigt til havet eller haven. Rummet er meget åbent. Badeværelse og bruseafdeling er åbne mod naturen, naturligvis privat og det samme er opholdsrum. Den eneste forskel på hav- og havehytter er udsigten, og havehytterne har rundt badekar. I stuen kan man slappe af. Hotellet har en intim fælles restaurant og en dejlig pool med solstole. Hotellet har også solstole på stranden, hvor man bare kan ligge og nyde lyden af palmerne i vinden. Revet omkring hotellet er særdeles godt at snorkle på. Unguja oser af afslapning - og luksus.
Strand 0 m Restaurant ja Bar ja Pool ja Børnepool nej Safebox ja Håndklædeservice ja
|
Zanzibar Serena Inn (Stone Town)
Bravo-kategori 5 www.serenahotels.com
Ubetinget byens førende hotel, medlem af ”Small Luxury Hotels of the World”. Hotellet ligger fremragende i forhold til by og havudsigt. Alt er førsteklasses kvalitet med serviceniveau af højeste karat. Restauranten serverer mad af høj kvalitet, og her er en skøn atmosfære både indendørs og udendørs. Serenas pooldæk er hotellets centrum. Om dagen kan man tage en svalende tur i poolen og om aftenen er det et af de smukkeste steder at nyde en drink og se solen gå i seng i havet. Hvis man tager til Zanzibar, er det en fordel at tage en overnatning i Stone Town ved ankomst eller før afrejsen.
Strand 0 m Centrum 0 m Restaurant ja Bar ja Pool ja Børnepool nej Safebox ja Håndklædeservice ja
|
|
Ocean Paradise
Bravo-katagori 4
Ocean Paradise er vitterligt et paradis på jorden, men det er et opnåeligt et af slagsen. Det fantastiske hotel ligger på Zanzibars nordøstlige side med en imponerende og direkte udsigt til det turkisfarvede ocean – og samtidig omgivet af frodig vegetation, kokospalmer og smukke blomsterfyldte haver. Værelserne har alle tænkelige og moderne faciliteter til rådighed bl.a. aircondition, myggenet, hårtørrer og TV. Det er indkvartering af højeste karat, hvor man mod tillæg kan få egen uhindret havudsigt fra sin private veranda. Hotellet byder på to restauranter, der serverer fantastisk mad, bl.a. The Ocean Restaurant, der udover suveræn panoramaudsigt over havet, byder på en dejlig varieret morgenmadsbuffet, og om aftenen romantisk atmosfære med levende lys og lækker mad. For den aktive er der masser af aktiviteter, hvor ikke mindst PADI-centeret er oplagt at besøge. Også mere almindelige vandsportsaktiviteter som vandski og snorkling tilbydes, foruden tennis og volleyball.
|