Vi begynder dagen med en ny, dejlig og stemningsfyldt safasrikørsel i Masai Mara. Efter dagens første smukke timer tager vi tilbage til lodgen for at spise morgenmad. Sidst på formiddagen kører vi til landingsbanen få minutter fra lodgen. Vi flyver direkte til grænsen af Tanzania. Den lille by Migori ligger godt 20 min. kørsel fra grænsen. Her venter vores Tanzania-biler, der kører os til grænsen og videre til Victoria-søen, hvor vi besøger en landsby og sejler i kano. Herefter kører vi ind i Serengetis vestlige korridor, hvor vi indkvarteres på African Eco Lodge Lodge eller tilsvarende. Middag og overnatning på lodgen.