Kruger

Kruger National Park

I hjertet af Mpumalanga Lowveld ligger et vildtreservat som intet andet. Dets atmosfære er så enestående, at det tillader den, der træder ind i dets mangfoldighed, at fordybe sig i den uforudsigelige og endeløse vildmark. Her opleves essensen af det sande Afrika.
Kruger National Park er opkaldt efter Paul Krüger og er blandt verdens mest anerkendte og største safariparker. Paul Krüger blev født i 1825 i Vaalbank, 95 kilometer nordøst for Pretoria. I 1882 blev han præsident for Transvaal.
Da der blev fundet guld i Transvaal-regionen, opstod spændinger mellem de britiske og hollandske bosættere, som førte til konflikter. Onkel Paul gik under jorden på grund af pres fra briterne, og med hjælp fra europæiske venner sejlede han til Europa fra det, der nu er Maputo i Mozambique.
Paul Krüger opholdt sig i Holland under resten af krigen og flyttede senere til Schweiz, hvor han døde i 1904.
I sit bemærkelsesværdige liv var Paul Krüger ivrig fortaler for at etablere dyrereservater i Transvaal, og hans indsats var omfattende. Det, der startede med jagt i Sabie i 1898, er nu en af verdens mest kendte og største safarisucceser og blandt de ypperste i verden. Ikke uden grund bærer parken 400 km øst for hans barndomshjem hans navn, og den er fortsat - over 110 år efter åbningen - i udvikling senest med projekterne med den store udvidelse mod Zimbabwe mod nord og Mozambique mod øst.
Parken besøges årligt af flere end 600.000 safarigæster og repræsenterer et økosystem, hvor groft sagt alle de dyrearter, man forbinder med Afrika er rigt repræsenteret. Desuden opleves et overdådigt fugleliv.
I den sydlige del af Kruger-parken - fra Sabie til Crocodile River - er de absolut bedste forudsætninger for at opleve the big five (elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard). Området er i udpræget grad løve- og næsehorns-habitat. Landskabet består af kontrastfuldt busklandskab og skovbevoksninger kombineret med savannelandskab med et eminent fødegrundlag for vildtet. Her oplever man ofte store flokke af elefanter, flodheste, næsehorn, giraffer og de mange antilopearter - bl.a. den store kudu i lavland og vådområder.
Rovdyrene er rigt repræsenteret med løver, de sky geparder og de adrætte leoparder. De mindre katte findes i endnu større omfang længere mod nord - i det midterste Kruger. Her er landskabet præget af store græssletter, der er fødegrundlag for store flokke af antiloper og andre græsædere. Her er det ikke kun planteæderne, der finder fødegrundlag. Ud over de store katte opleves ofte bl.a. hyæner, vild- og vorte-svin, og er man heldig også de truede og sjældne vildhunde. Kruger National Park er en oplevelse hele året rundt.
Paul Krüger opholdt sig i Holland under resten af krigen og flyttede senere til Schweiz, hvor han døde i 1904. I sit bemærkelsesværdige liv var Paul Krüger ivrig fortaler for at etablere dyrereservater i Transvaal, og hans indsats var omfattende. Det, der startede med jagt i Sabie i 1898, er nu en af verdens mest kendte og største safarisucceser og blandt de ypperste i verden. Ikke uden grund bærer parken 400 km øst for hans barndomshjem hans navn, og den er fortsat - over 110 år efter åbningen - i udvikling senest med projekterne med den store udvidelse mod Zimbabwe mod nord og Mozambique mod øst.
Parken besøges årligt af flere end 600.000 safarigæster og repræsenterer et økosystem, hvor groft sagt alle de dyrearter, man forbinder med Afrika er rigt repræsenteret. Desuden opleves et overdådigt fugleliv.
I den sydlige del af Kruger-parken - fra Sabie til Crocodile River - er de absolut bedste forudsætninger for at opleve the big five (elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard). Området er i udpræget grad løve- og næsehorns-habitat. Landskabet består af kontrastfuldt busklandskab og skovbevoksninger kombineret med savannelandskab med et eminent fødegrundlag for vildtet. Her oplever man ofte store flokke elefanter, flodheste, næsehorn, giraffer og de mange antilopearter - bl.a. den store kudu i lavland og vådområder.
Rovdyrene er rigt repræsenteret med løver, de sky geparder og de adrætte leoparder. De mindre katte findes i endnu større omfang længere mod nord - i det midterste Kruger. Her er landskabet præget af store græssletter, der er fødegrundlag for store flokke af antiloper og andre græsædere. Her er det ikke kun planteæderne, der finder fødegrundlag. Ud over de store katte opleves ofte bl.a. hyæner, vild- og vorte-svin, og er man heldig også de truede og sjældne vildhunde. Kruger National Park er en oplevelse hele året rundt.

Sydafrika

Hluhluwe Umfolozi National Park

Dette er en stor og utrolig smuk nationalpark i hjertet af Zululandet. Landskabet er kuperet og dækket af lave akaciebuske. Den nordlige del af parken er mere tæt bevokset og bjergrig med skove og store græsområder. Den sydlige og vestlige del er mere kuperet med åben savanne.
Hluhluwe er et vanskeligt ord at udtale, men ”Shloushlooee” er tæt nok på.
Parken har en enorm mangfoldighed af dyr og planter og er især berømt for dens bevaring af ”sorte” og ”hvide” næsehorn. Den indeholder hundredvis af truede sorte næsehorn og verdens største bestand af hvide næsehorn. Hluhluwe Umfolozi er hjemsted for omkring 1.600 hvide næsehorn og 370 sorte næsehorn - et imponerende antal, der betyder, at man med stor sandsynlighed oplever begge arter. Parken er også hjemsted for bøffel, elefant, løve, leopard og mange andre arter - herunder blå gnu, zebra, giraf, kudu, vortesvin, gepard, hyæne og sjakal og et imponerende antal impalaer. Parken har også en stor elefantbestand.
Over 300 fuglearter er registreret.
Mest nedbør falder fra september til april. Temperaturerne er året rundt behagelige med kølige nætter og varme dage. Den tørre sæson er fra maj til august. Parken er et besøg værd året rundt.

Sydafrika

Greater St. Lucia Wetlands Park, KwaZulu Natal

Også kendt som iSimangaliso Wetland Park dækker et mere end 235.000 hektar stort område. 
Dette verdensarvs-område og subtropiske paradis strækker sig 220 km langs østkysten fra St. Lucia til Mozambique-grænsen. Det består af 13 sammenhængende økosystemer, der spænder fra klit, sump og kystnære skove til sten og sandstrande, koralrev og undersøiske kløfter, mangrover, savanne græsarealer, krat, skovområder, og det største beskyttede deltaområde i det sydlige Afrika.
St. Lucia er et spændende område, hvor man blandt andet kan opleve flodheste, krokodiller og skildpadder i deres rette miljø. Fra parken opleves også delfiner og forskellige hvalarter, herunder pukkelhvaler.
Området har en stor bestand af fugle - i særdeleshed vandfugle. Bl.a. er her store ynglekolonier af pelikaner, storke, hejrer og terner. Over 520 fuglearter er registeret i St. Lucia.

Luk
Vil du kontaktes?
Vi kontakter dig, så snart vi har mulighed for det, indenfor vores åbningstider
Navn:
Telefonnummer:
Email:
Evt. bemærkning:
Send
Telefon:
Salg 70 10 10 77
Åbningstider:
Man-Fre:
9:00 - 18:00
Lørdag:
10:00 - 13:00
Søndag:
10:00 - 15:00
Herning

Dalgas Plads 16
7400 Herning

København

Farvergade 4
1463 København K

Vælg venligst land og destination.
Live-Chat status:



(Åbner i et nyt vindue)



Luk